Kampen om Nilen: Hvem bestemmer over verdens længste flod?

I USA mødes forhandlere fra Egypten, Etiopien og Sudan for at løse en af verdens mest betændte vandkonflikter.

En etiopisk dæmning har bragt landet på kollisionskurs med Egypten. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Afrikas største byggeplads ligger i det nordlige Etiopien.

I ti år har man arbejdet på et ekstremt kontroversielt projekt. En dæmning over Nilen.

En betonvæg, der rejser sig 145 meter, og som er mere end 1.700 meter lang, er nu ved at være færdig, og efter planen vil man begynde at fylde et reservoir foran dæmningen i juli og august måned.

(Foto: Grafik: Clara Juliane Münnecke)

Det utrolige projekt skal levere strøm til hele Etiopien og flere af nabolandene. Et kæmpe fremskridt for Etiopien, hvor størstedelen af befolkningen ikke har adgang til elektricitet, og et prestigeprojekt, der viser, at landet kan noget, som få andre afrikanske lande formår.

Problemet er bare, at den enorme dæmning meget effektivt kan sætte en bremse på det vand, der løber i verdens længste flod.

Tilbage fra kolonitiden har Egypten levet i den overbevisning, at de har retten til størstedelen af vandet, og derfor er de voldsomt i oprør over udsigten til, at Etiopien fremover kan diktere, hvordan vandet skal flyde.

Trusler i luften

De to lande har tidligere truet hinanden med militær konflikt over dæmningen, og lige nu sidder forhandlere derfor i USA i forsøget på at finde en mindelig løsning. Donald Trump ser tydeligvis sig selv som en vigtig brik i forhandlingerne, der har stået på i flere år.

For få uger siden tweetede han, at han faktisk havde fortjent Nobels fredspris, fordi han havde forhindret en stor krig i Etiopien. Udtalelsen kom som en kommentar til at Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, der sidste år fik fredsprisen for at sikre en fredsaftale med naboen Eritrea.

Håbet er, at parterne i dag og i morgen kan lægge sidste hånd på en aftale, der danner grundlag for, hvor meget vand Etiopien må opdæmme. Stridens kerne handler især om, hvor hurtigt reservoiret foran dæmningen skal fyldes.

Planen om at holde på enorme vandmasser får konsekvenser langt uden for Ethiopiens grænser. (Foto: Eduardo Soteras © Scanpix)

Her er ikke tale om noget lille badebassin, men om et område på størrelse med Lolland og Falster tilsammen. 70 milliarder kubikmeter vand kan der være i det, og Etiopien vil gerne have det fyldt hurtigst muligt, så de kan begynde at producere en masse strøm.

Deres forslag er, at opfyldningen skal være færdig på seks år. Egypten derimod ser helst, at det tager 20 år at fylde vand i bassinet. På den måde vil effekten på Egypten være til at leve med.

Egypten får 90 procent af sin ferskvandsforsyning fra Nilen, og det kan have nogle katastrofale konsekvenser for især landets landbrug, hvis Etiopien bremser vandet.

Millioners fremtid er på spil

Konflikten viser med meget stor tydelighed, hvor vigtige internationale vandaftaler er for fred og forsyningssikkerhed i fremtiden.

Nilen løber igennem hele 11 lande, og selvom størstedelen af vandet kommer fra Tanasøen i Etiopien, så kan et land ikke bare bestemme over det.

Det er snart ti år siden, Etiopien gik i gang med at bygge dæmningen, og de første år var man meget hemmelig omkring det. Byggeriet begyndte på et tidspunkt, hvor Egypten befandt sig midt i det arabiske forår, og ikke havde Nilens fremtid på dagsordenen.

Lykkes det at blive enige om en aftale i Washington i dag eller i morgen, så vil det have en kæmpe betydning. Egypten og Etiopien er to af Afrikas største lande, med hver omkring 100 millioner indbyggere, og det er deres fremtid, der står på spil.