Joe Biden: Her er manden, der går efter at blive USA's næste præsident

Det er ikke første gang, at den tidligere vicepræsident går efter præsidentposten.

Joe Biden har en lang politisk karriere bag sig. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)

Efter to mislykkede forsøg og en række anklager om upassende afærd, der netop er kommet op til overfladen, går USA's tidligere vicepræsident, Joe Biden, nu endnu engang efter at blive valgt til præsident i 2020.

Det offentliggjorde han i dag i en YouTube-video, hvor han blandt andet henviser til episoder med racehad, der har præget USA under Trumps regering, som hans årsag til at stille op.

- Hvis vi giver Donald Trump otte år i Det Hvide Hus, vil han for altid og fundamentalt ændre denne nation - hvem vi er. Og jeg kan ikke stiltiende acceptere, at det sker, siger Joe Biden i en video, som han har delt på YouTube.

Den 76-årige Demokrat, der gennem længere tid er blevet omtalt som en mulig modkandidat til Trump, har brugt over 40 år af sit liv på politik, hvor han har været igennem lidt af hvert.

Tidligere kandidaturer

Joe Biden stillede op som præsidentkadidat i 1988 og 2008. (Foto: Jim Bourg © Scanpix)

Det er tredje gang, at Biden forsøger at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Hans første forsøg var i 1988, hvor han dog valgte at trække sig under sin valgkamp, efter han indrømmede at have plagieret en tale fra den daværende leder af Storbritanniens Labour-parti, Neil Kinnock.

Han brugte den efterfølgende tid på at arbejde sig op i graderne i det amerikanske senat, hvor han blev formand for udenrigsudvalget.

I 2008 forsøgte han sig igen som præsidentkandidat, men fik ikke den nødvendige opbakning.

Vicepræsident under Obama

Joe Biden var vicepræsident under Obama fra 2009-2017. (Foto: pool © Scanpix)

I stedet stillede han op som vicepræsident for den demokratiske Barack Obama, der var præsident mellem 2009-2017.

I den periode fik Biden rig mulighed for at trække på den udenrigserfaring, han havde fra sin tid i senatets udenrigsudvalg, og som Obama manglede, og han havde stor indflydelse på USA's forhold til blandt andet Irak og Ukraine.

Obama og Biden udviklede et tæt venskab, og Obama har udtalt, at valget af Biden som vicepræsident var en af de "bedste beslutninger, han nogensinde har taget", fortæller Obamas talsperson, Katie Hill, ifølge New York Times.

- Han var afhængig af vicepræsidentens viden, indsigt og dømmekraft gennem hele hans periode som kandidat og præsident.

Anklager om upassende opførsel

Biden har i den senere tid været under anklage fra flere kvinder, der mener, at han har opført sig upassende overfor dem. (Foto: Handout . © Scanpix)

Veteranpolitikeren har i den seneste tid været i modvind, da han er blevet anklaget for at have opført sig upassende over for flere kvinder.

En af kvinderne, Amy Lappos, har hævdet, at han på et tidspunkt holdt fast om hendes hoved, mens han forsøgte at gnide sin næse mod hendes.

- Det var ikke seksuelt, men han tog fat i mit hoved. Han lagde sin hånd rundt om min nakke og trak mig ind til sig for at gnide sin næse mod min. Da han trak mig ind til sig, troede jeg, at han ville kysse mig på munden, siger Amy Lappos til avisen Hartford Courant.

Den tidligere vicepræsident har afvist at have opført sig upassende.

- I løbet af mine mange år med valgkampe og et offentligt liv har jeg uddelt utallige håndtryk, knus og vist kærlig omsorg. Ikke én gang - aldrig - føler jeg, at jeg opførte mig upassende. Hvis der er nogen, der mener, at jeg gjorde, så vil jeg lytte til det med respekt. Men det var aldrig min hensigt, siger Biden.

Præsidentvalget finder sted i november næste år, hvor republikaneren Donald Trump allerede har meldt ud, at han vil forsøge at blive genvalgt som præsident.

Her er de i alt 21 demokratiske kandidater, der håber på at blive USA's kommende præsident:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Beto O'Rourke. Ved hjælp af en græsrodskampagne fik han i efteråret mobiliseret så stor støtte, at han var forbløffende tæt på at slå en republikansk kandidat i kampen om en senatsplads i det stærkt republikanske Texas. Siden har mange ventet på, at den 46-årige populære texaner meldte sig ind i primærvalget. I sin tid i Kongressen faldt hans stemmer mere konservativt end flere af sine partikolleger, og han har udmærket sig som stærk modstander af Trumps grænsemur mod Mexico, støtter DREAM-programmet og er for en omfattende immigrationsreform. Derudover har han talt for en kriminalretsreform, udvidelse af sundhedsforsikringer og nægtet at tage imod penge fra de såkaldte PACs (Political Action Commitee), organisationer, der arbejder for og samler penge ind til fordel for en særlig politisk dagsorden. (Foto: Mike Segar © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Tim Ryan. Medlem af Kongressen. Ryan er fra den midtvestlige delstat Ohio, som Trump sikkert vandt tilbage i 2016. Han har blandt andet slået sig op på at ville kæmpe for job i produktionsvirksomheder og bilindustrien. Den 45-årige demokrat er også kendt som en af dem, der forsøgte at stå i vejen for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus, da Demokraterne overtog efter midtvejsvalget. Ligesom flere andre kandidater har han også sundhedspolitik samt uddannelse som nogle af sine mærkesager. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Bill de Blasio. New York Citys borgmester meldte sig på banen i samme uge som Bullock og slog sig straks op på sit mangeårige kendskab til Donald Trump. "Jeg er New Yorker, jeg har længe vidst, at Trump er en bølle," sagde de Blasio. På dagsordenen er blandt andet sundhedsforsikring til lavindkomst-familier og immigranter, en forbedret uddannelsespolitik og en reform at kriminallovgivningen. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Joe Sestak. Tidligere kongresmedlem for Pennsylvania. En for de fleste nok mere ukendt kandidat, der hævder, at Donald Trump ikke er et problem, men et symptom på et uretfærdigt system. Blandt mærkesagerne hører skattelettelser for middelklassen, men højere skatter for virksomheder og vil kæmpe mod klimaforandringer. (Foto: WILLIAM THOMAS CAIN © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 21
Facebook
Twitter