To et halvt døgn efter det første skælv. Så længe gik der, før Recep Tayyip Erdogan selv stod midt i den katastrofe, han har kaldt den største, der har ramt Tyrkiet siden 1939.

Da han endelig dukkede op foran kameraerne og med ruiner af sammenstyrtede huse i byen Kahramanmaras i baggrunden blev det samtidig tydeligt, at jordskælvskatastrofen har kastet præsidenten ud i hans værste politiske krise i mange år.

For dér stod den tyrkiske præsident og indrømmede for åbne mikrofoner, at der var begået fejl i forsøget på at redde så mange ud af ruinerne så hurtigt som muligt. Altså, fejl begået af myndigheder under hans kontrol. Det er ikke hver dag, tyrkerne hører Erdogan bare antyde en indrømmelse af, at ikke alt er gået, som det skal.

Men det var uundgåeligt. Erdogan bliver ofte beskrevet som magtfuldkommen og fjern fra virkeligheden, men med de sammenstyrtede etageejendomme i Kahramanmaras som scene viste han endnu en gang, at han stadig kan vejre, hvilken vej vinden blæser, og at den efter jordskælvet natten til mandag nu truer med at vælte ham.

Oppositionen angriber

Erdogan appellerede i dag til de tyrkiske medier om ikke at give taletid til "opportunister", der vil så splid mellem folk og så mistillid til myndighederne og ikke mindst det statslige katastrofeberedskab, AFAD.

Med det hentydede den tyrkiske præsident til kommentarer sent i aftes fra lederen af det største oppositionsparti i Tyrkiet, det republikanske parti CHP, Kemal Kilicdaroglu.

Stående foran ruinerne i det hårdt ramte Hatay sent tirsdag aften sagde oppositionslederen, at Erdogan bærer skylden for den alt for sene og alt for utilstrækkelige hjælpeindsats.

Kilicdaroglu mindede om, at Erdogan og hans parti nu har været ved magten i over 20 år. Så længe har præsidenten haft til at etablere et velfungerende beredskab mod jordskælv og – som Erdogan har lovet - en udbedring og ordentlig sikring af titusinder af gamle og nybyggede huse mod de jordskælv, der er jævnlige i Tyrkiet.

Jordskælvsskat

Oppositionens leder sluttede sig på den måde ikke kun til mange nødstedtes klage de sidste to døgn over en hjælpeindsats, som mange mener har været alt for lidt, alt for sent. Han gav også præsidenten og hans parti skyld for ikke at indfriet de løfter, tyrkerne gav hinanden efter det jordskælv i august 1999, der kostede 17.000 mennesker livet tæt på Istanbul.

Efter katastrofen i 1999 indførte den daværende regering det, der i daglig tale er kendt som en ”deprim vergisi” – en jordskælvsskat – opkrævet som ikke mindre end ti procent af éns telefonregning. Det er gennem årene, der er gået siden, blevet til milliarder af kroner. Mange af midlerne er blevet udbetalt til fem af landets største entreprenørselskaber.

"De fem bander" kaldte oppositionens leder i aftes selskaberne med en antydning af deres tætte økonomiske og politiske forhold til Erdogans regerende parti, AKP.

Valgkamp er i gang

For hvad har tyrkerne fået for de milliarder, som deres "jordskælvsskat" er gået til, når tusinder af både nye og gamle bygninger nu ligger i ruiner?

Det er et spørgsmål, Tayyip Erdogan er nødt til at finde et svar på. Og meget hurtigt. Sagen er nemlig, at jordskælvskatastrofen har kastet Tyrkiet ud i en valgkamp, som risikerer at blive Tayyip Erdogans sidste.

Egentlig begynder valgkampen forud for et præsident- og parlamentsvalg 14. maj først i næste måned, men reelt er den begyndt nu, og det viste Erdogans optræden foran kameraerne i Kahramanmaras i eftermiddag.

Han bad ikke kun medierne ignorere kritikken af hans regerings hjælpeindsats fra politiske modstandere. Han henvendte sig også direkte til sit partis vælgere, der valg for valg er blevet færre og færre.

Han appellerede til dem om at stå sammen, men lovede også hver eneste familie berørt af katastrofen, hvad der svarer til næsten 3.700 kroner i kontant hjælp.

Gratis ophold i Alanya

Og til de jordskælvsramte, der ikke ønsker at tilbringe natten i et telt i frostgrader, tilbød Erdogan gratis ophold på hoteller i Alanya, Antalya og andre feriebyer langs den tyrkiske middelhavskyst.

- Vi lader ingen borgere være uden tag over hovedet, forsikrede Erdogan, selv om vreden mod den statslige katastrofemyndighed AFAD's arbejde også har omfattet netop en kritik af, at der tilsyneladende ikke har været mange lagre med telte i tilfælde af en forudsigelig katastrofe som den, der har ramt landet nu.

Den første teltby til dem, der overlevede katastrofen, er rejst i Kahramanmaras i dag. 300 telte til 1.500 nødstedte. Med den tyrkiske hærs hjælp. Også dén er Erdogan blevet kritiseret for ikke fra dag ét at have brugt til fulde med al den kapacitet til at sørge for livsnødvendige faciliteter som telte, tæpper, varme, vand og generatorer, der kan lave elektricitet i områder som de ramte, hvor strømforsyningen er helt eller delvist afbrudt.

Indsats skal lykkes

- Det går bedre. Og det vil komme til at gå endnu bedre i morgen. Og endnu bedre end dét i overmorgen, lovede Erdogan.

Hvis han stadig skal være præsident og hans parti, AKP, stadig regere landet, når den tyrkiske republik fylder 100 år i oktober, så skal den indsats, Erdogan i dag for første gang lagde sit eget ansigt til, lykkes.

Hvordan redningsarbejdet, den midlertidige genhusning af hundredtusinder af jordskælvsramte og den første del af genopbygning kommer til at gå, bliver afgørende for, hvem der skal lede Tyrkiet efter valget 14. maj.

Tag ikke fejl. Recep Tayyip Erdogan vil gøre alt for, at det bliver ham.