Isbjørne tvunget på land: De burde jage sæler fra havisen, men den er smeltet

Der vil bare komme flere isbjørne i befolkede områder, så længe havisen bliver ved med at smelte, advarer ekspert.

Den russiske øgruppe Novaja Zemlja er blevet invaderet af isbjørne, der ellers burde være i gang med at jage sæler. Arkivfoto. (Foto: Handout . © Scanpix)

Det er usædvanlige scener, der udspiller sig på landjorden ved den russiske øgruppe Novaja Zemlja.

Her er der nemlig erklæret undtagelsestilstand, fordi flokke af isbjørne er søgt på land, og flere af dem er gået til angreb på mennesker. På hovedøen er der blevet set 52 isbjørne, og nogle af dem har taget mere eller mindre permanent ophold.

De få tusinde mennesker, der bor på øgruppen, er skræmte, og flere vil ikke lade deres børn gå i skole eller børnehave af frygt for de store rovdyr.

Men stod det til isbjørnene, ville de med al sandsynlighed gerne befinde sig længere væk fra mennesker, end de gør ved Novaja Zemlja.

- Isbjørne er meget sky rovdyr. Normalt løber de væk med det samme, når de ser mennesker, siger Kaare Winther, der er ekspert i isbjørne hos Verdensnaturfonden, og som leder isbjørnepatruljen i Grønland.

Burde fange sæler fra havis

Men det er ikke bare usædvanligt eller foruroligende med isbjørne i beboede områder.

Det er også dybt unaturligt for den store hvide bjørn ikke at være ude på havisen for at fange sæler på den her årstid.

Men der er stort set ingen havis i tilbage i området.

Netop området omkring Novaja Zemlja er et af de steder i Arktis, hvor temperaturen er steget mest. Og det er det, der præger isbjørnenes adfærd.

- Isforholdene i det her område, er et af de områder, der har oplevet den største temperaturstigning i Arktis. Temperaturen er steget med over fire grader i forhold til 1980 i det her område. Det er rigtig meget, når vi snakker så få år, siger Kaare Winther.

Isbjørne kan ikke bare fange store fisk eller sæler fra land. Det er derfor, de begynder at søge imod skraldespande, hundefoder og mennesker.

- De er specialister. De fanger næsten kun sæler. De kan ikke fange en sæl, hvis der ikke er havis at jage fra. Så når de er tvunget på land, har du nogle bjørne, som er sultne, og som slet ikke skulle være på land. De skulle være midt i deres højsæson for fangst lige nu, siger Kaare Winther og fortsætter:

- Isbjørnene har normalt fem til seks måneder, hvor de virkelig kan fange sæler. Det er det. Og der skal de oplagre til resten af året. Så det er meget vigtigt for dem at få så meget sul på kroppen som muligt i den her fangstsæson.

I det hele taget er de stigende temperaturer som følge af klimaforandringer rigtig dårligt nyt for isbjørnene. Hunnerne bygger gerne huler i sneen på havisen og føder deres unger der.

- I stedet laver de huler på land, hvor de skal vandre længere og længere op i bjergene for at finde sne. Og det er stressende. Det hele går ud over deres vægt. Og med den går det ud over deres overlevelse og antallet af unger, siger Kaare Winther.

Ikke nyt problem - men det vil kun blive værre

I løbet af de seneste år har der været flere historier om isbjørne, der er blevet tvunget til at gå på land i stedet for at være i deres rette element ude på havisen.

Så sent som i sommer stod to tyske guider pludselig ansigt til ansigt med en aggressiv isbjørn oppe ved Svalbard. Isbjørnen overfaldt den ene guide, og episoden endte med, at den anden guide var nødt til at skyde og dræbe det store dyr.

Bjørnen blev skudt den 28. juli, da den overfaldt en guide på Svalbard. (Foto: NTB Scanpix © Scanpix)

Isbjørnene på Svalbard har præcis det samme problem som deres artsfæller ved det nordligste Rusland. De mangler havis. Og de har ikke udsigt til andre steder, hvor de kan finde den livsvigtige is.

- Hvis man kigger på den grønlandske østkyst, kan isbjørnene tit bare migrere nordpå og følge isen. Men det kan man ikke i mange af de her bestande. Ligesom på Svalbard, hvor du også har bjørne, der strander på land. Der er ingen is, og så bliver de på land og sulter, siger Kaare Winther.

Kaare Winther kalder det dybt usædvanligt, at hele 52 isbjørne er blevet set i et beboet område som det i Rusland. Men det bliver med al sandsynlighed ikke sidste gang, at det sker.

- Det er et problem, der bliver ved med at vokse, så længe havisen bare forsvinder.

- Vi har kun set toppen af isbjerget med de negative forandringer. Ifølge prognoserne forventer vi, at 30 procent af verdensbestanden af isbjørne er døde i 2050.

Frygter ikke længere politibiler

Når isbjørne kommer tæt på mennesker i længere tid, holder de op med at være sky. I stedet bliver de nysgerrige og søger tættere og tættere på mennesker.

Det er også sket på den russiske øgruppe, hvor isbjørnene er ved at være resistente overfor afskrækningsmidler.

Tidligere har det virket at køre en politibil hen imod dem og tænde for sirerne. Men den strategi virker ikke længere, og de lokale myndigheder er ved at være desperate.

Isbjørnen bliver i Rusland anset som en truet art, og regeringen vil ikke give tilladelse til at skyde dyrene. Men hvis det ikke lykkes at skræmme dem væk, føler de lokale myndigheder sig nødsaget til at skyde dem.

Så vidt behøver det dog ikke komme, og der er stadig metoder, der kan tages i brug. Og det er endda metoder, som de har haft held med i Grønland, siger Kaare Winther.

- Vi har brugt larmen fra skud fra rifler og kanonslag. Og hvis bjørnene bliver ved med at komme tilbage, har vi haft succes med gummikugler.

- Det sidste skridt inden aflivning er at bedøve dem og transportere dem væk. Så flyver man dem nordpå og sætter dem ud et sted, hvor der er havis, siger han.

Facebook
Twitter