Israel-forsker: Omstridt ny bosættelse rykker næppe ved konflikten med palæstinenserne

For første gang i 25 år har Israels regering givet grønt lys til en helt ny bosættelse.

De israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem bliver af mange iagttagere set som en af de største hindringer mod fred mellem israelerne og palæstinenserne. (Foto: Ronen Zvulun © Scanpix)

Det har trukket overskrifter verden over, at Israels regering for første gang i 25 år har sagt god for at opføre en helt ny israelsk bosættelse på den besatte Vestbred.

Men ifølge Jakob Egholm Feldt, lektor og forsker i israelsk historie ved Roskilde Universitet, får den nye bosættelse ikke stor betydning for det i forvejen højspændte forhold mellem israelerne og palæstinenserne.

Det er i høj grad et indenrigspolitisk spørgsmål, at bosættelsen nu bliver etableret, forklarer han. Og intet tyder på, at den vil få indflydelse på USA’s nye politiske kurs i Israel-Palæstina-konflikten, som alle venter på fra præsident Donald Trump.

- Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at den israelske stat for første gang i to årtier vil ekspropriere nyt land for at etablere en bosættelse. Men de eksisterende bosættelser på Vestbredden bliver hele tiden udvidet, når nye israelere slår sig ned i dem, så i det lys kommer det ikke til at gøre den store forskel, siger han og fortsætter:

- Selvom den nye bosættelse vil blive mødt med kritik fra palæstinenserne og store dele af verdenssamfundet, så er det blot en lille ting, der ikke kommer til at spille nogen afgørende rolle for konflikten.

Løfte til bosættere

Ifølge Jakob Egholm Feldt er det Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der presser på for at etablere den nye bosættelse i Emek Shilo-området tæt på den palæstinensiske by Ramallah.

Premierministeren havde nemlig lovet en gruppe israelere, som boede i en ulovlig bosættelse på Vestbredden, at de ville få en ny, når den gamle blev nedlagt.

- Det var vigtigt for hans politiske liv i Israel, at han holdt sit løfte, forklarer Jakob Egholm Feldt.

Og det skulle samtidig ske inden, at den amerikanske præsident fremlægger sin politik i forhold til konflikten mellem israelerne og palæstinenserne.

Selvom Donald Trump bliver anset for at være meget Israel-venlig, så har han udtalt, at israelerne skal holde igen med bosættelsesaktiviteterne, som af mange iagttagere bliver betragtet som en af de største hindringer for fred i regionen.

Og Benjamin Netanyahu har lovet Donald Trump, at han vil lægge låg på bosættelsesaktiviteterne, forklarer Jakob Egholm Feldt.

- Man forventer, at der snart kommer en melding fra den israelske regering om, at de vil drosle ned for bosættelserne i en periode. Men aftalen om den nye bosættelse blev lavet, før han havde talt med Trump, så derfor skulle Netanyahu gøre det, mens han kunne, siger Jakob Egholm Feldt.

Ingen skarp kritik fra Trump

Han er da også overbevist om, at Benjamin Netanyahu har orienteret den amerikanske præsident om det.

- Derfor har der heller ikke været nogen skarp kritik fra Trump, siger han.

600.000 israelere bor i dag i de omstridte bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem. Og lige inden Donald Trump blev taget i ed som USA’s næste præsident, vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, der krævede et stop for Israels bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.

USA undlod til manges store overraskelse at bruge sin vetoret i rådet, og beslutning blev mødt med hård kritik fra den israelske regering, der følte sig svigtet af USA’s daværende præsident, Barack Obama.

Donald Trump lovede dengang, at tingene ville komme til at se anderledes ud, når han rykkede ind i Det Hvide Hus.

Og da den amerikanske præsident mødte sin israelske kollega i Det Hvide Hus tidligere på året, understregede han efterfølgende, at både israelerne og palæstinenserne bliver nødt til at gå på kompromis og udvise mere fleksibilitet end førhen, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at lande en fredsaftale.

- Alle venter lige nu i spænding på, hvad Trump vil gøre med bosættelsesaktiviteterne, siger Jakob Egholm Feldt.