Japan vil yde 1500 milliarder yen (næsten 100 milliarder kroner) i udviklingsbistand til andre asiatiske lande.
Pengene skal bruges til at forbedre infrastrukturen, og formålet er at hjælpe landene til at overvinde den økonomiske krise.
Det siger en ledende regeringsembedsmand under Verdensøkonomisk Forum (WEF) i Davos i Schweiz.
Japan vil også give et lån på 100 milliarder dollar (582 milliarder kroner) til Den Internationale Valutafond.
Må holde op med at give hinanden skylden
Taro Aso opfordrer desuden store økonomier til at holde op med at give hinanden skylden for krisen.
Han påpeger, at overforbrug i USA samt underforbrug og for stor afhængighed af eksport i Japan og Kina har været med til at udløse krisen.
- Landene bør frigøre sig fra afhængigheden af udenlandsk efterspørgsel, siger Aso.