Italien har også patruljeret i Guineabugten - og de havde ladet piraterne sejle videre

Danmark har måttet løslade tre formodede pirater og hente en hertil, da man ingen aftale har med landene i Guineabugten.

Den dansk fregat Esbern Snare er på mission i Guineabugten, der er plaget af pirateri. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

En 39-årig mand, der formodes at være pirat og er sigtet for drabsforsøg på danske soldater, blev i dag fremstillet i et grundlovsforhør ved Københavns Byret, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 1. februar.

Manden er den sidste af de fire formodede pirater, der blev taget til fange, da den danske fregat Esbern Snare kom i ildkamp i november i Guineabugten ud for Nigerias kyst. Han måtte efterfølgende have amputeret det ene ben og er derfor ikke blevet løsladt som de tre andre.

Ovenfor kan du se en video, der forklarer og viser, hvordan ildkampen mellem besætningen på Esbern Snare og de formode pirater ifølge Forsvaret fandt sted.

Men hvis Danmark havde valgt samme strategi som Italien, der er et af de andre lande, der har patruljeret i området, havde situationen formentlig ikke udviklet sig på samme måde.

Det fortæller Søren Bendixen, DR’s Afrika-korrespondent.

- Italienerne ville simpelthen ikke tage nogen fanger. Så i den konkrete situation ville de have skudt efter piratbåden fra deres helikopter og så ladet den sejle afsted. Det er der flere eksempler på, at de har gjort. På den måde risikerede italienerne ikke at tage nogen fanger, siger Søren Bendixen.

Svært at lave aftaler

Italienerne havde – ligesom Danmark - heller ingen aftaler med de omkringliggende lande om, hvad man skulle gøre med eventuelt tilfangetagne pirater. Italien trak sig ud af området i december.

Det er da også en meget svær opgave at indgå aftaler om udlevering af anholdte pirater med de afrikanske lande i Guineabugten. Og det er svært at indgå aftaler med andre lande om en fælles indsats mod pirateri, vurderer Søren Bendixen.

- Der er mange forskellige interesser på spil - også storpolitiske interesser. England, Frankrig, Danmark, Kina og flere vil alle gerne bestemme noget. Og det vil de lande, det handler om, naturligvis også. Det tror jeg, vi har en tendens til at glemme. Vi tænker, at vi bare kan komme og diktere overfor Nigeria eller Ghana eller andre, hvordan vi gerne vil have tingene.

- Vi skal i Danmark have en form for garanti for, at fangerne bliver behandlet ordentligt, hvis de bliver udleveret til for eksempel Nigeria, hvor problemet har sin oprindelse. Det er ikke nogen nem øvelse. Det vil tage tid at forhandle på plads, siger Søren Bendixen.

For Danmark hastede det med at få gjort noget ved piratproblemet og sendt fregatten afsted. Pirater truer de mange skibe, der sejler under dansk flag i området, og som årligt eksporterer for milliarder af kroner til landene i Guineabugten. Så Esbern Snare skibede ud, uden at Danmark havde nogen aftaler på plads.

- Jeg tror, at man pludselig fik travlt med at etablere missionen. Der var et stort pres fra danske rederiers side. Danmark var frustreret over, at man ikke kunne finde en fælles aftale på internationalt plan eller EU-plan om at få gjort noget ved pirateriet. Så man besluttede sig for at gå enegang. Formentlig i forhåbning om at få sat gang i tingene. Det har vist sig at være mere vanskeligt, end man havde troet. Og så havde man jo nok heller ikke troet, at man ville ende i den her situation, siger Søren Bendixen.

Velorganiserede pirater

Piratproblemet er ikke mindst svært at komme til livs, fordi mange i netop det område er utilfredse med den nigerianske regering og føler sig udnyttet.

Den dansk fregat Esbern Snare blev sendt på mission i Guineabugten i oktober sidste år. Her et billede af fartøjet. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

- Piraterne har af historiske årsager en vis beskyttelse fra lokalbefolkningen. Her er tale om et område, hvor man har fundet masser af olie. De her mennesker har været garanten for alle de oliepenge, Nigeria har tjent de seneste 50 år. Men de har ikke selv set nogen olieindtjening, de har bare set olieforurening.

- Derfor har de vendt sig mod Nigerias regering og de internationale selskaber, der har stået for olieeventyret. Så de har ikke særligt meget til overs for dem, pirateriet nu går ud over, siger Søren Bendixen.

Desuden er pirateriet i Guineabugten et meget organiseret foretagende.

- Der er en håndfuld kriminelle netværk med base i Nigeria, som er i stand til at angribe skibe langt ude på havet. Der er fem netværk, som angiveligt tæller højtstående forretningsfolk, politikere og forskellige andre indflydelsesrige personer. De køber informationer om skibenes ruter, de ved, hvem der er bevæbnede, de ved, hvornår de kan slå til. Og så har de 'soldater' af forskellig kapacitet hele vejen ned igennem systemet.

- Nogle er gode til at passe på gidsler, andre er gode til at angribe bådene. De har Niger-deltaet som base, og det er et område, der er ekstremt vanskeligt tilgængeligt for de nigerianske myndigheder. Det er et virkeligt svært område at operere i, siger Søren Bendixen.

Tragikomisk situation

Selvom italienerne formentlig ikke ville være endt i samme situation, som de danske myndigheder nu gjorde, kan der dog sættes spørgsmålstegn ved, hvilken strategi der må vurderes at være bedst, lyder det fra Søren Bendixen.

- Italiens strategi er jo en succes på den måde, at de ikke selv risikerede at komme i problemer, men omvendt må man også sætte et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet har haft nogen værdi, i og med at piraterne så kan slippe afsted med både udstyr og båd.

- De giver jo så piraterne mulighed for at fortsætte deres gerning, og der valgte Danmark at gøre noget andet. Blandt andet derfor står Danmark nu i en situation, der i bedste fald ser lidt tragikomisk ud.

FacebookTwitter