The Jungle i Calais: Flygtningelejren, der ikke må eksistere

Tusinder af migranter forsøger disse dage at komme til England gennem Eurotunnelen.

  • 3000 personer menes at bo i New Jungle, der ligger klos op af en motorvej. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)
  • Tirsdag nat forsøgte 1.500 migranter at komme til England gennem Eurotunnelen. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • I april oprettede de franske myndigheder et dagcenter med de mest fornødne faciliteter. Det har dog vist sig at være utilstrækkeligt i forhold til efterspørgslen. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)
1 / 3

Det begyndte med et par telte i skovene i udkanten af den franske havneby Calais.

Her drøner europæere forbi og direkte under den Engelske Kanal og til England via Eurotunnellen. Den korteste afstand mellem Frankrig og England er 34 kilometer.

Men for udokumenterede migranter, der både tæller asylansøgere og lykkeriddere, er Calais sidste ophold inden de forsøger at transportere sig illegalt gennem tunnellen ved at hoppe på lastbiler eller tog eller ved at lade sig smugle i privatbiler.

Jungles kaldes lejrene i Calais, hvor den største, 'The Jungle' eller nu 'New Jungle', ligger mellem motorvejen nord for byen og en kemikaliefabrik. Her bor flest unge mænd, men også kvinder og børn i en slumlejr, der består af telte og affald, og som franske myndigheder flere gange har forsøgt at fjerne.

De sidste par nætter har op mod et par tusinde migranter hver nat forsøgt at trænge ind i tunnellen i flere små grupper fra midnat til klokken seks om morgenen. De har til dels været tilskyndet af en strejke blandt færgepersonale, der har betydet lange bilkøer.

Migranter går langs motorvejen mod Eurotunnelen - og England. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)

Det franske dilemma

Efter Røde Kors i 2002 lukkede det overbefolkede modtagelsescenter Sangatte, der oprindeligt kun skulle have huset nogle hundrede kosovoalbanere, skød teltene op ved Calais. Og lejrene er vokset og vokset i takt med bådene over Middelhavet.

(© DR Nyheder)

'The Jungle' har derfor i årevis været et humanitært og politisk dilemma i Frankrig: Hvordan sørger man for at livet i lejrene er Europa værdig, samtidig med, at det ikke vil tiltrække flere migranter? Det kontroversielle modtagelsescenter Sangatte blev lukket, netop fordi regeringerne i Frankrig og England mente, at centret tiltrak endnu flere flygtninge. De knopskudte lejre i Calais er flere gange blevet ryddet af politiet, ligesom der er gentagne anklager om, at politiet bruger vold og peberspray mod migranterne.

Ngo'er: Det bliver værre

I år har franske myndigheder for første gang i flere år oprettet et tilbud til migranterne: I det officielle Jules Ferry-center er der adgang til bad, toilet, elektricitet, rådgivning og 100 overnatningspladser for kvinder og børn. Men ingen til mænd, der udgør langt størstedelen,og som derfor må sove i interimistiske telte.

Som resultat er en ny version af 'The Jungle', som myndighederne gentagne gange har forsøgt at rydde, dukket op. Og ifølge hjælpearbejdere i lejren er forholdene værre end før:

- Der er flere mennesker, og de er mere desperate og tager flere risici. Sidste år forsøgte de kun at komme på lastbilerne om natten, men nu er de desperate nok til at forsøge ved højlys dag, sagde Martine Devries fra Médicins du Monde i juni til The Guardian.

I april besøgte avisen også lejren:

- Jeg vidste ikke, at steder som dette kunne eksistere, fortalte en afghansk fysikkandidat:

- Om natten er det som en gyserfilm, vinden river i plasticdugene og laver en forfærdelig lyd. Jeg må gå et kvarter for at samle vand i en syltetøjsbøtte.

Vil til England for job og netværk

Migranterne i Calais kommer primært fra lande som Eritrea, Somalia, Pakistan, Afghanistan, Sudan og Syrien, og de fleste har taget vejen over Sahara og Middelhavet i faldefærdige både før de kom til Europa. Havnebyen Calais er blevet samlingssted af flere årsager: Der er en havn med færgefart og den eneste tunnel fra Europas fastland til England. Her mener migranterne, at udsigten til job er bedre. Nogle har i forvejen familie og netværk i landet, mens de fleste taler engelsk og derfor mener, at det vil være lettere at klare sig i Europas engelsktalende land, siger britisk Røde Kors til BBC.

Det er samtidig med, at det franske asylsystem ifølge Human Rights Watch kæmper med lange sagsbehandlingstider og få steder at indlogere asylansøgere, mens sagsbehandlingen står på.

I England er man oprørt over de mange personer, der vil til landet og politikere som UKIP's Nigel Farrage er overbeviste om, at landets sociale ydelser også spiller ind, når flygtninge søger mod Storbritannien.

Sammen om at sende hjem

Nu vil Storbritannien og Frankrig arbejde sammen om at sende migranter retur til deres hjemlande, uden at konkretisere hvordan:

- Vi er blevet enige om, at vi skal arbejde for at sende migranterne tilbage til især Vestafrika, så vi kan stoppe deres farefulde rejse og tro på, at de kan komme til Storbritannien, sagde den britiske indenrigsminister Theresa May igår.

Storbritannien har allerede bevilget yderligere 74 millioner kroner til at forbedre sikkerheden i form af et nyt, højt hegn og videoovervågning på den franske side af grænsen.

Ni dræbte

Siden begyndelsen af juni er ni personer blevet dræbt i forsøget på at nå over Den Engelske Kanal. I nat døde en sudanesisk mand i slutningen af 20'erne, efter han forsøgte at springe på en lastbil. Fredag blev en 23-årig eritreisk kvinde dræbt af en bil, oplyser en talsmand for Frankrigs Nord Pas de Calais-region til CNN.

Selv i Norge har man mærket migrantkrisen i Calais, hvor et lig i en våddragt i januar skyllede op på norske klipper, som norske Dagbladet har beskrevet.

Det koster 1000 euro at blive smuglet til England fra Calais. Afghanske Khalil Khaman Khalily, 26, har til den norske avis fortalt, hvordan han er flygtet gennem Iran, Tyrkiet og over Balkan til Europa gennem Ungarn. Han vil videre til sit mål.

- Jeg føler mig heller ikke tryg her. Se omkring dig. Jo længere du er her, des mere deprimeret bliver du.

Facebook
Twitter