Kan man bortføre præsidenten? Fem spørgsmål og svar om situationen i Mali

Mali er langt væk - men alligevel kan krisen i det vestafrikanske land få efterdønninger hele vejen til Danmark.

Malinesiske soldater under en træning med EU's mission i Mali (EUTM) i marts måned. (Foto: PAUL LORGERIE © Scanpix)

Der gik mindre end 12 måneder, før militæret afsatte den midlertidige præsident, som de selv indsatte i i august måned, da de afsatte den foregående regering ved et militærkup.

Det skete, da Malis præsident og statsminister i går blev anholdt og ført til en militærbase uden for landets hovedstad.

De to havde ellers fået til opgave at føre landet frem til de valg, der i februar 2022 skulle få Mali væk fra militærstyre og tilbage på sporet til demokrati. Men en regeringsrokade mandag vakte så megen utilfredshed i militæret, at den plan nu tilsyneladende er gået i vasken.

Forvirret? Ja, så er du nok ikke den eneste.

DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, vil her forsøge at give en forklaring på, hvad der er op og ned i Mali - og hvorfor situationen i det vestafrikanske land vil kunne mærkes hele vejen til Danmark.

1

Hvordan kan man bortføre en præsident og en statsminister?

Sådan så det ud, da Bah Ndaw blev indsat på posten som midlertidig præsident i september 2020. (Foto: AMADOU KEITA © Scanpix)

Mali er en af verdens mest skrøbelige stater. Lige siden militæret gennemførte et kup i 2012, har landet været kastet ud i kaos.

For blot ni måneder siden væltede personer fra militæret, igen, den daværende præsident, Keita.

Selvom militæret havde lovet en fredelig overgang til valg og demokrati, så må man bare konstatere, at våben er stærkere end ord, og da den overgangsregering, der skal arbejde frem mod et valg, besluttede sig for at skifte et par højtstående kupmagere ud, blev de tilsyneladende så sure, at de nu har valgt at bruge deres våben mod landet i stedet for i et forsvar for landet.

2

Der er meget langt fra Danmark til Mali, hvordan vil verden mærke et kup i Mali?

Task Force Takuba er en international mission i Sahel-regionen i Afrika, som lige nu har deltagelse af soldater fra blandt andet Frankrig, Estland, Tjekkiet og Sverige. (Foto: DAPHNE BENOIT © Scanpix)

Da kupmagere tilbage i 2012 væltede regeringen, formåede al-Qaeda næsten at overtage landet. Kun efter en aggressiv fransk militærindsats blev de jaget ud i ørkenen året efter.

Desværre forsvandt de ikke, og selvom man indsatte en af verdens største fredsbevarende FN-operationer, og Frankrig samtidig fortsatte jagten på terrorister, så er situationen i Mali kun blevet værre.

Terrorister med tilknytning til Al-Qaeda formåede at sætte lokale etniske grupper op mod hinanden og samtidig eksportere volden til nabolandene, især Burkina Faso og Niger.

Ifølge FN har 29 millioner mennesker brug for hjælp, og op mod 5.000 skoler bliver holdt lukkede på grund af angreb fra islamiske fundamentalister. Ikke så overraskende, er Sahel-regionen også ret væsentlig, når vi taler om flygtninge og migranter fra Afrika, der forsøger at komme til Europa.

Det, der sker nu, vil formentlig gøre situationen endnu værre.

3

Hvorfor har internationale soldater ikke formået at forhindre kaos?

Franske soldater på et ødelagt marked i Gao, Mali, i 2013, efter det blev smadret i kampe mellem islamistiske militante og franske og malinesisk militær. (Foto: Joe Penney © Scanpix)

Mali er dobbelt så stort som Frankrig, så selvom man har udsendt 15.000 FN-soldater og derudover en franskledet antiterror-mission, så er der stadig rigeligt med gemmesteder for terrorister.

Samtidig er en stor del af de udsendte FN-soldater både dårligt udrustet og uddannet, og har derfor været relativt lette ofre for terrorister. Det er årsagen til, at missionen er blevet den mest dødbringende FN-mission nogensinde med 241 dræbte soldater.

4

Danske soldater skal efter planen til Mali i 2022, hvad skal de lave?

Forberedelser før afsendelse af et C130J Hercules-transportfly fra Flyvestation Aalborg til Mali i Vestafrika, onsdag den 13. november 2019. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Danmark har ad flere omgange været involveret i både FN-operationen, som en overgang var ledet af Michael Lollesgaard, tidligere chef for den danske hær, ligesom danske helikoptere har transporteret franske soldater rundt i ørkenen.

Efter planen skal omkring 100 mand, blandt andet specialstyrker, sendes afsted i 2022.

De skal være en del af Task Force Takuba, som er en del af den franske anti-terror-operation.

5

Er militær magt en langvarig løsning?

En malinesisk soldat står vagt foran militærbasen i byen Kati udenfor hovedstaden Bamako. (Foto: LUC GNAGO © Scanpix)

Hvis man ser på udviklingen over det seneste årti, så er det svært at se, at militær magt er den store åbenbaring, eftersom volden kun er tiltaget.

En af de store udfordringer er også, at de internationale soldater arbejder sammen med lokale hærenheder. De er bestemt ikke lige populære alle steder og bliver løbende beskyldt for overtrædelser af menneskerettigheder.

Det betyder, at befolkningen i de berørte lande ikke nødvendigvis ved, om det er hæren eller islamiske fundamentalister, der er fjenden.

Aktuelt i forhold til det, vi ser i Mali, så er det også temmelig ømtåleligt, at en stor del af dem, der er med i kuppet, er blevet trænet af internationale operatører. Hvilket for eksempel også bliver en del af de danske soldaters opgave, når de igen sendes afsted.

Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at Michael Lollesgaard var nuværende chef for den danske hær. Det er ikke korrekt. Han er tidligere chef. Den nuværende chef er Gunnar Arpe Nielsen. DR Nyheder beklager fejlen.

FacebookTwitter