Journalist Dag Halvorsen er død

Journalist Dag Halvorsen er død 72 år gammel. Dag Halvorsen var igennem en årrække en meget benyttet udenrigskorrespondent fra de østeuropæiske lande. Han rapporterede til Radioavisen og programmet Orientering på P1.

Dag Halvorsen var en særdeles kendt stemme i især programmet Orientering på P1. (© DR)

Den norske journalist Dag Halvorsen er død 72 år gammel.

Dag Halvorsen var igennem en årrække en meget benyttet udenrigskorrespondent fra de østeuropæiske lande.

Han rapporterede jævnligt på flydende dansk til Radioavisen og programmet Orientering på P1. I Norge var han i en årreække ansat på norsk radio, NRK, og før det på Arbeiderbladet.

Et sproggeni

Han var en sprogbegavelse. Foruden norsk talte han dansk, svensk, engelsk, tysk fransk, italiensk, serbisk og polsk flydende.

Dag Halvorsen var magister i polsk litteratur og havde desuden en næsten fuldført magistergrad i sociologi. Han regnede Polen for sit andet hjemland.

De senere år var han bosat i Beograd i Serbien, hvorfra han dækkede konflikterne på Balkan.

Facebook
Twitter