Johnson holder fast: Storbritannien skal forlade EU 31. oktober

Premierministeren har præsenteret regeringens bud på en endelig skilsmisseaftale.

Britisk politik har været ramt af et dødvande i tre år. Nu er det tid til at genoprette tilliden til demokratiet, lyder det fra Boris Johnson. (Foto: Ben Stansall © Scanpix)

Storbritannien har i over tre år stået i stampe, og der er kun en måde for landet at komme videre på: Ved at forlade EU den 31. oktober.

Det har premierminister Boris Johnson igen og igen slået fast fra talerstolen ved Det Konservative Partis kongres i Manchester, hvor han netop har præsenteret regeringens udspil til en brexit-aftale.

Boris Johnson fastholder, at regeringen ikke har tænkt sig at bede EU om en udsættelse af fristen for, hvornår briterne træder ud af unionen. Sådan som parlamentet ellers ved lov har vedtaget, at han skal, hvis ikke man når til enighed med EU om en aftale, der får opbakning i parlementet senest den 19. oktober.

Skilsmisseaftalen har Boris Johnson selv kaldt for Storbritanniens ”endelige tilbud”.

- Det håber jeg meget, at vores venner forstår, og at de er villige til at indgå kompromiser, lyder det fra premierministeren, der samtidig slår fast, at det vil få "alvorlige konsekvenser", hvis udtrædelsesdatoen bliver udskudt til efter 31. oktober.

Regeringen har på forhånd oplyst, at udspillet vil blive sendt til Bruxelles efter Boris Johnsons tale ved partikongressen.

- I dag lægger vi forslag på bordet i Bruxelles, som jeg mener, er konstruktive og rimelige forslag. Forslag som indeholder et kompromis for begge parter, lød det fra talerstolen i Manchester.

Backstop-udfordringen

I talen adresserede Boris Johnson samtidig den helt store udfordring, som har stået i vejen for de seneste års forhandlinger: Backstoppet.

Og Johnson afvist på det klareste, at der igen risikerer at komme toldposter ved grænseovergangene mellem Nordirland - der sammen med Storbritannien skal ud af EU - og Irland, som forbliver et EU-land.

- Vi vil under ingen omstændigheder have kontrol ved og i nærheden af grænsen i Nordirland. Vi vil respektere fredsprocessen og Langfredags-aftalen, siger Boris Johnson med henvisning til den aftale, der fik skrinlagt årtiers voldelige uroligheder på den irske ø.

Toldspørgsmålet

Boris Johnson har flere gange talt dunder mod den aftale hans forgænger, Theresa May, indgik med EU og kaldt bagstopperen for "antidemokratisk". Ordet "backstop" forekom heller ikke i talen.

Til gengæld lovede Johnson beskyttelse af "regulerende aftaler for blandt andet landbruget og andre sektorer på begge sider af grænsen", samtidig med, at Storbritannien - hele kongeriget - kan trække sig fra EU med fuld kontrol over handelspolitikken fra første dag.

- Hvis vi ikke når til enighed på grund af, hvad der stort set er en teknisk diskussion af, hvad der må anses at være fremtidens toldkontrol - når de tekniske muligheder hele tiden udvikles - så lad der ikke være tvivl, slog Johnson fast:

- Det eneste alternativ er ingen aftale.

Irsk skepsis

Allerede før detaljerne i aftalen overhovedet er klare, er den blevet mødt md korslagte arme og stor skepsis fra irsk side.

Det, der er kommet frem indtil videre, har plantet tvivl hos flere, om hvorvidt premierministeren overhovedet er interesseret i at lande en aftale.

Set fra Dublin er det i hvert fald uacceptabelt, har det lydt fra den irske minister for europæiske anliggender, Helen McEntee.

- Det, vi igen taler om, er at vælge og vrage mellem bestemte dele af det indre marked som skal gælde for Nordirland, har hun sagt til The Guardian inden Johnsons tale.

Det, hun henviser til, er, at Nordirland fortsat vil reguleres af det indre marked på linje med resten af EU indtil 2025, men forlade toldunionen ligesom Storbritannien.

Men det betyder samtidig, at der fra 2021 vil være en form for toldkontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland - noget der set fra Dublin er helt uacceptabelt.

Det forventes, at EU’s ledende brexit-forhandler, Michel Barnier, nu vil briefe EU-landene om det britiske udspil, og at han sammen med kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, vil afgøre, om aftalen kan danne grundlag for forhandlinger de kommende dage.