Kampen om bunden af Middelhavet: Tyrkiet udfordrer EU-lande

EU’s ledere skal i dag drøfte en krise på Middelhavet mellem Tyrkiet og flere EU-lande.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har skabt vrede i flere EU-lande, efter at tyrkerne er begyndt at lede efter gas i Middelhavet. (Foto: PRESIDENTIAL PRESS OFFICE © Scanpix)

Der er både naturgas, nationalisme og krigsskibe involveret, når EU’s ledere i dag skal diskutere den seneste krise i Middelhavet.

På topmødet i Bruxelles skal stats- og regeringscheferne diskutere unionens svar på en konflikt, der de seneste måneder har udspillet sig på havet, hvor Tyrkiet er begyndt at lede efter gas i et område, Grækenland mener, er græsk.

Tyrkiet sendte i august et undersøgelsesskib flankeret af krigsskibe til farvandet mellem Kreta og Cypern for at lede efter naturgas. Krisen nåede et dramatisk højdepunkt, da en græsk og en tyrkisk fregat sejlede ind i hinanden i området, da ingen af dem ville vige.

Grækerne og EU mener, at Tyrkiet bryder alle regler ved at lede efter gas i området, fordi grækerne gør krav på den del af Middelhavet. Tyrkiet fastholder, at farvandet er tyrkisk, og i løbet af september er truslerne derfor føget over havet.

- De vil forstå, at Tyrkiet har den politiske, økonomiske og militære magt til at rive umoralske kort og dokumenter, der er blevet pålagt det, i stykker, sagde den tyriske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en tale i begyndelsen af september henvendt til Grækenland.

Hvad er de uenige om?

Her bliver det tyrkiske boreskib Yavuz eskorteret af en tyrkisk fregat i den østlige del af Middelhavet tæt på Cypern. (Foto: MURAD SEZER © Scanpix)

Konflikten handler både om farvandet mellem Tyrkiet og Grækenland og mellem Tyrkiet og Cypern.

Tyrkiet sendte i begyndelsen af august undersøgelsesskibet Oruc Reis ud for at lede efter naturgas i det østlige Middelhav. Skibet blev beskyttet af flere tyrkiske flådefartøjer.

Men området, Oruc Reis ledte i, er omstridt. Grækenland mener, farvandet er græsk, mens Tyrkiet insisterer på, at det er tyrkisk.

Undersøgelsesskibet er lige nu tilbage i havn i den tyrkiske kystby Antalya, men præsident Erdogan har varslet, at det vil sejle ud igen på et tidspunkt.

Længere østpå har tyrkiske boreskibe i længere tid ledt efter naturgas ud for Cyperns kyst, hvilket landet, der er medlem af EU, ser som en provokation. Cypern er delt i en græsk-talende og en ikke-anerkendt tyrkisktalende del, som støttes af Tyrkiet.

Cypern har allerede fundet naturgas syd for øen, men Tyrkiet mener ikke, at cyprioterne har ret til gassen, da landet frygter, at indtægterne ikke vil komme den tyrkisktalende del af øen til gode.

Hvem har ret til havbunden?

Både Tyrkiet og nabolandene håber, at der kan ligge naturgas for milliarder af kroner på havbunden i det østlige Middelhav. Men det er ikke så nemt at afgøre, hvem der har ret til området.

- Kysten ud for Tyrkiet er en af de mest komplicerede havområder at fastlægge de maritime grænser for, fordi der er mange græske øer tæt på den tyrkiske kyst. De maritime grænser mellem de to lande kan kun fastsættes gennem en forhandlet aftale, medmindre man tager uenigheden til en international domstol eller til et tribunal, siger Yoshifumi Tanaka, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i havret.

Grækenland mener, at området er deres, fordi der ligger en mindre græsk ø, Kastellorizo, få kilometer fra den tyrkiske kyst. Øen giver Grækenland en såkaldt eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på 200 sømil eller 370 kilometer ud i havet, siger grækerne. En zone, som Grækenland så kan lede efter gas i.

Tyrkiet har dog aldrig underskrevet FN’s konvention om havret og anerkender ikke ideen om, at den lille ø med 500 indbyggere skal give Grækenland ret til store områder af havet. I stedet er hele havbunden ud for kysten tyrkisk, mener landet.

Tyrkiets holdning om, at de græske øer generelt ikke giver Grækenland ret til økonomiske zoner, er de færreste eksperter dog enige i.

- Ud fra international lov kan Tyrkiet ikke bare ignorere de græske øer, når man vil gøre krav på sin EEZ og kontinentalsokkel. Men Grækenland kan heller ikke bare ignorere Tyrkiets juridiske ret over havområder, så der skal forhandling til for at løse uenigheden fredeligt, siger Yoshifumi Tanaka.

Hvorfor blusser konflikten op nu?

Her besøger Grækenlands præsident, Katerina Sakellaropoulou, tidligere på måneden den græske ø Kastellorizo, som spiller en central rolle i konflikten med Tyrkiet. (Foto: PRESIDENCY OF THE HELLENIC REPUB © Scanpix)

Konflikten om havområderne ud for den tyrkiske kyst går årtier tilbage, men efter der de seneste år er fundet naturgas flere steder i det østlige Middelhavet, er den blusset op.

Håbet om milliardindtægter fra gas har fået flere middelhavslande til at indgå aftaler om både gasledninger og havgrænser den seneste tid. I januar 2019 gik en række lande sammen om at samarbejde om at udvinde gassen og bygge en gasledning under havet. Tyrkiet er dog ikke med i samarbejdet, da landet har et anstrengt forhold til flere af landene.

I stedet indgik Tyrkiets regering en omstridt aftale med den ene part i borgerkrigen i Libyen om at dele et stort stykke af Middelhavet mellem sig. En aftale, som resten af Middelhavsregionen afviser som ugyldig.

Som svar på den aftale underskrev Grækenland en hav-aftale med Egypten. En aftale, som Tyrkiet ikke anerkender.

I august sendte Tyrkiet så undersøgelsesskibet af sted til det omstridte område mellem Kreta og Cypern. En handling, der blev fordømt af naboerne, og som eksperter ser som problematisk.

- I forhold til international ret er man forpligtet til ikke at provokere. Og når man begynder at lede efter gas flankeret af krigsskibe, er det en provokation i forhold til princippet om, at man skal være tilbageholdende i områder, hvor man er uenige om, hvem de tilhører, siger professor (MSO) Birgit Feldtmann, der er ekspert i international retshåndhævelse ved Aalborg Universitet.

Handler det kun om gas?

For den tyrkiske præsident handler striden om meget mere end blot gas. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

For Tyrkiet handler konflikten om meget mere end naturgas. Den handler også om sikkerhedspolitik, magt og landets interesser i det delte Cypern.

- Uenigheden handler selvfølgelig om gas. Men endnu mere vigtigt handler det om Tyrkiets ønske om at gøre sig gældende som regional magt, og – måske endnu mere vigtigt – at forsvare retten til sin position, når det gælder Cypern, siger Tyrkiet-eksperten Howard Eissenstat i et interview med mediet P. A. Turkey.

Også i EU har konflikten indflydelse på områder, der intet har med Middelhavet at gøre. I september måtte EU opgive at indføre sanktioner mod Hviderusland, fordi Cypern som det eneste EU-land nægtede at stemme for.

Cypern krævede, at der samtidig skulle indføres sanktioner mod Tyrkiet på grund af landets aktiviteter i den østlige del af Middelhavet.

Hvad kan løsningen på konflikten blive?

Det bliver rådsformand Charles Michel, der skal lede diskussionen mellem EU's stats- og regeringschefer i dag og i morgen. (Foto: POOL New © Scanpix)

De seneste uger har der lydt mere forsonlige toner fra både Grækenland og Tyrkiet, og landene har erklæret sig klar til indledende forhandlinger om havgrænserne.

Men forhandlingerne vil blive svære og kan nemt bryde sammen.

- Spørgsmålet om maritime grænser er et af de mest komplicerede folkeretslige spørgsmål, der findes. Der er ikke nogen fast skabelon, fordi kyster er forskellige, og forskellige geografiske forhold spiller ind. Det er meget kompliceret, og der er ikke nogen nemme løsninger, siger Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet.

Da Tyrkiet og Grækenland i 2016 afbrød lignende indledende forhandlinger om havgrænserne, havde de forinden mødtes over 50 gange i løbet af 14 år. Uden at blive enige.

Landene kan også vælge at gå til Den Internationale Domstol i Haag, som så kan afgøre, hvor grænserne på havet skal gå. Det har Tyrkiet dog afvist, og en afgørelse fra domstolen vil sandsynligvis også tage flere år at nå frem til.

Bryder forhandlingerne sammen igen, kan tyrkiske og græske krigsskibe igen blive sendt mod det omstridte område på Middelhavet. En situation, som den tyske udenrigsminister, Heiko Mass, i august advarede om med ordene:

- Det svarer til at lege med ilden. Enhver gnist kan føre til en katastrofe.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter