Journalister overfaldet: Anholdelse af martyr-skikkelse puster til De Gule Vestes ild

En vagt for nogle franske journalister fik brækket næsen, da han blev skubbet i jorden og sparket.

Antallet af deltagere i de store demonstrationer i den franske hovedstad, Paris, var faldende omkring jul og nytår.

Men efter et par uger med mindre demonstrationer, er protestbevægelsen for alvor vågnet op til dåd igen.

Det fortæller DR's internationale korrespondent bosat i Paris, Stéphanie Surrugue, efter dagens demonstration med omkring 8.000 deltagere i hovedstadens gader.

Bevægelsens genfundne momentum skyldes ifølge Stéphanie Surrugue primært to ting.

- Den ene ting er, at nogle af demonstranterne lige har haft brug for at tage nogle fridage fra demonstrationerne for at være sammen med deres familier i helligdagene, siger hun.

  • For niende lørdag i træk har de såkaldte Gule Veste været på gaderne i Paris. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)
  • 84.000 mennesker deltog i dagens demonstrationer. (Foto: Stephane Mahe © Scanpix)
  • Demonstranterne kræver større social lighed i Frankrig, og de er dybt utilfredse med landets præsident, Emmanuel Macron. (Foto: JEAN-CHRISTOPHE VERHAEGEN © Scanpix)
  • Politiet satte ind med vandkanoner mod de mange demonstranter. (Foto: THOMAS SAMSON © Scanpix)
  • Der har været adskillige sammenstød mellem politi og demonstranter ved dagens demonstration. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)
1 / 5

Den anden grund skal findes i anholdelsen af den franske lastbilschauffør Eric Drouet. Han er en af lederskikkelserne i bevægelsen og er blevet anholdt to gange siden nytår. Han er nu også sigtet for at have været med til at arrangere ulovlige demonstrationer.

- Det har vakt stor vrede blandt De Gule Veste. Han er nærmest blevet sådan en martyrskikkelse blandt demonstranterne, siger Stéphanie Surrugue og fortsætter:

- Derfor ser vi også støtten til bevægelsen stige. Eller vi ser i hvert fald flere Gule Veste komme på gaderne nu, end vi så i december. Vi er dog stadig langt fra, hvor vi var i november måned, hvor flere hundredetusinder har været på gaderne.

Journalister overfaldet

På mobiloptagelser fra dagens demonstrationer kan man se demonstranter iklædt gule veste, der pludselig løber hen mod to journalister og deres vagter.

Den ene mand bliver skubbet i jorden, hvorefter han bliver sparket. Manden er en af vagterne, som tv-stationen LCI's journalister havde med, og han er ifølge LCI blevet bragt på hospitalet med en brækket næse.

Dagens overfald på journalister er ikke det første, som nogle af demonstranterne står bag.

Demonstranterne har også afholdt protester foran tv-stationer og avisers hovedkvarterer samt har forsøgt at stoppe udbringning af aviser.

- Det skyldes en dyb frustration fra demonstranternes side. De har en oplevelse af, at medierne er Macrons medier. De oplever ikke, at medierne – særligt de franske – rapporterer neutralt, siger Stéphanie Surrugue.

- De oplever, at medierne er på politikernes, regeringens og politiets side, og derfor er der altså en kolossal vrede og mistro mod journalister, som vi udenlandske journalister i Frankrig bestemt også godt kan mærke, når vi er ude at arbejde, fortsætter hun.

Kræver større social lighed

De Gule Vestes demonstrationer begyndte i starten af november, hvor flere hundrede tusinde mennesker gik på gaden. Siden har der været demonstrationer hver lørdag, så dagens march gennem Paris var den niende i rækken.

Demonstranterne er dybt utilfredse med landets politikere og ikke mindst den franske regering og præsident Emmanuel Macron.

Deres mål er få større social lighed i Frankrig.

- Det, som De Gule Veste har til fælles, er, at de oplever en kæmpe afstand fra det, de opfatter som folket på gaden og eliten i Paris. De kræver ændringer af både det demokratiske system i Frankrig, og særligt af skattepolitikken, siger Stéphanie Surrugue.

Det er også netop afstanden fra arbejderne og til samfundets elite, der gør, at demonstranternes lunte er ekstremt kort i forhold til journalister. Og det hjælper bestemt ikke, at flere franske mediehuse er begyndt at sende vagter ud med deres medarbejdere.

- Det bliver opfattet som både en dyb mistillidserklæring til demonstranterne, og så bliver det opfattet som et eksempel på, at de mener, at medierne er styrtende rige, ikke betaler nok i skat, og at journalisterne tilhører en elite, der skal have vagter med for at komme ud, forklarer Stephanie Surrugue.

Opdateret med video.

Facebook
Twitter