Japan: De gamle vil hjem - de unge vil væk

En aktiv kvindegruppe hjælper efter sidste års katastrofer i Japan hinanden med at få både økonomi og humør på fode igen.

Der er intet at lave i de midlertidige bebyggelser uden for Japans tsunami-ramte kystbyer. Der er koldt og småt.

- Vi frøs og kedede os, fortæller en gruppe mødre og bedstemødre, som har det til fælles, at de har mistet deres deltidsarbejde, fordi hjemegnens landbrug og fiskeri er gået helt i stå.

Ildsjæl

Men så kom den driftige ildsjæl Rinko Obata i september sidste år på rundtur til barakbyerne omkring Higashi-Matsushima i Miyagi-amtet. Hun havde fået en ide.

Hun foreslog kvinderne, at de kom hjem til hende for at lære at hækle nogle små brocher, som hun ville kunne afsætte i hele Japan gennem et idealistisk handelsfirma fra Osaka.

"Østbugt-projektet" var født. Det er i dag en model for en række lignende kvindeprojekter langs Japans nordøstlige kyst.

- Kvinderne var glade for at få dette job. De fik nyt håb, siger Rinko Obata.

Hærdede bondekoner

Sammen satte de hærdede bondekoner fra landet sig ned i den pæne mellemlagskvindes stue. Ikke alene fik de et lille udkomme ud af det. De fik også et fællesskab, som de havde savnet i de første måneder efter katastroferne. Her kunne de mødes over et veldækket bord og få en snak.

- Tidligere kendte vi hinandens ansigter, men vi snakkede aldrig sammen. Nu har vi lært hinanden at kende, fortæller kvinderne.

- Og vi får nogle penge, som vi kan bruge til at pynte op i hjemmet. Det er meget vigtigt, fortsætter en af de ældre damer.

Hun mistede sit udkomme fra sine rismarker og grøntsagslunde. Rismarkerne blev oversvømmet af saltvand og kan ikke bruges i årevis.

Genhusning

Nu får hun gennem Østbugt-projektet et lille beløb, som kan supplere hendes søns løn fra det japanske luftvåben.

En anden af kvinderne fortæller, at hun gerne vil tilbage til et nyt hus på familiens gamle grund. Men det vil hun aldrig komme, det ved hun godt, for hendes søn har besluttet sig for at sige ja til at lade hele familien genhuse længere inde i landet.

- De gamle vil hjem. De unge vil væk, forklarer hun.

Holde modet oppe

Og snakken, når der er komsammen i Østbugt-projektet? Den handler ikke kun om sidste års ulykker.

- Selvfølgelig vil vi aldrig glemme tsunamien, fortæller Miwako Miura, som er formand for den lokale organisation "Moderlinjen".

- Men nogle gange ønsker vi bare at glemme, fortsætter hun.

- I begyndelsen talte vi ikke om andet end tsunamien og ofrene. Men i dag prøver vi at tale om alt muligt andet. Vi prøver at hjælpe hinanden med at holde modet oppe og komme videre.