Ja eller nej? Nu skal danskerne afgøre, om de vil træde helt ind i EU's forsvarspolitik

Den 1. juni skal danskerne tage stilling til, om Danmark skal beholde forsvarsforbeholdet eller ej.

Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal træde helt ind i EU's forsvarssamarbejde er endt øverst på den politiske dagsorden. (Foto: Omid Jafi © DR)

Det er ikke mange år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) affejede enhver snak om at sende det danske forsvarsforbehold til folkeafstemning med argumentet om, at det fungerer fint for Danmark at stå uden for EU’s fælles forsvarspolitik, og at Nato-samarbejdet er og bliver "Danmarks primære forsvarspolitiske alliance".

- Det skal det, i mine øjne, blive ved med at være, sagde statsministeren eksempelvis i 2019.

Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) kunne heller ikke se ideen i at droppe forbeholdet, som snart har 30 år på bagen.

- Jeg kan ikke pege på et eksempel, hvor jeg tænker: 'Her har det virkelig helt afgørende betydning, at Danmark ikke kan bidrage'. Eller: 'Her kan den her opgave kun løses i regi af EU', sagde hun og tilføjede, at "EU er så utrolig langsommelige, når det handler om at nå til enighed om indsatser" på forsvarsområdet.

Men alt det ændrede sig i går, hvor den socialdemokratiske regering sammen med Venstre, SF, De Konservative og De Radikale blev enige om at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning 1. juni i år.

Årsagen er Ruslands invasion af Ukraine og den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa og resten af verden. Og alle fem partier anbefaler nu højst opsigtsvækkende, at det danske forsvarsforbehold bliver droppet.

- I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af Vestens sikkerhedspolitiske samarbejder, lød det i aftes fra statsministeren.

Men hvad går forsvarsforbeholdet ud på?

Danmark står i dag uden for EU's forsvarspolitiske samarbejde. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Det betyder, at Danmark ikke er med i de dele af EU-samarbejdet, som har noget med forsvaret at gøre. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, som der lige nu er syv af, og vi er heller ikke med til at betale for dem.

Det vil altså sige, at når de andre EU-lande eksempelvis beslutter sig for at sende krigsskibe til Somalias kyst for at jagte pirater eller til Middelhavet for at bekæmpe menneskesmuglere, så er det ikke noget, der har nogen som helst betydning for danskerne.

Danmark må dog gerne deltage i såkaldte civile operationer under EU-flag. Danmark er eksempelvis med til at træne politibetjente i Irak og opbygge retsvæsnet i Kosovo. Og de danske politikere blander sig også i de bredere, mere generelle diskussioner om den europæiske forsvarspolitik.

Men de har intet at skulle have sagt, når de andre EU-lande tager konkrete forsvarspolitiske beslutninger og eksempelvis søsætter nye forsvarsprojekter. Der må ministrene pænt slukke mikrofonen og holde fingeren fra stemmeknappen.

Hvordan opstod forbeholdet?

Det var især SF's Holger K. Nielsen, der var bekymret for udsigterne til det europæiske forsvarssamarbejde. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix Denmark)

Det stammer fra efteråret 1992, hvor de daværende oppositionsepartier Socialdemokratiet, De Radikale og SF satte sig sammen og blev enige om en række krav, der skulle på plads, før den såkaldte Maastricht-traktat kunne blive godkendt.

Traktaten skulle udvide det europæiske samarbejde på en lang række områder – heriblandt i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken – og et flertal af danskerne havde kort forinden stemt nej til den.

Et af kravene fra de tre partier var, at Danmark ikke skulle deltage i udviklingen af et europæisk forsvarssamarbejde. Det var især afgørende for SF, som frygtede, at der ville blive udviklet en 'europahær', som danske soldater skulle blive en del af.

Både den borgerlige KV-regering og de andre medlemslande accepterede efterfølgende forsvarsforbeholdet og de andre krav, og siden da har Danmark stået udenfor.

Hvordan har EU’s forsvarssamarbejde udviklet sig?

Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er der brug for, at EU udvikler sig til en forsvarsunion. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Hvor forsvars- og sikkerhedspolitik førhen lå lidt hengemt ude på sidelinjen, har EU i den grad skruet op for det forsvarspolitiske samarbejde i de senere år. Og det er både blevet mere konkret og praktisk.

- Vi har brug for en europæisk forsvarsunion, lød det sidste efterår fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som selv har en fortid som tysk forsvarsminister.

Årsagen er ifølge EU-toppen, at presset på medlemslandene kun er taget til i den seneste tid, og derfor er der behov for, at de i højere grad kan stå på egne ben.

Konflikterne i Mellemøsten og Afrika, som har sendt millioner af mennesker på flugt, har om noget øget presset på Europa. Derudover er der kommet mange nye trusler til, eksempelvis risikoen for angreb i cyberspace og i rummet, som ikke fandtes for blot få år siden.

Ved siden af det er amerikanerne i højere og højere grad begyndt at vende blikket væk fra Europa og de europæiske nærområder for i stedet af fokusere på Kina.

Og det er ingen hemmelighed, at det vakte stor bekymring rundt om i de europæiske hovedstæder, da USA's forhenværende præsident Donald Trump sagde, at det slet ikke var sikkert, at amerikanerne ville beskytte de europæiske Nato-lande, hvis de skulle gå hen og blive angrebet. Det er ellers grundstenen i forsvarsalliancen, som de fleste EU-lande også er medlemmer af.

Derfor er der ifølge Europa-Kommissionen og en række medlemslande, ikke mindst Frankrig, brug for at styrke samarbejdet og investere endnu mere i at udvikle nye militære teknologier og forsvarsmateriel, som samtidig kan blive produceret i Europa. Derudover skal EU-landenes ledere også snart blåstemple en ny forsvarspolitisk strategi for unionen.

- Europa kan - og bør helt klart - være i stand til og være villig til at gøre mere på egen hånd, sagde Ursula von der Leyen.

Hvad er konsekvensen for Danmark, at vi ikke er med i EU’s forsvarssamarbejde?

Det får stadig større konsekvenser for Danmark, at vi står uden for EU's forsvarssamarbejde, lyder vurderingen fra Diis. (Foto: Omid Jafi © DR)

For to år siden lavede Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der forsker i udenrigspolitik og sikkerhed, en længere udredning over konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold.

Her lød det, at det har fået "stadig større konsekvenser" for Danmark, at vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke altid sidder med ved forhandlingsbordet.

Den danske regering har eksempelvis ingen indflydelse på de mange nye forsvarsprojekter, heriblandt en ny spionskole samt udviklingen af ubemandede undervandsdroner til at opspore ubåde, som er blevet søsat i de seneste år af EU under det såkaldte Pesco-samarbejde.

Og hvis udviklingen i EU fortsætter, vil konsekvenserne ved at stå på sidelinjen blive endnu større for Danmarks sikkerhedsinteresser, vurderede Diis.

- 'Prisen' for forbeholdet – i form af tabt indflydelse på forhold af betydning for brede danske sikkerhedsinteresser og forsvarsindustrielle interesser – vil vokse i de kommende år, hvis de igangværende internationale udviklingstendenser fortsætter, lød det i udredningen, som også pegede på, at "Danmark ikke vinder autonomi ved forbeholdet".

Det skyldes nemlig, at det er frivilligt for EU-landene, om de vil deltage i en EU-forsvarsmission eller andre europæiske aktiviteter på forsvarsområdet. Der er altså ingen, der kan tvinge et EU-land til eksempelvis at sende soldater til Vestafrika eller Balkan. Det vil det i givet fald også blive for Danmark, hvis forbeholdet ryger, understregede Diis.

Danmark må dog gerne deltage i de dele af EU’s forsvarspolitik, som omhandler forskning, industri og transport. Og ifølge Diis har forsvarsforbeholdet heller ikke haft nogen betydning for Danmarks såkaldte territoriale sikkerhed.

Den er nemlig forankret i Nato-samarbejdet, som Danmark har været en del af siden 1949. Danmark kan stadigvæk godt indgå i forsvarspolitiske samarbejder med andre europæiske lande og partnere, selvom vi har forbeholdet.

Hvor står de danske partier i forhold til spørgsmålet om forsvarsforbeholdte?

Det er langt fra alle partier på Christiansborg, der er enige med de fem store partier i, at forsvarsforbeholdet skal væk. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

De fem store partier – Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative – mener nu alle, at forsvarsforbeholdet bør skrottes så hurtigt som muligt.

Venstre, De Konservative og De Radikale har længe presset på for at afskaffe forbeholdet.

- Jeg synes faktisk, det er naturligt, at vi får muligheden for at deltage i missioner der stabiliserer områder, hvor vi får mange flygtninge fra, eller hvor Danmark har meget store kommercielle interesser. I dag er vi nogle gange sat uden for døren, sagde den konservative formand Søren Pape Poulsen i aftes.

Sådan lød det, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2019 talte for at afskaffe forsvarsforbeholdet:

Men det er nyt, at både Socialdemokratiet og ikke mindst SF også vil af med det.

- Tiden har forandret sig, og vi står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, tweetede SF-formand Pia Olsen Dyhr i aftes.

- Historiske tider kalder også på historiske beslutninger, tilføjede statsministeren under pressemødet.

Det er dog langt fra alle de andre folketingspartier, der er enige i det. Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er det "utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet." Han frygter samtidig, at der kunne komme en EU-hær. Også Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er imod.

- Vi har historisk set været meget afhængig af amerikanerne og briterne. Og er det stadig. Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed, er for mig at se helt håbløst, siger hun til Ritzau.

Hos Enhedslisten vil man heller ikke af med forsvarsforbeholdet. Det sikrer nemlig Danmark ”mod en øget militarisering af EU-samarbejdet”.

- Særligt når en afskaffelse af forbeholdet reelt ikke vil hjælpe Ukraine og ukrainerne i deres modstandskamp mod Putins krig, er det også uforsvarligt at presse det igennem uden at sikre befolkningen en tilstrækkelig mulighed for at vurdere konsekvenserne, lyder det i en pressemeddelelse.

Afstemningen om forsvarsforbeholdet kommer til at finde sted 1. juni i år.