Julija fra Litauen jager flygtninge og migranter om natten

I forsøget på at beskytte EU's ydre grænse mod Hviderusland har en håndfuld lokale borgere taget sagen i egen hånd.

Lige i udkanten af Julijas landsby, Rudninkai, placerede Litauens regering landets største flygtningelejr. Nu patruljerer Julija og hendes naboer hver aften for at holde området sikkert. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor)

Hver aften klokken 19 trækker Julija Janonyté og hendes naboer i en gul vest, griber en lommelygte og en peberspray, og bevæger sig ud i mørket for at lede efter flygtninge og migranter.

Lige i udkanten af deres landsby, Rudninkai, har den litauiske regering nemlig valgt at placere en stor flygtningelejr. Noget, der i den grad har gjort folk i området utrygge.

I dag mødtes ministre fra EU’s medlemslande for at diskutere situationen på EU’s ydre grænse. Det sker efter flere måneder med pres på grænsen - særligt den, der løber langs Hviderusland. I Polen, Litauen og Letland har der været et stigende antal illegale grænsekrydsninger, og en række lande, heriblandt Danmark, efterlyser konkrete værktøjer til at håndtere flygtninge og migranter.

Landene har blandt andet diskuteret muligheden for at lave et screening-system, så man langt hurtigere kan vurdere, hvad der skal ske med en person, der krydser grænsen. Landene blev enige om at fortsætte arbejdet og blive enige om tekniske detaljer.

"VED AT BESKYTTE GRÆNSEN FORSVARER VI LITAUEN". Beboerne i området har hængt bannere op i protest mod de mange flygtninge og migranter, der er kommet til Litauen og midlertidigt flyttede til deres lokalområde. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor)

I Litauen er antallet af asylansøgere steget fra 81 sidste år til foreløbigt over 4.000 i år, og Rudninkai-lejren blev oprettet i kølvandet på den strøm af flygtninge og migranter, der kom ind over grænsen hen over sommeren. Der boede indtil for kort tid siden 800 mænd, der var kommet ind i Litauen fra Hviderusland. I landsbyen ved siden af bor der bare 500.

“Sikkert Nabolag”, kalder gruppen sig. Og hver aften siden den 29. juli har de delt sig op i tre eller fire hold med tre personer i hver og overvåget området omkring flygtningelejren. Det lokale politi ved godt, at de eksisterer. De hilser høfligt, når de møder den refleksvestklædte civilpatrulje, men er ellers ikke involveret i projektet.

Julija peger ind mod Rudninkai-lejren, der har gjort folk i byen nervøse gennem flere måneder. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor)

Julija standser bilen ved patruljens første stop. Hovedindgangen til Rudninkai-teltlejren. Hun tænder en cigaret og hilser på et hold betjente. Så peger hun ind over pigtrådshegnet på den projektøroplyste lejr.

- Der inde er de. I teltene. 800 mænd blev sat derind.

Hun forklarer, at der har været masser af flugtforsøg. Byens indbyggere har set folk flygte derfra flere gange. Det er derfor, hun synes, det er vigtigt at være til stede om natten.

De sætter sig ind i den store, grå Opel med “Sikkert Nabolag”-flag sat fast ved de forreste vinduer, og begynder aftenens patrulje.

Julija patruljerer sammen med sine naboer hver aften fra 19 til 01. Der er flere skiftehold med tre til fire personer på hver. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor)

Gruppen gør holdt flere gange. Ved en lavvandet sø, en lille bro, et hus nær lejren. Alle steder, hvor der tidligere har været set flygtninge og migranter.

Lommelygten søger hen over skovbund og ind i små krat. Til aften er der roligt. Det er der for det meste. Men det er ikke det vigtigste, forklarer Julija.

- Det er usikkerheden, der skræmmer os mest. Vi ved ikke, hvad vi kan forvente os af dem. Vi ved ikke, hvordan de er, vi kender ikke deres fortid. Vi ved ikke, hvad de kan finde på at gøre, når det bliver koldt, og de begynder at flygte.

Hvad gruppens rolle helt præcist er, hvis de møder nogen, er uvis. Julija er lidt uklar omkring, hvor mange gange det rent faktisk er sket. Men på hendes telefon har hun et billede af to unge mænd i deres hovedkvarter.

De var stukket af fra Rudninkai-lejren, og et af holdene mødte dem på deres patrulje. De inviterede dem med tilbage og bød på en lemonade. De talte med dem, indtil politiet dukkede op og tog dem med.

De to var tilsyneladende ikke aggressive, siger Julija. Men det får hende ikke til at ændre sin holdning.

- Vi er forberedt på det værste. Når du ser selv den mindste hundehvalp, bliver du nødt til at være forberedt på, at den kan angribe. Vi kan ikke vide det. Nogen kan sige til dig, at de er gode og senere stikke dig i ryggen.

Efter en pause tilføjer hun:

- Eller nogen kan se slemme ud, men senere viser det sig, at det er den rareste person.

Disse to unge mænd blev fundet på en patrulje. De blev taget med tilbage til hovedkvarteret, hvor de fik et glas lemonade. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor)

Rudninkai-lejren er under afvikling. Beboerne er blevet flyttet til andre, mere permanente lejre. Det er Julija taknemmelig for, men det betyder ikke noget for, hvorvidt “Sikkert Nabolag” skal bestå eller ej.

- Vi kommer til at fortsætte vores arbejde. Vi kommer til at patruljere. Måske ikke som det er i dag fra 19 til 01, men muligvis i lidt færre timer med lidt færre mennesker.

Patruljerne afrundes altid med kaffe og kage og en snak om, hvad der er sket i løbet af aftenen. Mange af byens borgere deltager. Nogle har deres børn med.

Alle i landsbyen kender hinanden, forklarer Julija, og projekt "Sikkert Nabolag" skal også spille en rolle for fællesskabet i fremtiden.

- Måsker kommer vi til at stå for fester til børnene. Eller juletræstændinger. Vi vil ud i gaderne og sprede budskabet om, at her er dejligt at være og at vi er venlige og ordentlige.

Facebook
Twitter