Kan EU og Storbritannien blive enige? Derfor strides de stadig om, hvor gode venner de skal være

EU-landene og briterne har ikke lang tid til at blive enige om deres nye forhold.

Storbritannien er endnu engang på programmet i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer i dag og i morgen holder topmøde. (© Grafik: Simone Cecilie Møller)

- De kommende dage bliver afgørende.

Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, lagde ikke skjul på alvoren, da han offentliggjorde arbejdsprogrammet for dagens EU-topmøde i Bruxelles.

Her skal statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre stats- og regeringschefer vende de højspændte forhandlinger, der lige nu finder sted mellem EU-landene og Storbritannien.

EU og briterne forsøger kort fortalt at finde ud af, hvor nære venner de skal være fra årsskiftet af. Men forhandlingerne går trægt. Og hvis ikke der ligger en aftale inden for meget kort tid, kan det få alvorlige konsekvenser for alle landene.

Men hvad er på spil, og hvad sker der, hvis de ikke bliver enige om deres fremtidige forhold? Få overblikket her.

Var vi ikke lige blevet færdige med brexit?

Der blev jublet foran det britiske parlament, da briterne forlod EU den 31. januar i år. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

Jo, og brexit har også fundet sted. Det skete den 31. januar, hvor Union Jack-flaget blev halet ned for sidste gang i Bruxelles, og briterne forlod den europæiske union efter knap 50 års medlemskab.

Men Storbritannien og EU-landene mangler stadig at finde ud af, hvordan deres indbyrdes forhold skal være efter skilsmissen, og det er de forhandlinger, som nu bevæger sig ind i sin foreløbige slutfase.

Det nye forhold skal nemlig træde i kraft ved årsskiftet, altså om mindre end tre måneder. Her slutter den overgangsperiode, som briterne lige nu befinder sig i. Herefter behøver de ikke længere følge alle EU's regler og krav, som de trods brexit stadigvæk gør i dag. Og den britiske regering har blankt afvist at forlænge overgangsperioden.

Det tager dog tid at få godkendt en aftale om det fremtidige forhold i de forskellige parlamenter, og derfor har Storbritannien og EU-landene i den grad travlt, hvis de skal nå at have de nye rammer på plads inden 1. januar 2021.

Hvad er på forhandlingsbordet?

I dag kan bl.a. varer og mennesker frit passere mellem EU-landene og Storbritannien, fordi briterne stadigvæk er med i EU's indre marked og toldunionen. Men det slutter ved årsskiftet. (Foto: Simon Dawson © Scanpix)

Det er en stor, vidtforgrenet og yderst kompleks aftale om alt fra fiskeri og forskning til luftfart og politisamarbejde, de skal forsøge at blive enige om.

Det store, springende punkt er dog den frihandelsaftale, der skal fastsætte rammerne for handlen mellem Storbritannien og EU-landene fremover.

I dag er Storbritannien stadig med i både EU's toldunion og i det indre marked. Det betyder blandt andet, at der ikke er told på de varer, som landene sælger til hinanden. Derudover kan folk bo og arbejde, hvor de vil, og varer og ydelser kan handles frit, fordi der gælder de helt samme regler og krav, hvad enten man er i det nordlige Sverige, den sydligste del af Italien - eller i Londons finanscentrum eller en vindblæst kystby i Wales.

Men alt det stopper ved årsskiftet, når det nye forhold træder i kraft, og derfor er der brug for de nye spilleregler.

Hvad sker der, hvis de ikke bliver enige?

Uden en frihandelsaftale vil både Storbritannien og EU-landene påføre told på hinandens varer. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

Så er det de standardvilkår, som Verdenshandelsorganisationen WTO har, der kommer til at gælde. Det indebærer blandt andet toldsatser på en masse af de varer, der i dag er toldfrie.

Det kommer eksempelvis til at påvirke en lang række af de fødevarer, som er en stor eksportguldgrube for Danmark.

Uden en aftale vil den britiske told på importerede fødevarer og drikkevarer i gennemsnit ende på 17,7 procent, viser en analyse, som London School of Economics har udarbejdet for mejerigiganten Arla.

Omvendt har EU-landene varslet told på britiske fødevarer på i gennemsnit 21,7 procent.

Derudover vil der komme ekstra kontrol ved grænsen mellem Storbritannien og EU-landene, og samlet set vil det betyde, at det bliver både dyrere og mere bøvlet for dem at handle med hinanden.

Hvad er problemet?

David Frost (tv) forhandler på vegne af briterne, mens Michel Barnier (th) forhandler på vegne af Danmark og de andre EU-lande. (Foto: pool © Scanpix)

EU-landene har tilbudt Storbritannien det, de selv betegner som 'den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde har tilbudt et land' uden hverken told eller kvoter, hvor de nærmest får samme adgang til EU’s indre marked som i dag.

Kravet er dog, at briterne skal acceptere de regler og standarder, som gælder for det indre marked - eksempelvis om hvilke tilsætningsstoffer, der må være i madvarer, eller hvilke bivirkninger medicin må have.

Fra EU’s side handler det om at beskytte fællesmarkedet. Ellers kan det gå ud over forbrugerne, hvis der pludselig bliver solgt britisk medicin med ulovlige bivirkninger eller fødevarer, der har andre tilsætningsstoffer end dem, der er tilladt i unionen.

Men det har den britiske regering afvist ret så kategorisk. Selvom den gerne vil fastholde tætte handelsforbindelser, vil den ikke underlægge sig EU’s regler og domstolsafgørelser, som de ikke længere har indflydelse på, nu hvor landet har forladt unionen.

Og hvis ikke EU-landene kan forstå det, så har de ifølge den britiske chefforhandler, David Frost, 'simpelthen ikke forstået, hvad det er, vi ønsker at gøre'.

Hvor er de store knaster?

Danske fiskere frygter, at britisk farvand bliver lukket for dem. (Foto: Jens Buttner © Scanpix)

En af de store knaster har fra dag ét af været spørgsmålet om lige og fair konkurrencevilkår, ikke mindst når det kommer til statsstøtte.

I EU er det som udgangspunkt forbudt for medlemslandene at give statsstøtte til virksomheder eller særlige brancher, da det kan skævvride markedet og give uretfærdige konkurrencefordele.

Det skal briterne også acceptere, hvis det står til EU-landene. Ellers kan det skabe store problemer for bilfabrikanterne i eksempelvis Tyskland eller Italien, hvis de britiske konkurrenter får særlige skatteordninger, der gør deres biler billigere at producere. Det samme vil ske for danske landmænd, hvis den britiske regering pålægger danske varer en told for på den måde at beskytte de hjemlige landmænd.

Det samme gælder i forhold til emner som miljøstandarder og arbejdsvilkår, hvor EU også kræver ens vilkår. Den danske regering har flere gange advaret mod social dumping, hvis briterne begynder at slække på løn- og arbejdsvilkårene. Men også det afviser den konservative britiske regering. Igen handler det om friheden til selv at kunne vælge.

En anden stor og vigtig knast er fiskeriaftalen. I dag fanger danske fiskere omkring 40 procent af deres fangst i britisk farvand, og det vil de gerne blive ved med. Det samme vil de andre EU-lande i området, ikke mindst Frankrig.

Men briterne lægger op til at lukke for adgangen til deres farvand for udenlandske fiskere og lave helt nye ordninger. Også her står parterne meget langt fra hinanden.

Hvad sker der for Danmark, hvis ikke de bliver enige?

Sidste år blev der eksporteret dansk svinekød for mere end 3,4 milliarder kroner til Storbritannien. Det kan gå hen og blive hårdt ramt uden en aftale. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Ser man alene på frihandelsaftalen, kan det gå hen og få alvorlige konsekvenser.

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og der er mange milliarder og tusindvis af arbejdspladser på spil.

- Hvis Storbritannien ryger helt ud af det indre marked, får vi en helt ny situation, hvor det bliver et tredjeland i forhold til handel. Det vil få store konsekvenser for Storbritannien og resten af EU, og derfor arbejder vi benhårdt på at få en aftale, lød det tidligere på ugen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Men det bliver svært, understregede han, og den britiske regering har ikke gjort det nemmere for sig selv, efter at den har valgt at gå imod den skilsmisseaftale, som blev indgået sidste år. Det har fået EU-kommissionen til at true dem med en retssag.

Trods det fortsætter forhandlingerne, men det er uvist, hvornår de slutter. Den britiske premierminister, Boris Johnson, truede i sidste måned med at forlade forhandlingsbordet, hvis ikke han kunne se en aftale for sig i dag. Den deadline han dog efterfølgende blødt op for.

Fra EU’s side har man ikke sat en kontant frist, men der skal helst være en afklaring senest i begyndelsen af november. Der er nemlig også brug for god tid, hvis medlemslandene skal være helt klar til et 'no deal'-scenarium efter nytår.

- EU arbejder hårdt for at nå en aftale, men ikke for enhver pris. Der skal være de rigtige betingelser, når det kommer til fiskeri, lige konkurrencevilkår og ledelse. Stadigvæk meget arbejde foran os, tweetede kommissionsformand Ursula von der Leyen i aftes.

Facebook
Twitter