Joe Biden melder USA ind i klimakampen: Lover at halvere klimagasser i 2030

USA' nye klimamål er et betydeligt skridt på vejen mod at holde temperaturerne nede, siger ekspert.

USA er det land, som historisk set har udledt flest drivhusgasser. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Om ni år vil USA have halveret udslippet af drivhusgasser.

Det siger den amerikanske præsident Joe Biden i sin indledende tale på det virtuelle klimatopmøde med 40 af verdens ledere, som netop er gået i gang. Med på mødet er blandt andre Danmarks statsminister Mette Frederiksen.

- Tegnene er ikke til at tage fejl af, videnskaben kan ikke benægtes og prisen for ikke at gøre noget bliver ved at stige, siger Joe Biden.

- Vi bliver alle nødt til at handle, og det her topmøde er første skridt ned af den vej, vi skal gå sammen, siger han.

Helt præcist lover USA at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 50 og 52 procent - i forhold til hvor meget de udledte i 2005.

Et betydeligt skridt

Et nyt amerikansk mål alene holder selvfølgelig ikke temperaturerne nede, men udmelding er alligevel betydningsfuld. Ikke mindst set i lyset af, at den tidligere præsident Donald Trump trak USA helt ud af klimakampen, da han meldte landet ud af Parisaftalen.

- Det er et betydeligt skridt, siger Anne Olhoff fra DTU, som er medforfatter på den store årlige FN-rapport, som opgør, hvor tæt på - eller langt fra - verden er fra at holde temperaturerne nede og dermed undgå de værste forandringer i klimaet.

- Det er nærmest en fordobling af deres nuværende ambitionsniveau, og det ligger nogenlunde på linje med det, som alle lande bør reducere med, hvis vi skal nå klimamålene i Parisaftalen, siger hun.

Det er jo, som du selv siger, et minimum at halvere. Kunne det ikke have været mere ambitiøst?

- Man kan sagtens spørge om det er fair, at et rigt land som USA kun reducerer det, der kræves i gennemsnit for alle verdens lande. Ud fra sådan en betragtning kan man diskutere, om det burde have været højere, siger Anne Olhoff.

- Men det skal også være realistisk. Så man er også nødt til at se på, hvad der er muligt både økonomisk og politisk. Ud fra den betragtning er det et ambitiøst mål, for lige nu er USA langt fra at være på rette kurs for overhovedet at nå deres tidligere mål. Så de skal virkelig skrue op, siger Anne Olhoff.

Intet nyt mål fra Kina

Ud over det amerikanske mål har den kinesiske præsident Xi Jinping i sin tale på mødet lovet at landet, som er verdens største udleder, vil skære ned på deres forbrug af kul fra 2026 og frem mod 2030.

Der havde før mødet været spekuleret i, om Kina også ville komme med et nyt klimamål. Men det var altså ikke tilfældet.

Xi Jinping gentog i stedet deres tidligere løfter: At landet vil være klimaneutralt i 2060, og at deres udledning af drivhusgasser vil toppe i 2030.

Også Canada havde taget en nyhed med til mødet. Landets præsident Justin Trudeau siger i sin tale, at landet vil skære mellem 40 og 45 procent af deres udledninger i 2030. Derudover lover Japan at reducere sit udslip med 46 procent i 2030, mens Brasilien har lovet at blive klimaneutrale i 2050.

Før mødet er har også Storbritannien meldt ud, at de vil reducere udslippet af drivhusgasser med 78 procent i 2035, hvilket sammen med Danmark gør dem til et af verdens mest ambitiøse lande.

Derfor er et 2030-mål vigtigt

Ifølge Parisaftalen skal verden være klimaneutral i 2050. Det betyder altså, at verdens lande til den tid ikke må udlede flere drivhusgasser, end de samtidig optager.

Kun på den måde kan man ifølge klimaforskningen undgå at temperaturerne i verden stiger mere end 1,5 til to grader.

Ifølge Anne Olhoff er 2030-målene især vigtige, fordi de giver os et praj om, hvorvidt det er realistisk, at verden kan nå målet om klimaneutralitet eller ej.

2,6 grader varmere

Hvis alle de lande, der lige nu har lovet at blive klimaneutrale i 2050, holder deres løfte, vil temperaturstigningen lige nu ende på cirka 2,6 grader.

Derfor er det stadig vigtigt, at flere og flere lande kommer på banen med nye klimamål, siger Anne Olhoff.

Lige nu mangler flere af de store udledere stadig at komme med et mål. Det gælder for eksempel lande som Australien, Brasilien, Indien og Rusland.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk