'Jeg har blødt i en måned': Beviser for massevoldtægt og massakrer tårner sig op i Etiopien

Krigen i Tigray-provinsen har ført til grusomme overgreb og drab, viser undersøgelser.

Voldtægt bliver brugt som et våben i Tigray, siger flere medier (arkivfoto). (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Scanpix)

I begyndelsen af marts begyndte fem videoer at dukke op på sociale medier.

Videoerne viser uniformerede mænd, som fører en gruppe ubevæbnede mænd hen til kanten af en kløft. Her bliver mindst 15 af mændene skudt på klos hold og skubbet ned i kløften.

Personerne, der delte videoerne, sagde, at de var filmet i nærheden af byen Mahbere Dego i Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien, formentlig i midten af januar. Det, videoerne viste, var en massakre begået af Etiopiens hær, lød anklagen.

Nu har to forskellige grupper af analytikere undersøgt påstanden ved hjælp af satellitfoto, geo-lokation og 3D-modeller. Og både undersøgelsen fra BBC, Bellingcat og Newsy samt en tilsvarende fra CNN og Amnesty konkluderer, at påstanden er sand.

Analytikerne kan udpege nøjagtig, hvor massakren fandt sted. Emblemer på soldaternes uniformer og deres samtale på lydsporet efterlader ringe tvivl om, at de kommer fra Etiopiens hær.

Beboere i Mahbere Dego har fortalt BBC, at i alt 73 mænd blev ført væk fra byen i januar af den etiopiske hær. Ingen af dem er vendt tilbage.

Etiopiens regering siger, at opslag på sociale medier ikke kan bruges som bevismateriale.

1.900 ofre identificeret

Massakren i Mahbere Dego er bare en af de rædselshistorier, som langsomt siver ud af Tigray-provinsen.

Her indledte Etiopiens regering i november 2020 en offensiv mod de lokale magthavere fra militsen Tigray People's Liberation Front (TPLF).

Inden for få uger erklærede regeringen, at man havde sejret over TPLF. Men kampene mellem militsen på den ene side og regeringshæren med støtte fra blandt andet nabolandet Eritrea på den anden er stadig i gang. Millioner af civile er enten flygtet fra konflikten eller er blevet internt fordrevet.

Tusinder er flygtet fra Tigray-provinsen i Etiopien til nabolandet Sudan. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Scanpix)

Ingen journalister har adgang til Tigray, og internettet er blevet slukket i provinsen. Men efterhånden står det klart, at alle parter i krigen har begået uhyrligheder.

Forskere fra universitetet i Gent i Belgien har identificeret over 1.900 ofre for over 150 massakrer i Tigray ved at krydstjekke beretninger fra pårørende med medierapporter og andre kilder, skriver The Guardian.

Navnene på ofrene og dem, der dræbte dem, er blevet offentliggjort på Twitter.

Voldtægt som våben

Sideløbende med de mange drab begår de væbnede styrker systematiske overgreb mod civile.

Især voldtægt mod Tigrays kvinder bliver brugt som et våben i konflikten, rapporterer New York Times og Sky News.

Det britiske tv-station har besøgt en sundhedsklinik i byen Adigrat, som har modtaget over 200 voldtægtsofre de seneste to måneder.

Kvindernes beretninger er næsten for grusomme til at referere. Et anonymt 31-årigt offer fortæller, at hun blev voldtaget i tre dage af forskellige soldater.

- Jeg har blødt i en måned. Det er ikke holdt op, siger hun.

Hør tre af kvindernes beretninger i videoen. Vi skal advare om voldsomme beskrivelser af seksuel vold:

Etiopiens ambassade i London udtaler til Sky News, at landets regering har en nul-tolerance politik over for seksuel vold, og at ethvert overgreb mod borgere vil blive grundigt efterforsket.

Hvordan begyndte krigen?

Den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, blev engang kaldt Afrikas Obama og hyldet for sine ambitiøse reformer. Politiske fanger blev løsladt og kvinder fik halvdelen af regeringens ministerposter.

I 2019 fik Abiy Ahmed Nobels fredspris for at bilægge en årtier gammel strid med nabolandet Eritrea.

Abiy Ahmed med Nobels fredspris under en ceremoni i Oslo. (Foto: NTB Scanpix © Scanpix)

Men internt i Etiopien var der nogen, der mente, at premierministeren havde for travlt. Det gjaldt ikke mindst magthaverne i Etiopiens nordligste region, Tigray.

Her bor blot seks procent af Etiopiens befolkning på 110 millioner, men Tigray-folket fylder meget mere i landets nyere historie.

Militsen Tigray People's Liberation Front (TPLF) gik forrest i den oprørskrig, som i 1991 tvang det kommunistiske militærdiktatur i Etiopien fra magten.

Som belønning fik TPLF en toneangivende rolle i den koalition, som styrede landet med hård hånd indtil 2018.

Her gik landets premierminister af efter flere års folkelige protester. Abiy Ahmed vandt det efterfølgende valg om lederposten i koalitionen, der samtidig gav ham jobbet som premierminister.

Abyi Ahmeds reformer har været til ulempe for TPLF.

De følte sig blandt andet forfulgt i hans indgreb mod korruption. Og de sagde nej til at gå med i det enhedsparti, som premierministeren har dannet som afløser for den koalition, TPLF dominerede.

Striden kørte op i en spids i 2020, da Abyi Ahmed besluttede at udsætte et parlamentsvalg på grund af corona-pandemien.

TPLF gennemførte sit eget valg i Tigray i september, og så var den onde spiral i gang: Centralmagten erklærede lokalregeringen i Tigray for ulovlig. Det fik TPFL til at sige, at man ikke længere anerkendte Abyi Ahmeds administration, som svarede igen med lukke for pengekassen.

Det, mente TPLF, svarede til en krigshandling.

4. november holdt Abyi Ahmad en tv-tale, hvor han anklagede TPLF for at have angrebet en føderal militærbase i Tigray. Derfor havde han beordret en offensiv mod regionen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk