Island forsøger at stoppe CIA-trafik

Alt tyder på, at CIA også har benyttet Islands luftrum og Reykjavik eller Keflavik lufthavn i forbindelse med ulovlige fangetransporter, og mens Danmark har bedt USA om en forklaring på CIA-fly i dansk luftrum, er Island gået mere drastisk til værks..

Meget tyder på, at CIA-fly stort omfang har benyttet islandsk luftrum til flyvninger i forbindelse med fangetransporter.

Al tyder på, at CIA i stort omfang har benyttet Islands luftrum og Reykjavik eller Keflavik lufthavn i forbindelse med ulovlige fangetransporter, oplyser DR Nyheder.

I onsdags afdækkede DR, hvordan CIA har benyttet en grønlandsk - og dermed dansk - lufthavn som led i efterretningstjenestens stærkt kritiserede fangeprogram. Det medførte, at den danske regering efterfølgende udbad sig en forklaring fra amerikanerne,

Kontrol af samtlige fly

Men i Island, hvor CIA-fly ifølge det islandske udenrigsministerium er landet mere end 200 gange, har man taget mere dratiske midler i brug for at stoppe trafikken.

Det islandske toldvæsen kontrollerer nu blandt andet samtlige udenrigsfly, der lander i Island. En tolder går fysisk igennem hvert fly og kontrollerer, hvad der er i det, og om der er overenstemmelse med det formål man har opgivet for rejsen.

På et tidspunkt blev besøgene så åbenlyse, at den islandske presse direkte konfronterede CIA-folkene i Reykjavik Lufthavn. Men CIA-folkene ønskede ikke at besvare spørgsmålene.

Se mere 21Søndag på DR klokken 21.00.

Facebook
Twitter