Kansler Scholz kritiseres fra egne rækker for at lade Ukraine i stikken med sin tøven

Tyskland tøver med at sende tunge våben til Ukraine.

Tysklands kansler, Olaf Scholz, høstede store bifald, da han efter Ruslands invasion af Ukraine i en historisk tale varslede militær oprustning og våbenhjælp til ukrainerne. Men der er ikke mange, der klapper længere. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)

Det udløste klapsalver i Forbundsdagen, trak overskrifter verden over og indgød håb i Ukraine, da kansler Olaf Scholz den 27. februar holdt sin historiske tale i det tyske parlament.

Her proklamerede han, tre dage efter den russiske invasion af Ukraine, et stort vendepunkt i tysk udenrigspolitik med massiv militær oprustning og hidtil uhørt våbenhjælp til Ukraine.

Men her knap to måneder senere er ukrainerne mildest talt ikke imponerede over hjælpen.

Nok er der blevet leveret tyske Stinger-missiler, panserværnsvåben og ammunition. Men modsat flere andre lande tøver Tyskland med at efterkomme ukrainernes bøn om tungere våben som kampvogne til kampen mod russerne.

Og nu er det ikke længere kun ukrainerne, der kritiserer den tyske tøven. Helt ind i Olaf Scholz' egen trepartiregering er der kras kritik af kanslerens våbenpolitik.

"Stilhed dræber. Vi kræver handling", stod der på skiltet under en demonstration i Berlin i forrige uge. Her lagde demonstranterne sig på jorden som symbol på de dræbte civile ukrainere og krævede mere handling fra den tyske regering i krigen. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

Det var derfor en hårdt presset Olaf Scholz, der tirsdag aften på et pressemøde meddelte, at Tyskland vil frigive en milliard euro i militærstøtte til Ukraine. Penge, som ukrainerne kan bruge til at købe våben direkte fra den tyske våbenindustri.

- Vi har bedt den tyske våbenindustri om at fortælle, hvilket materiale der kan leveres i den nærmeste fremtid, sagde Olaf Scholz og tilføjede, at Berlin og Kyiv koordinerer, hvad der er brug for.

Men listen over våben, ukrainerne kan købe fra den tyske våbenindustri, er utilstrækkelig, lød dommen fra den ukrainske ambassadør i Berlin, Anriyj Melnyk.

- De våben, vi har brug for, er ikke på listen, sagde han til tv-stationen ZDF.

Hvis Ukraine havde adgang til de våben, landet har brug for, ville de allerede have afsluttet krigen, proklamerede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale delt på Facebook i går:

Scholz' egne regeringsvenner presser på for tunge våben

Den tyske regering har givet flere forskellige forklaringer på afvisningen af det ukrainske ønske om tunge våben:

Det længe underprioriterede tyske forsvar, Bundeswehr, kan ikke undvære flere af sine våben, lød det først. De ukrainske soldater er heller ikke trænet i dem, lød det så. Desuden gælder det om ikke at levere så mange tunge våben, at Rusland ser det som et direkte angreb og udvider krigen, lyder analysen.

Men den fortsatte tyske tøven kan i sig selv indirekte føre til en tredje verdenskrig, mener Anton Hofreiter, der er formand for Forbundsdagens Europaudvalg og medlem af regeringspartiet De Grønne.

Så længe Tyskland tøver med at levere tunge våben, er der risiko for, at krigen trækker ud. Og jo længere krigen trækker ud, jo større er faren for, at Rusland også angriber andre lande, "og så glider vi ind i en længere de facto tredje verdenskrig", advarede han.

Anton Hofreiter fnyser samtidig af modargumentet om, at Tysklands muligheder for at levere våben til Ukraine er begrænset af, at den ukrainske hær ikke er trænet i moderne våbensystemer.

- Jeg synes, det er lidt paternalistisk at fortælle det ukrainske militær, at de ikke kan klare det. De yder en heroisk modstand, sagde den grønne politiker til ZDF.

De Grønnes Anton Hofreiter advarer om, at krigen i Ukraine vil eskalere, hvis Tyskland bliver ved med at tøve med at levere våben til ukrainerne. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

Hos det liberale regeringsparti FDP, går Marie-Agnes Strack-Zimmermann, formand for Forbundsdagens Forsvarsudvalg, også hårdt til Olaf Scholz. Efter kanslerens pressemøde tirsdag aften skrev hun på Twitter:

- Man må kæmpe for frihed og menneskerettigheder, de kommer ikke af sig selv. Der var ikke nok konkret i talen i dag. Udsagnet om, at alle andre gør ligesom Tyskland i dette spørgsmål, er ikke korrekt. Vi er stadig langt bagefter.

Den tyske befolkning ser ud til at være lige så splittet i spørgsmålet som regeringspartierne. 51 procent af de adspurgte i en ny Forsa-måling for RTL svarer, at de går ind for levering af tunge våben til Ukraine. 37 procent er imod.

Partier uden om Scholz vil trumfe våben igennem til Ukraine

Det store konservative oppositionsparti, CDU/CSU, presser også på for at få sendt tunge våben til Ukraine.

- Den åbne strid i regeringen om våbenleverancer til Ukraine skader vores lands omdømme i hele verden, har CDU-formand Friedrich Merz udtalt til aviserne i mediegruppen Funke.

CDU-formand Friedrich Merz kritiserer kansler Olaf Scholz for at tale uklart og skabe usikkerhed om Tysklands støtte til Ukraine. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

Hvis Olaf Scholz ikke selv meget snart kommer på andre tanker, vil CDU/CSU derfor selv fremsætte et forslag om våbenleverancer til Ukraine. Sådan lød truslen fra gruppens næstformand, Johann Wadephul, mandag på Twitter:

- Vi ønsker at støtte regeringen i denne krise. Men hvis Scholz ikke bevæger sig på dette spørgsmål, må han forvente et beslutningsforslag i Forbundsdagen fra CDU og CSU i næste uge.

I et uddybende interview med avisen Die Welt beskyldte han efterfølgende Olaf Scholz for at være delvis ansvarlig for Ukraines manglende muligheder for at forsvare sig selv i tilstrækkelig grad.

- Nu må Olaf Scholz bekende kulør og i bogstaveligste forstand levere varen, sagde Johann Wadephul til avisen.

Tysklands præsident var ikke velkommen i Kyiv

Olaf Scholz' tilbud om økonomisk militærstøtte kommer i kølvandet på et pinligt diplomatisk roderi sidste uge, hvor den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, tilsyneladende var uvelkommen i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Præsident Steinmeier fortalte under et besøg i den polske hovedstad, Warszawa, at hans polske kollega havde foreslået et besøg i Kyiv sammen med præsidenterne fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

- Det var jeg klar til, men tilsyneladende var det ikke ønsket i Kyiv, sagde Frank-Walter Steinmeier på et pressemøde.

  • Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, fortalte i sidste uge, at han havde fået at vide af den ukrainske regering, at han ikke var ønsket som gæst i Kyiv. Steinmeier kritiseres for at have ført en Rusland-venlig politik i årevis, blandt andet i sine år som tysk udenrigsminister. (Foto: Janek Skarzynski © Ritzau Scanpix)
  • Den ukrainske afvnisning af Frank-Walter Steinmeier fik en anden tidligere tysk udenrigsminister, nemlig socialdemokraten Sigmar Gabriel (th), til at forsvare Steinmeier og den tyske Rusland-politik gennem årene. Det udløste en skarp kritik fra den ukrainske ambassadør i Berlin, der mente at Sigmar Gabriel burde skamme sig. (Foto: pool © Scanpix Denmark)
  • En tredje tysk socialdemokrat kritiseres for sine tætte bånd til Moskva. Ekskansler Gerhard Schröder (tv) ses her med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som han i årevis har betegnet som ven og forretningspartner. Schröder kritiseres skarpt for ikke at have frasagt sig sine bestyrelsesposter i russiske energiselskaber. (Foto: ITAR-TASS © Scanpix Danmark)
1 / 3

Flere ukrainske stemmer har længe kritiseret Frank-Walter Steinmeier for at have ført en alt for ukritisk linje over for Rusland og bære en stor del af ansvaret for, at Tyskland igennem årevis har gjort sig utrolig afhængig af russisk olie og gas.

En afhængighed, Tyskland nu kæmper for at vikle sig ud af - selvom Scholz fortsat modsætter sig et fælles europæisk forbud mod import af russisk olie og gas.

Som udenrigsminister under Angela Merkel fra 2005-2009 og igen fra 2013-2017 har Steinmeier spillet en central rolle i udformningen af den tyske Rusland-politik med stort fokus på samhandel. En politik, han efter invasionen selv har erkendt var en fejltagelse.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist, at hans kontor skulle have fået en officiel anmodning om besøg fra Steinmeier.

Uanset hvad der var op og ned, vakte miseren stor ærgrelse i Berlin og markerede et diplomatisk lavpunkt mellem de to lande.

På sin vanlige underspillede facon udtalte Olaf Scholz dagen efter, at "det ville have været godt" af Ukraine at modtage Steinmeier som en respekteret præsident for en af Ukraines største støtter.

Svaret fra Ukraines ambassadør i Tyskland kom hurtigt derefter: Den tyske kansler er meget velkommen til et møde med præsident Zelenskyj i Kyiv - et møde med fokus på levering af tunge våben.