Italienske landmænd mangler hænder: Flyver arbejdskraft ind fra udlandet

Selv om grænserne er åbnet mod Europa, mangler italiensk landbrug desperat arbejdskraft.

Flyet er næsten tre timer forsinket, men Stefano Fabrizis humør er i top: "Se, der er de!"

"De" er 124 marokkanere, der netop er landet i lufthavnen i Pescara, godt 200 kilometer nordøst for Rom.

Stefano Fabrizi er direktør i Abruzzo-afdelingen af den italienske landbrugsorganisation Confagricoltura, og han er hovedmanden bag en utradtionel manøvre, der forsøger at løse det mest presserende problem i italiensk landbrug lige nu: Manglen på arbejdskraft.

Stefano Fabrizi glæder sig over flere hænder udefra. (Foto: Marlene Zøllner)

Alene her i Abruzzo-regionen mangler arbejdsgiverne 3.000 landbrugsarbejdere - på landsplan er tallet flere hundrede tusinde.

Arbejdsgiverne her i regionen har derfor sammen chartret fly fra Marokko. 500 mennesker på vej til Abruzzo for at genoptage arbejdet. Efter 14 dages streng karantæne vel at mærke.

- De skal tage deres temperatur to gange dagligt og indrapportere, hvis de får feber, siger Stefano Fabrizi.

- Sundhedsmyndighederne kan når som helst komme på uanmeldt besøg. De må ikke forlade deres hjem, så arbejdsgiverne eller deres venner skal sørge for mad til dem. Det er ikke nogen simpel operation, men det er meget usædvanlige tider, siger Stefano Fabrizi.

Kun én italiener på holdet

Mange italienere stod pludselig uden noget at lave, da landet lukkede ned, og op mod 20.000 italienere ansøgte om job i en branche, deres bedsteforældre forlod: Arbejdet i marken.

Men virkeligheden viste sig at være en anden.

- Landbrug er ikke jordbærplukning. Det kan alle lave. Landbrug er at betjene avancerede maskiner og redskaber, arbejde hårdt og længe i bagende sol, siger Stefano Fabrizi.

- Italienerne er ikke længere vant til den type arbejde. Vi fik ansøgninger – men mange dukkede ikke op – og de, der gjorde, blev ikke så længe, siger Stefano Fabrizi.

Gianni Montaiani er imponeret over sine udenlandske kollegaer, men savner nogle landsmænd. (Foto: Marlene Zøllner)

Gianni Montaiani er et særsyn. Egentlig er han murer, men da coronakrisen lammede Italien, stod han pludselig uden noget at lave. Så nu arbejder han i marken – i dag planter han fennikel.

Som den eneste italiener på dagens hold.

- Jeg var nødt til at finde på noget at lave. Og her kan jeg få lov til at køre traktor ind i mellem. Det kan jeg godt lide. Arbejdet er bedre, end jeg troede, og jeg prøver at lære det, men det er ærgeligt, at her ikke er andre italienere, siger han.

- Mine kolleger fra Marokko er virkelig dygtige, men det ville være rart, hvis her også var andre med samme baggrund som mig.

150.000 østeuropæere kan rejse ind

Italien har netop åbnet sine grænser. Det betyder at omkring 150.000 østeuropæiske landbrugsarbejdere nu kan rejse ind i landet.

Men det dækker langt fra behovet.

370.000 mennesker anslås at være udenlandske sæsonarbejdere i landbruget. Mennesker, der befandt sig hjemme i for eksempel Marokko, da coronakrisen lukkede grænserne.

  • Arbejdet i solen er hårdt. Men udsigten fejler ikke noget (Foto: Marlene Zøllner)
  • (Foto: Marlene Zøllner)
  • (Foto: Marlene Zøllner)
1 / 3

Derfor har arbejdsgiverne i Abruzzo-regionen selv sørget for særtransporter. Det dækker langt fra behovet – men det er et skridt på vejen. For Italien kan ikke klare sig uden udenlandsk arbejdskraft i landbruget.

- Vi er ved at arrangere et skib fra Marokko hertil. Der kan ikke være mange mennesker ombord på et fly – men på et skib taler vi flere tusinde. Det vil gøre en forskel, siger Stefano Fabrizi.

- Hvis ikke vi får arbejdskraften hertil, så skal vi enten smide modne afgrøder ud – eller lade være med at plante nyt, siger han.

FacebookTwitter