Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke går så godt med økonomien i Europa.

I nogle lande som Grækenland, Portugal og Spanien er situationen dybt alvorlig. Så er der andre lande, hvor situationen er bekymrende og kan udvikle sig alvorligt, hvis ikke der gribes ind øjeblikkeligt. Det gælder for eksempel Italien.

Og ser man ud over det Europa-kortet, er det stort set umuligt at finde et land, som ikke står over for en eller anden økonomisk udfordring.

Hvor bekymrende det står til i hver af de 27 EU-lande, kom der overblik over, da Europa-Kommissionen i onsdags præsenterede omkring 1600 siders analyse om de økonomiske og strukturelle udfordringer, EU-landene står overfor.

Og sammen med analysen af de 27 lande var der samtidig en række anbefalinger til, hvad hvert enkelt land bør gøre ved landets økonomi - både på kort og på lidt længere sigt.

Det er ikke nyt, at Europa-Kommissionen laver et grundigt eftersyn af medlemslandenes økonomi og derefter præsenterer en række anbefalinger til, hvad landene bør gøre. Faktisk er det en proces, som i forskellige former har været i gang i et årti.

Men da Kommissionen præsenterede de økonomiske rapporter og anbefalingerne i onsdags, var der alligevel noget, som denne gang var helt anderledes.

Sorte kopier

Udarbejdelsen af de økonomiske anbefalinger var omgærdet med enorm fortrolighed.

Anbefalingerne skulle drøftes af de 27 EU-kommissærer, og de fik hver udleveret et A4-ark med anbefalinger for hvert land.

Skrevet på papir som automatisk blev sort, hvis nogen forsøgte at lave en fotokopi. En af flere forskellige metoder, som skulle sikre, at anbefalingerne ikke blev lækket til pressen - eller for den sags skyld til medlemslandene - inden Europa-Kommissionen havde vedtaget dem.

Det lykkedes at holde anbefalingerne fortrolige, og det kunne ses på mængden af fremmødte journalister, da de økonomiske bedømmelser skulle offentliggøres onsdag klokken 13.

Der var så propfyldt i Europa-Kommissionens store pressesal, at mange måtte stå langs med væggene for at følge offentliggørelsen - bevæbnet med papirbjerge af rapporter på den ene arm og notesbog og pen på den anden.

Troværdighed forsvandt

Det er ikke noget nyt, at Europa-Kommissionen kommer med anbefalinger til landenes økonomi. Det store problem for EU-landene har været, at medlemslandene efterfølgende har ignoreret anbefalingerne eller som minimum sørget for, at de blev udvandet.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har igen og igen påpeget, at når Europa-Kommissionen har fremsat anbefalinger til eurolandenes økonomi, så har eurolandene ignoreret disse igen og igen. Faktisk mere end 50 gange.

Og det er i følge den tyske forbundskansler fuldstændig uacceptabelt.

Så da den økonomisk krise for alvor ramte Europa, og det stod klart for enhver, at der var langt større rod i en række medlemslandes økonomi, end nogen ville indrømme inden krisen, så stod det samtidig klart for EU-landene, at der måtte gøres noget for at få genoprettet Europas økonomiske troværdighed.

Risiko for bøder Med Tyskland som pennefører gik EU-landene derfor i gang med at udarbejde et helt nyt regelværk, som skal gøre det meget sværere for EU-landene at ignorere de anbefalinger, som Europa-Kommissionen kommer med.

De nye regler trådte i kraft ved årsskiftet, og de giver i højere grad Europa-Kommissionen en central rolle som den institution, som skal bedømme landenes økonomi og komme med anbefalinger til, hvor der skal gribes ind, for at et lands økonomi også vil være bæredygtig i fremtiden.

Og med de nye regler er det gjort sværere for EU´s finansministre at udvande de anbefalinger, Europa-Kommissionen er kommet med.

Og der er indført et nyt og strammere sanktionsregime, som betyder, at medlemslandene reelt kan ende med at blive idømt bøder, hvis de over en længere periode ignorerer de økonomiske anbefalinger, EU kommer med.

Frygt for udvanding Det er i år, de nye EU-regler skal stå deres prøve. De er lige trådt i kraft, og det er første gang, EU-landene skal håndtere det nye regelværk, som skulle sikre større økonomisk disciplin i Europa.

Præsentationen af de økonomiske rapporter i onsdags var startskuddet på den.

For en række lande er Europa-Kommissionen meget hård i sine anbefalinger. Der venter landene en meget stor opgave, som de skal begynde at håndtere allerede nu til efteråret, når hvert land laver sin nationale finanslov.

For et land som Frankrig er budget-underskuddet for eksempel for stort og skal nedbringes. Og sammen med krav til økonomisk balance i budgetterne hos medlemslandene kommer Europa-Kommissionen derudover med en række anbefalinger til det, der kaldes strukturelle reformer.

Det kan for eksempel være behov for reformer af arbejdsmarkedet. Her peger Kommissionen for eksempel på, at der i Danmark bør skaffes flere praktikpladser, og at Danmark skal blive bedre til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet.

Med det nye regelværk er det sådan, at der er kommet bedre værktøjer til at tvinge medlemslandene til at følge anbefalingerne. Men det kræver politisk vilje.

Og det helt store spørgsmål, som reelt afgør EU´s økonomiske troværdighed, er, om den politiske vilje vil være til stede de kommende uger.

Nu hvor de økonomiske analyser og anbefalinger er fremlagt, så begynder processen, hvor først finansministrene og beskæftigelsesministrene skal behandle anbefalingerne, og derefter skal de håndteres af stats- og regeringscheferne på de store EU-topmøde den 28.-29. juni.

Her skal EU-lederne godkende anbefalingerne, og når de er godtkendt, skal medlemslandene gennemføre dem. Ellers kan der på lidt længere sig vanke bøder til landene.

Når nu anbefalingerne fra Europa-Kommissionen er blevet blodig alvor, så er det naturligvis også medlemslandene meget magtpåliggende, at de ikke bliver mødt med anbefalinger, som de ikke er i stand til at gennemføre.

Man kan allerede nu se, at en række lande ikke bryder sig om de reformer, som Europa-Kommissionen foreslår, og derfor må man forvente, at der i den kommende tid vil være et antal finansministre som vil forsøge at få ændret i anbefalingerne.

Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, advarede ved offentliggørelsen medlemslandene mod at udvande anbefalingerne.

Og den, som skal forhindre, at det sker, er frem for alt økonomiminister Margrethe Vestager. Det bliver hende, der skal lede finansministrenes diskussioner om anbefalingerne. Det bliver 22. juni i Luxembourg.

Og samtidig er beskæftigelsesministrene også i Luxembourg, hvor de skal drøfte de strukturelle reformer, Kommissionen anbefaler. Her er det beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der skal lede forhandlingerne.

Det bliver afgørende dage i Luxembourg, hvor de første forsøg på udvanding kan forventes. Og dermed bliver møderne den første slagplads for Europas fremtidige økonomiske troværdighed.

Det største slagsmål ventes dog at komme til at stå på EU-topmødet i slutningen af juni, hvor de politiske ledere skal gøre op med sig selv, om der faktisk er kommet en ny europæisk troværdighed, hvor lederne forpligter sig til at gennemføre økonomiske reformer. Eller om der endnu engang vil være en omfattende udvanding.

EU-lederne har en chance for at genvinde noget af Europas tabte økonomiske troværdighed. Den proces begyndte i onsdags og kører nu - med Danmark for bordenden - frem til slutningen af juni.