Journalist bag protest på russisk stats-tv modtager europæisk menneskerettighedspris

En ukrainsk NGO så hellere en prismodtager, der har arbejdet imod propaganda i flere år.

Marina Ovsjannikova, der demonstrerede på russisk stats-tv, modtager i dag en menneskerettighedspris for sin demonstration. (Foto: CHANNEL ONE)

Måske kan du huske navnet Marina Ovsjannikova. Hvis ikke, kan du måske bedre huske billederne af en kvinde, der holdt et skilt op på russisk stats-tv, hvorpå der stod ”ingen krig".

Videoen af den russiske journalist gik verden rundt, da hun mandag den 14. marts løb ind bag nyhedsværten, der var i gang med aftenens udsendelse. På plakaten havde Marina Ovsjannikova skrevet: ”Stop krigen, tro ikke på propagandaen. De lyver for jer” på russisk.

Knap fem sekunder nåede hun at være på, før kameraet klippede væk fra hende og viste et indslag.

På baggrund af den episode modtog hun i dag Vaclav Havel-prisen, der er en menneskerettighedspris, der hvert år uddeles til personer, der ifølge prisuddelerne på enestående vis gør en indsats for menneskerettighederne.

Samme aften som hendes protest på russisk tv foregik, lagde hun en video op på internettet, hvori hun forklarede sin protest. Marina Ovsjannikova er født i Odesa og har en ukrainsk far og russisk mor. Hun voksede op i Rusland og begyndte at arbejde for den russiske tv-station Kanal 1 i 2003.

- Jeg har været med til at lave propaganda for Kreml her. Jeg skammer mig over at have været med til at sprede løgne og at have hjernevasket russerne, lød det blandt andet fra den russiske journalist i videoen, der blev lagt ud på nettet.

- De næste ti generationer vil ikke kunne fjerne skammen fra krigen.

Se hele videoen, som Marina Ovsjannikova lagde ud på sociale medier, herunder.

I dag arbejder den russiske journalist for det tyske medie Welt. Her er hun korrespondent og dækker Ukraine og Rusland.

Efter hun startede sit nye job, har hun skrevet flere klummer om sit gamle arbejde ved en af Ruslands største tv-kanaler.

I et af dem beskriver hun, hvordan en del af hendes arbejdsopgaver bestod i at gennemsøge internettet for dårlige historier om USA og andre vestlige lande.

- En af opgaverne var konstant at fortælle, hvor dårligt livet i USA og i Vesten generelt er - også i Ukraine. Alle skulle fremstilles dårligt. Kun i Rusland var tingene altid rosenrøde, skriver Marina Ovsjannikova i et indlæg i Welt.

Protester mod Marina Ovsjannikova

Det har blandt andet fået den ukrainske NGO Vitsche Berlin til at være skeptiske overfor Marina Ovjsannikova.

Med base i Tysklands hovedstad, arbejder organisationen for at hjælpe ukrainske flygtninge.

Efter det tyske medie Welt annoncerede, at de havde hyret Ovsjannikova, protesterede Vitsche Berlin foran mediet. I en udtalelse skriver NGO'en, at de er imod hendes ansættelse, fordi ”det er umuligt at finde ud af, om Marina har stoppet sit samarbejde med Rusland.”

- Der findes sådan noget som ex-propaganda eller ex-propagandist, lyder det fra aktivisterne i deres udtalelse.

Den russiske stat ejer 51 procent af den russiske tv-kanal Kanal 1, hvor Marina Ovsjannikova arbejdede. (Foto: Ilya Naymushin © Scanpix Denmark)

For en af stifterne bag Vitsche Berlin, Eva Yakubovska, er det nemlig svært at tro på, at Marina Ovsjannikova nu kan leve op til journalistiske standarder, som objektivitet i sin rapportering, efter at have produceret propaganda i flere år.

Under organisationens demonstration af Marina Ovsjannikovas ansættelse ved Welt, svarede mediets chef for udlandsredaktionen, Klaus Geiger, at han er overbevist om, at hun er oprigtig.

Til det amerikanske medie Politico har chefredaktøren for Welt, Ulf Porschardt, udtalt, at han synes, at man burde være mere åben overfor mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af systemet i Rusland mere.

- Og med vores historie i Tyskland, har vi haft kolleger, som har været journalister i det tidligere DDR, og som efterfølgende blev meget dygtige journalister her.

Ikke begejstrede for prismodtageren

Alligevel jubler organisationen ikke over, at Marina Ovsjannikova bliver prismodtageren af dette års Vaclav-Havel pris. De så hellere, at prisen blev delt ud til en anden journalist eller aktivist, der har arbejdet mod det russiske regime i flere år.

- Når vi ikke sætter fokus på dem, siger vi det samme som Putins og Ruslands imperialistiske regime: I er alene. Ingen kerer sig.

- Vi kæmper stadig ikke for lighed og menneskerettigheder. Vi kæmper bare om rampelyset, siger Eva Yakubovska.

Ifølge hende er støtten til Ukraine altid vigtig - og hellere sent end aldrig.

Dog er hun bekymret for, hvordan Marina Ovsjannikova bruger sin stemme med den platform, som hun nu har fået som korrespondent for Welt.

En af den russiske journalists opgaver har indtil videre bragt hende til Moldova, hvor hun interviewede ukrainske flygtninge. Men det er ifølge Vitsche Berlin et helt forkert sted at bruge Ovsjannikovas kræfter.

- I stedet for at skulle interviewe ukrainske flygtninge i Moldova, burde hun fortælle alt om sit tidligere arbejde.

- Med de historier, som hun kan fortælle, kunne vi finde ud af, hvordan propagandaen fungerer, og hvordan vi kan overvinde den. Men lige nu misser vi den vigtigste historie, siger Eva Yakubovska.

I en anden klumme i Welt skriver Marina Ovsjannikova, at det for hende lyder som en ny form for censur, hvis ikke hun skulle få lov til at arbejde for et vestligt medie, fordi hun tidligere har lavet propaganda.

- Hvis dem, der tør at sige fra bliver mødt med had fra begge sider, fra russere og ukrainere, så er det en gave til Kremls propaganda, skriver hun i indlægget.

- Så kan de bare sige "se, hvad der sker med jer, hvis i går imod os. Ingen vil takke jer, de vil bare ødelægge jer."

Ifølge udlandschefen for Welt var netop det også en del af motivationen for at ansætte den russiske journalist. Til Vitsche Berlin sagde han, at hendes materiale kunne være med til at hjælpe andre russere til at vælge protestens vej.

Skulle fremstille Vesten dårligt

Den russiske statskontrollerede tv-kanal Kanal 1 er den ældste og en af de største tv-kanaler i Rusland.

Her arbejdede Marina Ovsjannikova i 18 år, hvor hun som redaktør var en af de få mennesker i Rusland, der havde ubegrænset adgang til nyheder fra Vesten gennem nyhedsbureauer og medier som Reuters, BBC og The New York Times.

- Jeg arbejdede på udlandsredaktionen. Jeg så reaktionerne på den anden side, jeg så, hvad folk sagde. Jeg så, hvordan vores regering løj, og det blev et symbol på Kreml – løgne og konstant kynisme.

- Væmmelsen voksede over årene. Gennem de sidste år voksede det så meget, at jeg blev dødtræt af det, siger Marina Ovsjannikova til det amerikanske medie, Politico.

Marina Ovsjannikova kunne forlade den russiske domstol den 15. marts, der var dagen efter hendes protest. (Foto: Reuters Tv)

Da krigen startede, brugte den russiske Kanal 1 ifølge Marina Ovsjannikova ikke længere billeder fra internationale medier. Kun billeder, som russiske myndigheder havde lavet eller som deres korrespondenter sendte hjem, blev strålet ud i hjemmene til russiske borgere.

- Vi viste ikke omfanget af den humanitære krise, flygtninge i Polen. Selvom jeg kunne se det på mine skærme, viste vi det tydeligvis ikke, siger Marina Ovsjannikova til Politico.

Slap med en mindre bøde

Flere antikrigsdemonstranter i Rusland er blevet idømt bøder og fængselsstraffe, efter at en ny lov trådte i kraft i Rusland, der gør det strafbart med op til 15 års fængsel, hvis man spreder det, der ifølge russiske myndigheder er ”falske informationer”.

Det indebærer blandt andet, at medier ikke må bruge ordet ”krig” i deres dækning af krigen i Ukraine. I stedet skal man kalde det en "militær specialoperation".

Derfor fik det også skeptikere til at rynke brynene, da Marina Ovsjannikova kun skulle betale 30.000 russiske rubler, på det tidspunkt svarende til omkring 2.000 kroner, i bøde for den video, som efter protestaktionen blev lagt op på internettet.

Marina Ovsjannikova har ikke modtaget nogen straf eller bøde for selve protesten, der foregik under live-udsendelsen på russisk-tv. (Foto: Reuters Tv)

Men ifølge Marina Ovsjannikova var det Kremls genistreg at give hende en lille bøde, da det ifølge hende selv har ført til, at hverken russere eller ukrainere stoler på hende.

- Kreml er ret kloge. De har tænkt det igennem og har en ret god strategi: De prøver på en hvilken som helst måde at devaluere min handling, siger hun til Politico, og fortsætter:

- Jeg er hadet på begge sider, og for Kreml er det nyttigt. Jeg tror, at de gnider sig i hænderne over, hvor godt et stykke arbejde de har gjort, for at løse deres problem.