Det er over 2,5 år siden, at Rusland angreb Ukraine.
Og russiske bombardementer, manglende ammunition og manglende militære succeser tærer efterhånden på de ukrainske soldaters moral.
Ifølge det tyske medie Deutsche Welle har den ukrainske anklagemyndighed alene i år igangsat 29.800 kriminalsager mod militært personel, der har forsøgt at forlade tjeneste. Sidste år var tallet 24.100.
Det skyldes ifølge Claus Mathiesen, tidligere forsvarsattache i Ukraine og lektor ved Forsvarsakademiet, blandt andet, at man har indkaldt flere unge og uprøvede soldater til fronten.
Men den garvede forsvarsanalytiker lægger heller ikke fingrene imellem, når han skal vurdere, hvad det er for en krigszone, de ukrainske soldater er i.
- Jeg tror ikke, at der i nogen krige har været så psykisk belastende forhold ved fronten, siger han til P1 Morgen.
Droner giver voldsom psykisk belastning
For mens de ukrainske soldater oplever de samme rædsler, som deres soldaterkolleger fra for eksempel Første og Anden verdenskrig, så er der kommet en ny spiller på banen, mener Claus Mathiesen.
- Vi har alle de forhold, der har været i tidligere krige, og så har vi det her lag af droner, som vi har set utallige klip af nærmest forfølge den enkelte soldat, der forsøger at gemme sig i et musehul, men måske ender med at blive lemlæstet eller slået ihjel, siger han.
Så mens artilleribombardementerne og fjendens stormløb mod ens skyttegrave ligner noget, soldater har oplevet siden industrialiseringen af vores krigsførelse, så giver dronernes evige tilstedeværelse på slagmarken ifølge Claus Mathiesen en hidtil uset belastning for soldaterne.
- Det er kolossalt stressende, og det påvirker måske unge mennesker mere end erfarne soldater.
- Det er næppe sandsynligt, at moralen er væsentligt højere på russisk side. Den russiske fremgang er sket til en for høj pris, hvis man ser det fra et soldatersynspunkt, hvis man skal tro beretningerne om hovedløse angreb og høje russiske tab.
Analytiker: Droner er ikke det største problem
Lennart Schou Jeppesen er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, hvor han blandt andet er specialiseret i soldatermoral.
Han køber ikke Claus Mathiesens udsagn om, at tropperne ved fronten i Ukraine skulle være under de mest psykisk belastende forhold nogensinde.
- Det har vi i hvert fald ikke noget faktisk viden, der bekræfter. Krigshistorien har jo været fyldt med eksempler på, at ny teknologi udfordrer soldaterne, siger han.
Han er dog helt enig i, at soldaterne i Ukraine er under et voldsomt pres, som altså nu ses aflæst i tallene for soldater, der forlader fronten.
Og her spiller dronerne, der til hver en tid kan kaste en granat ned i din skyttegrav, en rolle.
- Man ved jo, at alene viden om, at fjenden er i nærheden, kan ramme moralen.
- Og de her droner kan jo komme ind fra stor højde, uden soldaterne kan høre eller se dem, og så kan de pludselig smide en granat eller have hjulpet fjendtligt artilleri med at skyde sig ind, siger Lennart Schou Jeppesen.
Han peger dog alligevel på en lang række forhold, der rammer moralen hårdere hos de ukrainske soldater.
- Det er slemt for soldaterne ikke at vide, hvornår denne her konflikt ender. Det betyder jo også, at de er udsat for denne her stresspåvirkning i meget lange perioder.
- Og det er perioder uden bad, uden søvn og uden et ordentligt måltid mad, siger Lennart Schou Jeppesen.
'Det er selvfølgelig et problem, men...'
Ifølge Claus Mathiesen er ukrainerne opmærksomme på, at moralen er presset på flere frontafsnit. Derfor har man blandt andet indsat en række uniformerede psykologer, der kan hjælpe soldaterne.
Ifølge ham var den dalende moral også en afgørende faktor for, at Ukraine lancerede en offensiv ind i Rusland i Kursk i starten af august.
- Det kunne være med til at give de ukrainske styrker et haleløft. Og så selvfølgelig have en effekt på civilbefolkningen og de vestlige våbendonorer, forklarer Claus Mathiesen.
Han minder samtidig om, at der er over en million ukrainere, der på den ene eller anden måde er en del af det ukrainske militær.
- Det er selvfølgelig et problem, men man skal også huske, at man vurderer, at op imod en million mand samlet er engageret i krigen, så vi taler her om måske to procent af dem, der er engagerede, men det er et problem, at det er stigende, siger Claus Mathiesen.
I august indførte det ukrainske parlament mildere repressalier mod soldater, der forlader deres post. Den betød, at militært personale, der første gang deserterer og senere vender tilbage til deres enhed, ikke straffes, hvis hans kommandør skriver under på, at han er vendt tilbage.