Josef Fritzl idømt livstid

Østrigeren Josef Fritzl blev i dag idømt livsvarigt fængsel og skal placeres på en psykiatrisk institution for overgreb på sin datter og uagtsomt drab på en søn. Han accepterer dommen.

Østrigeren Josef Fritzl er idømt livsvarig internering på en psykiatrisk institution for overgreb på sin datter og drab på en søn.Den 73-årige mand, der i 24 år holdt sin egen datter indespærret i kælderen i sit hus i den østrigske by Amstetten, havde erklæret sig skyldig i alle anklager.Uden dramatikIfølge DR Nyheders reporter, Niels Kvale, der var i retten ved domsafsigelsen, så var det en rolig og fattet Josef Fritzl, der modtog livstidsdommen.- Han blev spurgt af dommeren, om han forstod dommen. Det sagde han ja til. Han blev spurgt, om han forstod konsekvenserne og accepterede dommen. Det svarede han også ja til ganske roligt. Og da han blev bedt om at forlade lokalet, da retten blev hævet, der forlod han lokalet ganske roligt omringet af ti politibetjente, fortæller Niels Kvale.Datter håbede på livstidHan var tiltalt for slavehandel, frihedsberøvelse, voldtægt, incest, grov tvang og uagtsomt mandrab, da han undlod at skaffe lægehjælp til et et af de syv børn, han fik med sin datter Elisabeth. Barnet døde i kælderen.På den baggrund krævede anklageren i sagen, at Josef Fritzl får den "maksimale" straf, og eftersom mord er et af anklagepunkterne, betyder det livsvarigt fængsel.Inden domsafsigelsen udtalte Fritzls datter gennem sin advokat, at hun ønsker, at faren bliver idømt livsvarigt fængsel.Fritzl: Jeg fortryderInden nævningene trak sig tilbage for at votere om straffen, fik Fritzl en sidste mulighed for at blive hørt:- Jeg fortryder af hele mit hjerte, hvad jeg har gjort mod min familie. Jeg kan desværre ikke gøre det godt igen. Jeg kan kun forsøge at begrænse skaderne, sagde Josef Fritzl ifølge den østrigske avis kurier.at.Efter at have fået denne sidste chance for at adressere nævninge blev den 73-årige Josef Fritzl ført fra retssalen til en celle, hvor han måtte afvente sin dom.Ændrede skyldsspørgsmåletSagen tog en uventet drejning onsdag, da Fritzl i retssalen i den østrigske by St. Pölten erklærede sig skyldig i samtlige anklagepunkter. Han har ellers tidligere nægtet at stå bag både slaveri og mordet på en lille dreng, som datteren Elisabeth fødte ham, mens hun sad fanget i hans kælder.Da dommeren spurgte ham, hvorfor han ændrede forklaring, lød svaret:- Min datters udsagn på video.

  • Josef Fritzl blev i dag idømt livsvarigt fængsel og skal placeres på en psykiatrisk institution for overgreb på sin datter og uagtsomt drab på en søn. (Foto: Robert Jäger © Scanpix)
  • Umiddelbart ligner det her en kirke, men er faktisk det retslokale, som skal behandle sagen mod Josef Fritzl, som begynder i dag - mandag den 16.marts. (Foto: Herwig Prammer © Scanpix)
  • Josef Fritzl gemte sig bag en mappe, da retssagen mod ham begyndte. (Foto: Helmut Fohringer © Scanpix)
  • Det blå ringbind skærmede Josef Fritzl fra fotografernes interesse for den tiltalte.
  • Retssagen mod Josef Fritzl startede i formiddag. Her ankommer han til retten. (Foto: Helmut Fohringer © Scanpix)
  • På dette foto er det tydeligt, at Josef Fritzl ikke læser i mappen, men udelukkende bruger den som beskyttelse, så fotograferne ikke kan se hans øjne. (Foto: Robert Jäger © Scanpix)
  • Få øjeblikke inden retssagen mod Josef Fritzl, nummer to fra venstre, begynder. (Foto: Robert Jäger © Scanpix)
  • Fra en østrigsk aviskiosk på den første retsdag. (Foto: Samuel Kubani © Scanpix)
  • Her sammenstimlen i Amstetten foran huset, da det blev klart, at en af de mest uhyggelige forbrydelser om indespærring havde fundet sted netop her. (Foto: Robert Jaeger © Scanpix)
  • Dette foto var et af de første, der viste den kælder, hvor Josef Fritzl havde holdt sin datter indespærret i 24 år. (Foto: Østrigsk kriminalpoliti © Scanpix)
  • Her toilet, bad og håndvask i kælderen, hvor Elisabeth Fritzl blev holdt fanget i 24 år og fødte syv børn. (Foto: Østrigsk politi © Scanpix)
  • Et billede fra et af rummene i kælderen, hvor Elisabeth Fritzl og nogle af hendes syv børn blev holdt indespærret i 24 år. (Foto: Østrigsk politi © Scanpix)
  • Warum - hvorfor - står der på et skilt foran det hus, hvor en kvinde var spærret inde i 24 år, og blev voldtaget af sin far gennem alle årene med syv børn og en del ødelagte liv som resultat. (Foto: John Macdougall © Scanpix)
  • Familien lavede en plakat, som blev hængt op i et butiksvindue i Amstetten d. 14. maj, få uger efter Elisabeth Fritzl og hendes børn var sluppet fri af Josef Fritzls fangenskab. Her står der: Vi, hele familien, vil benytte lejligheden til at takke jer alle for jeres deltagelse i vores skæbne. Jeres medfølelse hjælper os meget med at klare os igennem den svære tid og viser os, at der også er gode og ærlige mennesker. Vi håber tiden vil hjælpe os med at finde tilbage til et normalt liv igen! (Foto: Heinz-Peter Bader © Scanpix)
1 / 14
Facebook
Twitter