Jeppe Kofod sår tvivl om danske soldater til Mali efter militærkup

Militæret tog magten samtidig med, at Folketinget vedtog at sende specialstyrke.

De danske soldater skal efter planen deltage i Operation Barkhane, der ledes af Frankrig (arkivfoto). (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

En dobbelt kupmager udnævnte forleden sig selv til præsident i det vestafrikanske land Mali.

Den 38-årige officer, Assimi Goita, sendte for anden gang på ni måneder en præsident bag lås og slå på en militærbase nær landets hovedstad, Bamako, og kastede landet ud i endnu mere kaos.

Præsidenten er nu løsladt igen, mens Goita har udnævnt sig selv til ny præsident, frem mod et nyvalg. Fordømmelserne fra udlandet hagler ned over kupmageren.

- Jeg og Danmark fordømmer på det kraftigste militærkuppet i Mali. Vi har en forventning om at tingene ændrer sig, så vi kan komme tilbage på sporet til en overgang til en demokratisk valgt regering, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til DR Nyheder.

Specialstyrke mod terrorister

Samtidig med at kupmagerne slog til i Mali, fik den danske regering en solid opbakning til at sende specialstyrker til Mali i kampen mod terrorgrupper fra al-Qaeda og Islamisk Stat.

De skal indgå i en fransk anti-terror mission fra næste år, men efter de dramatiske dage i Mali, sår Jeppe Kofod tvivl om den beslutning.

Siger du, at hvis der ikke kommer en overgangsregering, så kommer der ikke danske soldater afsted?

- Der holder vi alle muligheder åbne. Altså det er klart, at forudsætningen for, at vi er til stede, er, at vi støtter kampen mod terror selvfølgelig, men også at det er en regering og et system, som lever op til de forventninger vi har til en partner, og det gør de ikke nu.

En skrøbelig stat

Samtidig lægger ministeren ikke skjul på, hvor vigtigt han mener, det er, at være til stede i Mali.

- En af de ting, vi kan se, er, at terrorgrupperne i landet er en gigantisk trussel. Først og fremmest overfor lokalbefolkningen i Mali. Hvis vi opgiver kampen, så vil det vakuum, det skaber, give medvind til al-Qaeda og Islamisk Stat og være en stor udfordringen for Vestafrika og hele verden, så det skal vi have for øje og derfor har vi alle en interesse i at få Mali tilbage på sporet.

Franske soldater på et marked i byen Gao, der blev smadret af kampe mod islamister i 2013. (Foto: Joe Penney © Scanpix Denmark)

Mali er en af verdens mest skrøbelige stater. Et militærkup i 2012 blev starten på et kaos, hvor al-Qaeda var tæt på at sætte sig på magten i hele landet. Kun efter en aggressiv fransk militærindsats, blev de jaget ud i ørkenen året efter.

Desværre forsvandt de ikke, og selvom man indsatte en af verdens største fredsbevarende FN-operationer, og Frankrig samtidig fortsatte jagten på terrorister, så er det kun blevet værre.

Terrorister med tilknytning til al-Qaeda formåede at sætte lokale etniske grupper op mod hinanden og samtidig eksportere volden til nabolandene, især Burkina Faso og Niger. Ifølge FN har 29 millioner mennesker brug for hjælp, og op mod 5.000 skoler bliver holdt lukkede på grund af angreb fra islamiske fundamentalister.

Farlig mission

FN har fortsat en stor fredsbevarende styrke i Mali. Omkring 15.000 mand. Operationen har udviklet sig til at være en af de farligste i FN's historie. 241 soldater har mistet livet i kampe med islamiske fundamentalister.

Udover FN-styrken står Frankrig i spidsen for Operation Barkhane. En 5.000 mand stor specialstyrke, der jagter terrorister i både Mali, Burkina Faso og Niger. Danmark har tidligere bidraget med helikoptere til den indsats.

De 60 specialstyrker - altså jægersoldater - der efter planen nu skal sendes afsted, bliver også en del af den franske styrke, men de bliver indsat efter aftale med Malis styre, hvor kupmageren Assimi Goita altså lige nu kalder sig selv præsident.

Her ses landene, som er en del af Operation Barkhane. (Foto: Grafik: Emil Thorbjönsson © DR)
Her ses landene, som er en del af Operation Barkhane. (Foto: Grafik: Emil Thorbjönsson © DR)

Skal lave aftaler med kupmager?

Udviklingen skaber hovedbrud i alle de lande, der har soldater udsendt til Mali. Hvis de danske soldater skal afsted, kan det altså være kupmageren, man skal lave en aftale med, og en af opgaverne bliver blandt andet at rådgive og assistere hærenheder fra selvsamme hær, der står bag kuppet. En af kupmagerne har været på efteruddannelse hos det danske forsvar, og risikoen for at uddanne potentielle kupmagere er svær at ignorere.

Kan man leve med sådan en situation?

- Nej, det er klart, det er fuldstændigt uacceptabelt, det som de her militære ledere har foretaget sig, men jeg tror også, det siger noget om, hvor skrøbeligt et land Mali er.

- Vi tager naturligvis afstand fra det, og der er også en klokkeklar forventning om, at man vender tilbage til den plan der, var for at vende tilbage til en civil regering, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

FacebookTwitter