Kæmpe Arktis-konference: Putin vil markere sig

Danmarks udenrigsminister deltager i konference, hvor Rusland vil vise, at landet satser stort på at udvikle de arktiske territorier.

Rusland har verdens kraftigste isbrydere, men det er forventningen om isfri sejlads nord om Rusland, der er med til at øge interessen for de arktiske områder. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Det er første gang siden 2014, at Danmarks og Norges udenrigsministre er i Rusland. Anledningen er konferencen Arktisk Forum, der finder sted i Arkhangelsk, 1100 kilometer nord for Moskva.

Den stort anlagte konference handler om økonomisk udvikling, teknologi, kultur, miljø og bæredygtighed.

Der er registreret 800 udenlandske deltagere, og værterne vil vise gæsterne, at Rusland satser stort på at udvikle de nordlige - arktiske - territorier.

Toppen deltager

Præsident Putin deltager. Ministre, guvernører og direktører for store russiske virksomheder og selskaber deltager. Og det gør politikere, erhvervsledere og forskere fra Nordkalottens øvrige lande også - med Finlands og Islands præsidenter i front.

Men selv om dagsordenen fokuserer på at udvikle potentialerne i de arktiske egne, vil spændingerne mellem Rusland og naboerne ligge som en dis over arrangementet.

Den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014, og Ruslands rolle i krigen i det østlige Ukraine, udløste sanktioner mod Rusland fra EU og USA - som Norge også har tilsluttet sig. Sanktionerne har forværret et i forvejen anstrengt forhold mellem Rusland og Vesten, ifølge den russiske regering skabt af USA's ønske om at rykke de vestlige alliancer helt frem til Ruslands grænser.

Positiv tendens

Forværringen af forholdet mellem Rusland og Vesten har ramt en ellers positiv tendens i udviklingen af samarbejde mellem landene, der har territorier over polarcirklen.

De fem arktiske kystnationer - Canada, USA, Rusland, Norge og Grønland-Danmark - enedes i 2015 om at kontrollere og begrænse det kommercielle fiskeri i det arktiske hav. Og landene samarbejder om videnskabeligt baserede rammer for fiskeriet, som man også forsøger at få andre fiskerinationer til at tilslutte sig.

De otte medlemmer af Arktisk Råd (kystnationerne plus Island, Sverige og Finland) har indgået aftale om forstærket samarbejde, når det gælder eftersøgning og redningsaktioner til havs.

Og ved årsskiftet trådte særlige sikkerhedsforskrifter for skibsfart i de arktiske farvande i kraft. Regelsættet er vedtaget i FNs maritime organisation IMO, men kritiseres af miljøorganisationer for at være utilstrækkeligt.

"Trusselsbillede"

Det sikkerhedspolitiske billede er til gengæld forringet, i en sådan grad at Sverige i sidste måned besluttede at reaktivere værnepligten. Norge tog i januar imod 300 amerikanske marinesoldater, der udstationeres i foreløbig to gange seks måneder. Og den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, sagde i januar, at Danmark er nødt til at handle ud fra, at "der tegner sig et meget alvorligt og skræmmende trusselsbillede direkte mod Danmark".

I Ruslands optik er det skridt som udstationeringen af amerikanske tropper i Polen, og de baltiske lande, og inddragelsen af Norge, Polen og Danmark i Natos missilforsvar, der skaber trusselbilledet.

Norge har, som Danmark, erklæret, at man vil deltage i missilforsvaret, men begge lande mangler stadig at træffe endelige beslutning.

Fredeligt Arktis?

I forrige uge advarede Ruslands ambassadør i Norge, Teimuraz Ramishvili, i usædvanlig skarpe vendinger:

- Norge må forstå at ved at være en frontlinje for Nato står de over for Ruslands militære styrke. Men der er også en anden faktor, som drejer sig om vores strategiske militære planer, og som giver os en ekstra hovedpine i Arktis, sagde ambassadøren til tv-stationen NRK.

Før Ramishvili blev udnævnt til ambassadør i Norge, var han Ruslands repræsentant i Danmark.

Det vil der ikke bliver talt om officielt i Arkhangelsk i denne uge. Men det vil ligge under samtalerne, når Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen, og Norges Børge Brende for første gang siden 2014 hver for sig møder den russiske kollega, udenrigsminister Sergei Lavrov.

Kort over Nordkalotten (Foto: Dr.dk)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk