Johnson-rådgiver kræves fyret efter brud på coronaregler

Den britiske premierministers rådgiver Dominic Cummings beskyldes for lang rejse i England på trods af regler.

Boris Johnsons særlige rådgiver Dominic Cummings bliver beskyldt for at have brudt et forbud mod rejser. (Foto: REUTERS/Toby Melville © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er kommet under pres for at fyre sin nære rådgiver Dominic Cummings, fordi denne har brudt et nyt forbud mod rejser under coronapandemien. Det skriver

medierne
Daily Mail og The Guardian.

Cummings

forlod
i sidste uge
London
og rejste til sine forældre i Durham i det nordøstlige i England, mens han havde symptomer på Covid-19.

Oppositionspartiet
Labour har efterfølgende spurgt, om Cummings mener at være hævet over loven, og har bedt om en redegørelse. Liberaldemokraterne siger, at sagen kan blive til et krav om, at Cummings må trække sig fra sin post.

Politiet i Durham har bekræftet, at de fik et tip om, at Cummings var kommet til byen fra

London
31. marts. De fik oplyst, at han var gået i isolation i en del af det hus, hvor han opholdt sig. Senere blev Cummings set i nærheden af huset med en dreng, som antages at være hans søn.

Labour kræver forklaring

Premierministerens kontor i Downing Street oplyste i slutningen af marts, at Cummings var i selvisolation med symptomer på smitte.

Boris Johnson var også smittet og endte med at blive indlagt på en intensivafdeling, hvor han ifølge eget udsagn var tæt på at dø.

- Den britiske befolkning forventer ikke, at der gælde en regel for dem og en anden for Dominic Cummings.

Premierministeren
må komme med en forklaring, siger en talsmand for Labour.

- Han må væk, siger en unavngiven minister til Daily Telegraph. Han kalder Cummings holdning for "arrogance".

Downing Street forsvarer rådgiver

To andre fremtrædende personer, Storbritanniens chefepidemiolog Neil Ferguson og sundhedsdirektør i Skotland, Catherine Calderwood, har allerede måttet trække sig fra deres stillinger efter at have brudt coronareglerne.

I en

reaktion
på kritikken siger Boris Johnsons talsmand lørdag, at Cummings handlede i
overensstemmelse
med de gældende regler.

- Fordi hans kone var smittet med formodet coronavirus og han selv kunne blive meget utilpas, var det

afgørende
for Dominic Cummings at bringe sin lille søn op til familie, som kunne tage sig af ham, siger
talsmanden
og tilføjer:

- Det er klart, hvis der er voksne, som ikke kan tage sig af et lille barn, så er det

ekstraordinære
omstændigheder.

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter