Jordskælv ryster Chile

Skælv på 6,4 kunne mærkes i Chiles hovedstad. Ingen meldinger om skader eller tilskadekomne.

Lokale bevæger sig højere op under jordskælvet i byen Valparaiso, 120 km fra Chiles hovedstad, Santiago. (Foto: Martin Bernetti © Scanpix)

Et kraftigt jordskælv har fredag fået bygninger i Chiles hovedstad, Santiago, til at ryste.

Rystelserne skete 91 kilometer under jordens overflade, oplyser det amerikanske center for geologiske undersøgelser, USGS.

Myndigheder i Chile oplyser, at der ikke umiddelbart er

meldinger
om dræbte, sårede eller
materielle
ødelæggelser.

Skælvet blev målt til 6,4 på den såkaldte MMS-skala, der i stor udstrækning har afløst

richterskalaen
. Det blev først målt til 6,3, men siden
justeret
.

Myndighedernes nødberedskab betegner jordskælvet som en "større" hændelse omkring hovedstaden og den centrale del af landet.

525 døde i 2010-skælv

Det havde sit epicentrum omkring 66 kilometer fra byen Talca, der ligger omkring 250 kilometer syd for hovedstaden.

Chiles

flåde
meddeler ifølge Reuters, at der ikke er risiko for, at fredagens jordskælv medfører en
tsunami
.

I februar 2010 blev Chile ramt af et voldsomt jordskælv på 8,8 på

richterskalaen
. Skælvet var et af de kraftigste, der nogensinde har ramt Chile.

Det krævede 525 dødsofre.

/ritzau/Reuters