Jordskælv rammer tæt ved udsat ø-stat

Et jordskælv på 6,9 har ramt bare 146 kilometer fra Vanuatu i Stillehavet.

Et jordskælv, der ifølge USA's geologiske overvågningscenter havde en styrke på 6,9, ramte søndag 146 kilometer for ø-staten Vanuatu i Stillehavet.

Der er ikke umiddelbart meldinger om skader efter jordskælvet, der først blev målt til 7,2 på Richterskalaen.

Kort efter nyheden om jordskælvet var der meldinger om et tsunami-varsel for kyster inden for en radius af 300 kilometer af jordskælvets epicenter, men den var kun gældende i kort tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Verdens mest udsatte stat

Det er lidt over et år siden, at ø-staten blev ramt af den voldsomme kategori-fem-orkan Pam, der kostede 11 livet, efterlod tusinder hjemløse og ødelagde 96 af markernes afgrøder, skriver ABC News.

Vanuatu ligger 1750 kilometer øst for Australien, 500 kilometer vest for Fiji og syd for Salomonøerne.

FN har tidligere rangeret Vanuatu som verdens mest udsatte stat, når det gælder naturkatastrofer.