Israel lukker for brændstof til Gaza

Israel lukker for tilførslen af brændstoffer til Gaza som hævn for palæstinensisk angreb, der kostede to israelere livet. Hames truer med ny aktioner

Israelske kampvognsstyrker bereder sig på nye operationer i det nordlige Gaza. (Foto: Yossi Zamir © Scanpix/EPA)

De israelske myndigheder lukker for tilførslen af brændstof til 1,4 millioner palæstinensere i Gaza, efter at et Hamas angreb har kostet to israelere livet. Samtidig lover Israels premierminister, Ehud Olmert, at han vil ramme Hamas "hårdt".

- Svaret til Hamas bliver sådan, at de ikke længere bliver i stand til at angribe civile israelere, siger Olmert.

Han lover at bekæmpe Hamas, samtidig med at han fortsætter fredsforhandlingerne med palæstinensernes moderate præsident, Mahmoud Abbas.

Hamas-ledelsen i Gaza truer på sin side med nye aktioner mod Israel og dets blokade mod Gaza.

- Dette er vor første mulighed. Det er begyndelsen på et udbrud mod blokaden, siger en talsmand for Hamas.

FacebookTwitter