Jernbaneangreb og advarsler om atomkrig: 'Krigen i Ukraine er trådt ind i en ny og afgørende fase'

Rusland retter skytset mod Ukraines jernbaner, efter Vesten lover flere penge og våben.

Brandmænd i gang med at slukke en brand efter et angreb på en togstation i Krasne, Ukraine, i går. (Foto: STATE EMERGENCY SERVICE OF UKRAI © Ritzau Scanpix)

Fem togstationer og seks faciliteter, der leverer strøm til Ukraines jernbaner, blev i går ramt af russiske missilangreb.

Det oplyste både det russiske forsvarsministerium og Ukraines militær mandag.

Angrebene kom dagen efter, at en diplomatisk delegation fra USA søndag lagde vejen forbi den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Her lød meldingen, at det er USA's mål at sikre en ukrainsk sejr i krigen mod Rusland - og at den russiske hær skal nedkæmpes i en grad, der gør, at Rusland fremover ikke kan udgøre en trussel. For at nå det mål skruer USA gevaldigt op for den militære assistance til Ukraine, blandt andet med kampvogne, raketstyr og ammunition.

- Vi ønsker at se Rusland svækket i en sådan grad, at det ikke længere kan gøre de ting, som det har gjort ved at invadere Ukraine, lød det fra den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, under søndagens besøg i Kyiv.

En større amerikansk delegation bestående af blandt andre forsvarsminister Lloyd Austin (t.v.) og udenrigsminister Antony Blinken (t.h) besøgte søndag den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj (i midten). (Foto: Ukrainian Presidential Press Ser © Ritzau Scanpix)

Den naturlige, militære løsning

USA's udmelding er et skift i Vestens strategi i Ukraine, som tidligere har været fokuseret på at støtte Ukraines selvforsvar, og ikke på at Rusland skal tabe krigen og svækkes militært.

De russiske angreb på den ukrainske jernbane skal ses i nøje sammenhæng med den udvikling, mener Steen Kjærgaard, som er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Reaktionen fra Rusland er et forsøg på at undgå, at den her meget signifikante våbenhjælp, som er på vej, kan nå frem til der, hvor det egentlig skal anvendes, nemlig i det østlige Ukraine.

- Og så er det også vigtigt for Rusland at demonstrere, at man stadigvæk har den her meget sofistikerede teknologi, som er en russisk specialitet, hvor man kan lave præcisionsangreb med missiler på lang afstand, siger han.

En elektrisk facilitet, der forsyner togstationen i Krasne i Ukraine med strøm, står i brand efter russiske angreb mandag den 25. april 2022. (Foto: STATE EMERGENCY SERVICE OF UKRAI © Ritzau Scanpix)

Også Ukraines militær har kaldt angrebene på det ukrainske jernbanenet et russisk forsøg på at forhindre den udenlandske militærstøtte i at nå frem. Og det er helt oplagt for Rusland at gøre de ukrainske jernbaner til deres primære mål i de kommende dage og uger, mener Steen Kjærgaard.

- Det ville være den helt naturlige militære løsning at forsøge at umuliggøre den strategiske transport af den afgørende våbenhjælp for eksempel de tunge artillerikanoner og den enorme mængde ammunition, som ikke kan køres på lastbiler, fordi det simpelthen er for tungt. Det skal op på godsvogne.

- Krig betyder krig

I Kreml har man også reageret på den amerikanske udmelding. Her til morgen lød meldingen fra den russiske udenrigsminister, Sergeij Lavrov, at den amerikanske eskalering gør risikoen for en Tredje Verdenskrig - og en konflikt med atomvåben - ”betydelig”.

- Faren er seriøs, ægte. Og vi må ikke undervurdere den, lød det ifølge Reuters fra udenrigsministeren, som sammenlignede den nuværende situation med Cuba-krisen i 1962, der var den alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen under hele Den Kolde Krig og næsten udløste en atomkrig.

- Nato er helt grundlæggende i en stedfortræderkrig med Rusland og er i gang med at bevæbne den stedfortræder. Krig betyder krig, sagde Lavrov.

Også den russiske præsident, Vladimir Putin, anklagede i en tale mandag Vesten for at forsøge at "splitte det russiske samfund og ødelægge Rusland indefra".

Et skjult budskab

Lavrovs udmelding kan tolkes på flere forskellige måder, fortæller Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet.

Den ene er et klart og tydeligt budskab om, at Rusland ikke mener, at krigen i Ukraine er Vestens anliggende. Den anden kan være en mere skjult opfordring til ikke at eskalere konflikten på en måde, der truer både Ruslands og Vestens sikkerhed, siger han.

- Lavrov er jo kendt for at være en meget erfaren og afdæmpet diplomat og måske ikke helt på samme måde som de allerværste høge inde omkring Kremls centrum. Så det kan være et skjult signal til Vesten om ikke at skubbe til nogle balancer, der kan få nogen, der er mindre i balance end Lavrov selv, til at reagere på en uhensigtsmæssig måde, siger han.

Han understreger samtidig, at "Rusland er lige så bange for at ende i en verdenskrig med Vesten, som Vesten er for at ende i en verdenskrig med Rusland".

Også militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen mener, at Lavrovs udmeldinger kan tolkes på to måder - den ene, at Rusland måske kan være ved at forberede en exit fra krigen.

- På den ene side kan man tolke det som en trussel mod Vesten. En anden tolkning går på, at det her er en måde at forberede russerne på, hvorfor man ikke kan realisere de store visioner. At man bliver nødt til at være ansvarlig og måske endda trække sig for at undgå tredje verdenskrig, siger han til Ritzau.

Ruslands udenrigsminister, Sergeij Lavrov (t.h.), mødes i dag med FN's generalsekretær, Antonio Guterres, i den russiske hovedstad, Moskva. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

En ny og afgørende fase

I dag skal repræsentanter fra mere end 40 lande og Nato mødes på den tyske luftbase Ramstein for at drøfte, hvordan de kan styrke samarbejdet om militær støtte til Ukraine. Mødet bliver ledt af den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, som søndag besøgte Kyiv.

Uanset de skjulte budskaber fra Rusland, så er det seneste døgns udvikling et tegn på, at krigen i Ukraine er trådt ind i en ny og afgørende fase, fortæller major Steen Kjærgaard.

- Vi ser helt klart en reaktion og en udvikling nu, efter amerikanerne trådte ind på banen. Men det er også fuldstændig forventeligt og selvfølgelig skal russerne reagere på det. Og derfor går vi nu ind i en noget mere intensiv og noget mere udfordrende periode i krigen.

- Og vi må holde ganske nøje øje med, hvad der kommer til at foregå nede i Ramstein i dag, for der vil den vestlige hjælp blive koordineret og vi vil se, hvordan det konkret vil udspille sig. Så det er en ny og afgørende fase, vi er trådt ind i.

Allerede ved mødets start har Tyskland, som også tidligere har været tilbageholdende med militær støtte til Ukraine, meldt ud, at man nu vil levere kampvogne til det ukrainske militær. Også Frankrig vil levere artillerisystemer, og Storbritannien antiluftskyts og kampvogne.