Julian Assange: Fra anti-autoritær hacker til verdenskendt politisk figur

Den nu anholdte Julian Assange har været i asyl på Ecuadors ambassade i syv år.

Julian Assange har blandt andet haft selskab af en kat i de syv år, han har boet på Ecuadors ambassade. (Foto: handout © Scanpix)

For nogle er han en helt. En slags frihedskæmper, der kæmper en digital kamp for den rene sandhed og for informationsfrihed på internettet.

For andre er han en skurk, der gennem lækager af fortrolige dokumenter har sat menneskeliv og nationers sikkerhed på spil og potentielt tippet bægeret til Donald Trumps fordel i det seneste amerikanske præsidentvalg.

I dag er han en verdenskendt politisk figur, der er blevet anholdt i London og krævet udleveret til USA efter syv års asyl på Ecuadors ambassade.

Se klip fra Julian Assanges anholdelse i London her:

Uanset synspunkt kan man ikke tale om Julian Assange uden også at tale om whistleblowere, informationsfrihed og ikke mindst Wikileaks; den hjemmeside, han startede i 2006.

Gennem Wikileaks har Assange hjulpet whistleblowere med at lække flere millioner dokumenter, der ikke var tiltænkt offentligheden. Offentliggørelser, der har haft store konsekvenser verden over.

Men hvem er Julian Assange, og hvad har ført til, at han i dag er blevet anholdt? DR Nyheder tegner her et portræt.

Anti-autoritær opdragelse

47-årige Julian Assange er født og opvokset i Australien.

Hans forældre mødtes under en demonstration mod Vietnamkrigen, og moren mente ifølge den britiske avis The Independent, at uddannelse gennem det officielle uddannelsessystem ville give unge Julian en "usund respekt for autoriteter".

Derfor blev han i perioder hjemmeskolet og udsat for en række skoleskift. Inden han fyldte 14 år, havde han flyttet 37 gange. På et tidspunkt blev han genbo til en computerforretning, og her blev grundlaget for hans computerfascination skabt.

Morens mistro til systemet må have hængt ved. I hvert fald er det kampen mod netop autoriterer, der har gjort Assange til en omstridt person - og som har ført til, at han i dag blev anholdt på Ecuadors ambassade i London.

Julian Assange poserer for kameraerne, mens han bliver kørt væk efter sin anholdelse. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

Inden Wikileaks-opstarten i 2006 var Assange allerede dømt for hacking. I de tidlige 1990'ere var han ifølge The Guardian allerede blandt Australiens dygtigste hackere, og i 1991 skaffede han sig adgang til Milnet, det amerikanske forsvars datanetværk.

I 1996 blev han dømt for 24 tilfælde af hacking, men blev kun idømt en bøde, da hackingen ikke havde gjort nogen skade. Assange havde ifølge dommeren ikke handlet ud af ondskab, men snarere ud af "intellektuel nysgerrighed", skriver The Guardian.

Men det var først med Wikileaks, at Assange katapulterede sig ud det internationale rampelys.

Dokumenterede drab på civile og journalister

I 2010 fremlagde Wikileaks ad flere omgange tusindvis af hemmelige dokumenter fra det amerikanske militær, blandt andet om indsatsen i Afghanistan. Blandt dem var en video, der viste en amerikansk helikopter, der skyder mod og dræber 12 civile, herunder to udsendte medarbejdere fra nyhedsbureauet Reuters.

En del af dokumenterne kom fra den tidligere efterretningsanalytiker Chelsea Manning, som lækkede dokumenterne til Wikileaks.

Den tidligere efterretningsanalytiker Chelsea Manning er blandt dem, der har leveret hemmelige dokumenter til Wikileaks. (Foto: Andrew Fischer © Scanpix)

Det er blandt andet de læk af dokumenter og kampen for at afsløre krigsforbrydelser og staters hemmeligheder, der har gjort ham til en heltefigur i visse kredse.

Og som har gjort ham til en skadelig kriminel i andres øjne. For dokumenterne afslørede ganske vist mørke sandheder, men havde også potentialet til at sætte menneskeliv i fare.

Wikileaks blev blandt andet kritiseret for ikke at have sløret identiteten på de afghanere, der arbejdede sammen med de amerikanske styrker tilstrækkeligt.

Forklædt som bud

Ifølge BBC har personer, der har arbejdet sammen med Assange, beskrevet ham som både intens og hyperintelligent. Men hans tilgang til kvinder har også pådraget sig opmærksomhed.

Og allerede samme år som de store lækager af krigsdokumenter - i december 2010 - blev Assange anholdt i England under mistanke for at have voldtaget to kvinder under et ophold i Sverige.

Han blev dog løsladt mod kaution efter en uge, og en sag om en eventuel udlevering til Sverige blev indledt.

I 2012 stadfæstede den britiske højesteret en udleveringsordre, og Assange søgte derefter ophold på den ecuadorianske ambassade i London forklædt som motorcykelbud. Det gjorde han af frygt for, at svenskerne ville overlevere ham til de amerikanske myndigheder.

Det er der, han har opholdt sig lige siden.

I et kontor, ombygget til sove- og arbejdsværelse for den hvidhårede mand på flugt fra myndighederne. At forlade ambassaden for så meget som at trække frisk luft ville føre til en øjeblikkelig anholdelse.

Voldtægtssagen i Sverige er siden blevet droppet, men kræves nu genoptaget af de to kvinder.

Assange taler fra sit værelse på ambassaden, efter FN i 2016 havde dømt til hans fordel i en sag om ulovlig indespærring. (Foto: Peter Nicholls © Scanpix)

Hjalp han Trump?

Tilflugten og isolationen på ambassaden satte dog ikke en stopper for Wikileaks' aktiviteter. Gennem årene har Wikileaks fortsat hjulpet whistleblowere og offentliggjort hemmelige dokumenter.

Særligt omkring det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev Assanges Wikileaks igen en omstridt faktor.

20.000 lækkede mails fra hovedorganisationen i det demokratiske parti blev publiceret, mens præsidentvalgkampen mellem Clinton og Trump var på sit højeste.

Wikileaks' læk af mails fra det demokratiske parti er af flere blevet beskyldt for at hjælpe Donald Trump til sejr i præsidentvalget i 2016. (Foto: Rick Wilking © Scanpix)

Dokumenterne viste blandt andet, at Hillary-lejren på flere områder havde forsøgt at sabotere konkurrenten Bernie Sanders' valgkampagne.

Flere amerikanske efterretningstjenester har undersøgt lækket og er senere nået frem til, at det var russerne, som stod bag, og at Vladimir Putin havde sagt god for aktionen.

Assange selv har dog nægtet at have fået dokumenterne fra Rusland og alle anklager om, at han skulle stå i ledtog med den russiske stat.

Nu venter der den 47-årige australier en retsproces, efter han i dag blev anholdt. Han blev nærmest med det samme dømt for at overskride betingelserne for sin kautionsløsladelse for flere år siden.

Og i USA venter der ham en anklage om forsøg på at hacke sig ind i en regeringscomputer. Her skulle Assange angiveligt have opfordret Chelsea Manning til at stjæle og lække hemmelige dokumenter til Wikileaks. En sag, der maksimalt kan give ham fem års fængsel.

Om han udleveres til USA afgøres ved de britiske domstole 12. juni.

Facebook
Twitter