Japanere dør af overarbejde: I dag holder de tidligt fri

Hvert år dør op mod 10.000 japanere af overarbejde. I et forsøg på at komme problemet til livs, har regeringen lanceret en række tiltag, som skal tvinge de ansatte til at gå tidligere hjem.

Japanske forretningsmænd på vej hjem efter en lang arbejdsdag. (Foto: Taro Karibe © 2016 Getty Images)

Når klokken i dag slår 15 lokal tid, vil en del ansatte i Tokyos forretningskvarterer slukke computeren, pakke attachémappen og begive sig ud i dagslyset. Det er led i en kampagne, som regeringen denne måned har sat i gang sammen med en række store virksomheder.

For en dansk ansat lyder det måske ikke så skørt at holde tidlig fyraften på en fredag, men for en japaner, som fast arbejder mere end 12 timer om dagen og kun afholder halvdelen af sine ferieuger, er det kontroversielt.

Når virksomhederne i dag sender sine medarbejdere tidligt hjem, så er det for at sikre japanerne en bedre ”work-life-balance”. Og den tidligere fyraften skal være et fast indslag den sidste fredag i hver måned.

Død ved overarbejde

Japan er kendt for sin farlige arbejdskultur, som betyder, at tusindvins af japanere hvert år dør, fordi de arbejder for meget.

Fænomenet er så udbredt, at der findes et ord for det på japansk: Karoshi - død ved overarbejde.

Ifølge en undersøgelse foretaget af den japanske regering, er hver femte japaner i fare for at dø på grund af arbejdspres.

I 2015 blev 96 dødsfald efter hjerne- eller -hjertesygdomme anerkendt som forårsaget af overarbejde. Det samme blev 93 selvmord.

Men ifølge det Nationale Råd for Ofre for Karoshi er tallene langt større. Rådet vurderer, at overarbejde hvert år koster op mod 10.000 japanere livet.

Selvmordet der var dråben

Der skulle en ung kvindes selvmord til for alvor at puste liv i den ellers gamle debat om japanernes overarbejde.

I december 2015 sprang den 24-årige Matsuri Takahashi i døden efter flere måneder med massivt overarbejde i et af Japans største reklamebureauer.

Inden sit selvmord havde hun blandt andet på Twitter givet udtryk for frustration og udmattelse på grund af det alt for store arbejdspres.

Hendes død fik stor mediebevågenhed, og et år senere valgte virksomhedens direktør til at træde tilbage.

- Fænomenet var allerede kendt, da hun begik selvmord. Men hun var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Hun var så ung og uddannet fra et top-universitet. Og hun havde sagt det til sine omgivelser. Så man tænkte, at nogen måtte tage ansvar, siger Lisbeth Clausen, lektor i japansk forretningskultur på Copenhagen Business School.

Behov for mentalitetsændring

Det japanske arbejdsministerium gik ind i sagen om den 24-årige Matsuri Takahashi og konkluderede, at hendes selvmord skyldtes arbejdspres. Måneden inden sin død havde hun noteret sig for 104 timers overarbejde.

Udover den halve fridag hver sidste fredag i måneden, så er regeringen på vej med flere tiltag, som skal få de ansatte til at stemple ud tidligere. Det vides ikke præcist, hvor mange virksomheder, der deltager i kampagnen, men landets største businesslobby har opfordret sine flere end 1300 medlemsvirksomheder til at deltage.

Øget lovgivning vil hjælpe, men det kan ikke stå alene. Japanerne skal simpelthen lære at holde fri, mener Lisbeth Clausen.

- Japanerne skal se, hvad mulighederne er for ændring. For det kan man ikke se, når man sidder i en virksomhed, og arbejdet er en stor del af ens identitet. Det kræver en mentalitetsændring.

Mindre arbejde skal booste økonomien

Man skulle tro, at de myreflittige ansatte var en økonomisk gevinst for landet, men de mange timer foran skærmene er faktisk medvirkende til, at landets økonomi er gået i stå. Derfor håber regeringen, at folk vil bruge deres nyvundne fritid i teatre, biografer og på restauranter.

- Ideen med denne her fredag er at folk skal gå ud og forbruge. Økonomerne spår, at der vil komme milliarder af dollars ind. Om det så vil dække for de andre dage, hvor folk ikke forbruger, det er så spørgsmålet, siger Lisbeth Clausen.

Men vil det venlige skub fra regeringen så få folk til at holde mere fri? I en kultur, hvor ingen vil gå før chefen kan det være et problem, at ikke engang ministerierne selv går tidligt i dag.

- Ministeren for økonomi, handel og industri har sagt at hans sekretær ikke må planlægge møder efter klokken 15, så han er startet. Men han har ikke sagt, at hele ministeriet skal gå hjem klokken 15. Så spørgsmålet er, om de kan få andre til det, når de ikke selv gør det, siger Lisbeth Clausen.