Især unge går på gaden i protest mod kinesisk styre: 'Det virker, som om bristepunktet er nået'

- Jeg har aldrig set noget lignende i de 17 år, jeg har beskæftiget mig med Kina, siger ekspert.

Søndag eftermiddag fortsatte demonstranterne i Shanghai. Protesterne foregik dog i stilhed, lyder det fra DR's kinakorrespondent, Philip Róin. (Foto: © OBTAINED BY REUTERS, Ritzau Scanpix)

Kinas hårde coronarestriktioner har de seneste dage skabt vrede blandt flere kinesere. Senest lørdag aften var knap 1.000 primært unge samlet i midten af millionbyen Shanghai, hvor de krævede frihed.

De var samlet på Urumqi-gaden for at mindes de ti personer, som omkom i en brand i byen af samme navn, der ligger i Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina.

Blandt demonstranterne blev der blandt andet råbt: 'Fuck nul-covid, fuck jeres test, fuck jeres nedlukninger', samtidig med at en demonstrant fortalte, at det ikke blot handlede om at slutte nul-covid-politikken.

- Nej, målet er frihed. Vi vil have frihed, lød det.

Samtidig blev der råbt, at Kommunistpartiet skulle træde tilbage. Xi Jinping, blev der råbt, hvorefter demonstranterne i kor råbte: "Træd tilbage."

Demonstrationer mod styrets hårde coronarestriktioner har også ramt flere andre byer og campusser.

- Det er ret omfattende. Det er i Beijing og flere andre byer. Jeg har aldrig set noget lignende i de 17 år, jeg har beskæftiget mig med Kina, lyder det fra Casper Wichmann.

Han er daglig leder af ThinkChina, der er en tænketank under Københavns Universitet.

Her kan du se en video fra demonstrationen i Shanghai:

Det, han lægger mest mærke til, er, at det særligt er de unge kinesere, der har fået nok.

- Deres tålmodighed er tilsyneladende ved at være brugt op, og bristepunktet er nået, for de gambler med hele deres fremtid. De risikerer at ryge ud af de universiteter, de har knoklet hårdt for at komme ind på. De risikerer endda at få fængselsstraf, siger Casper Wichmann.

Politi med kameraer

Området i Shanghai, hvor demonstrationerne igen søndag eftermiddag lokal tid fortsætter, er videoovervåget. Samtidig er politibetjente, som var mødt talstærkt op i gaderne, udstyret med kameraer. Til trods for at det kan være risikabelt for de unge at gå på gaden, gør de det tilsyneladende alligevel.

- De unge har generelt set oplevet fremgang i velstand. Vi så også i Danmark, at de unge blev særlig påvirket af lockdown, fordi de overordnet mener, fremtiden bliver taget fra dem.

Shanghais politistyrker ses her under demonstrationen lørdag. Politibetjentene er udstyret med kameraer. Desuden er kvarteret også tapetseret med videoovervågning. (Foto: © Philip Roin, DR)

- Nu lever de et tredje år med restriktioner, mens de blandt andet kan se, at publikum under VM kan sidde uden mundbindstadion, siger Casper Wichmann og tilføjer, at der flere steder spekuleres i, om demonstrationerne kan udvikle sig til det, vi så i 1989 på Den Himmelske Freds Plads midt i Beijing.

Her bevægede flere studerende sig ind på pladsen for at kræve folkelig medbestemmelse. Men de blev stoppet af hæren, der dræbte flere af de studerende.

Teknologi gør demonstration mere risikabel

Helt oppe i det niveau er Andreas Bøje Forsby fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ikke. Han har fulgt Kinas udvikling indgående i de seneste 12 år.

Han forklarer, at der i 00’erne var flere demonstrationer i Kina, men at de typisk var vendt mod de lokale myndigheder, eksempelvis hvis myndighederne eksproprierede for at skabe nye byrum.

- Siden Xi Jinping kom til magten i 2012, har der ikke været mange massedemonstrationer i Kina, og da slet ikke rettet mod de øverste magthavere. Men der er mange forudsætninger, der mangler, før vi kommer i nærheden af 1989, siger Andreas Bøje Forsby.

Han forklarer blandt andet, at Kinas overvågnings- og undertrykkelsessystem er langt mere omfattende i dag på grund af den teknologiske udvikling. Derfor er det i dag langt vanskeligere og mere risikabelt at sætte et oprør i gang mod den politiske elite.

Derudover har styret i Beijing flere gange bevist, at man ikke lader den store boksehandske ligge, når der er er trusler mod styret.

Politiet tilbageholder her en person, der opholder sig på vejen, hvor mindehøjtideligheden finder sted i Shanghai. Billedet er taget søndag. (Foto: © OBTAINED BY REUTERS, Ritzau Scanpix)

Men vi så, at politiet forholdt sig forholdsvist passivt og lod demonstranter slippe væk i Shanghai?

- Jo, men det er jo heller ikke en massedemonstration. Der bor millioner af mennesker i Shanghai, og det er altså et fåtal, der var til demonstrationen. Og mon ikke myndighederne har sørget for at identificere demonstranterne, så man kan holde ekstra godt øje med dem i den kommende tid.

- Husk også på, at så snart Beijing fik indført den nationale sikkerhedslov i Hongkong, kunne man hurtigt og effektivt undertrykke de ellers massive folkelige protester. Den slags redskaber har man jo allerede til rådighed i resten af Kina, siger Andreas Bøje Forsby.

Mere aktioner end egentlig demonstrationer

Mette Thunø, der er ph.d. og lektor i kinastudier ved Aarhus Universitet, mener mere, at det kunne ligne spontane protestaktioner i frustration over de fortsatte nedlukninger frem for organiserede demonstrationer på tværs af de kinesiske byer.

Hun forklarer, at protesterne i Shanghai tilsyneladende ikke størrelsesmæssigt adskiller sig fra de øvrige, der i de seneste uger har været i andre kinesiske byer.

Blandt andet har byen Guangzhou i det sydlige Kina oplevet gadeprotester i frustration imod den fortsatte nedlukning af dele af byen og endte i, at demonstranterne med vold rev afspærringerne ned.

Desuden er der blandt demonstranterne i Shanghai også blevet råbt referencer til den såkaldte bannermand, der i et stort vejkryds i Beijing tilbage i oktober kom med en hilsen til Kinas præsident: "Styrt den diktatoriske landsforræder, Xi Jinping".

- Vi har i de seneste uger set tiltagende, spontane protestaktioner i en række store kinesiske byer. Jeg vil tro, at lignende aktioner vil blive fulgt op af flere i de store byer i en form for solidaritet, siger Mette Thunø.

En frivillig går tur med en hund for en af beboerne i en ejendom, der er ramt af corona, i Beijing. (Foto: © WU HAO, Ritzau Scanpix)

Hun kalder også den nuværende utilfredshed for anderledes end sociale protester mod for eksempel korrupte lokale myndigheder, fordi den netop kalder på frihed og åbenlyst kritiserer den centrale magtledelse og præsident Xi Jinpings nultolerancepolitik i forhold til corona.

Selvom politiet har anvendt en forholdsvis blød tilgang til utilfredsheden indtil videre, så tror hun ikke, det vil fortsætte. Hun vurderer, at myndighederne allerede nu er i gang med at censurere de sociale medier for at forhindre organiseringen af nye protester.

Vil højest betyde lempelser i coronarestriktioner

Alle tre forskere er enige om, at magttoppen og Xi Jinping er i alarmberedskab på grund af utilfredsheden. Om det så vil føre til ændringer, er de mere usikre på.

Ingen af dem har den store tiltro til, at demonstrationerne kan udvikle sig til et større politisk skifte i Kina. Den største ændring kan i bedste fald være, at styret slækker lidt på de coronarestriktioner, som præsident Xi Jinping ellers har rost til skyerne.

- Det mest realistiske er, at partiet tager kontrollen fuldt ud. Kina har peget fingre ad Vesten, mens vi var hårdt ramt af corona og dødsfald, hvor kineserne fik at vide, at deres coronavaccine og strategi var den rigtige. Xi Jinping risikerer at tabe ansigt, hvis han giver sig og indrømmer, det var en fejl, siger Casper Wichmann fra Københavns Universitet.

Horisont: Kinas hemmelige menneskelejre