Karavanen strandede i Ruhr-distriktet: Nu tigger cirkusprinsessen foran supermarkedet

Tysklands omrejsende cirkusser har ikke fået del i de millionstore hjælpepakker, som har holdt resten af landets erhvervs- og kulturliv oven vande. Familiecirkusset Busch er et af dem.

(Foto: Marlene Zøllner-Manly © DR Nyheder)

Talina Scholls blik flakker fra ansigt til ansigt på de kunder, der skubber indkøbsvogne forbi hende.

- Hallooo, siger hun, når hun får øjenkontakt.

- Dankeschön! – mange tak – når smilet vækker sympati. Når nogen lægger et par mønter i hendes røde hat.

Imens knuger hun sine hænder eller bider sig i underlæben, og man mærker, at hun er ked af situationen. Og det er måske ikke så mærkeligt. For Talina er ikke ude at samle ind til Greenpeace eller Amnesty. Hun står og tigger penge til sin familie.

- Det har jeg aldrig gjort før. Det har aldrig været nødvendigt for os, fastslår Talina. Men det er det blevet – i Tyskland i coronapandemiens andet år.

Som hun står der foran supermarkedet i byen Schermbeck, virker den 19-årige som en hvilken som helst anden tysk teenager. Hun er iført en cremefarvet dynejakke fra Tommy Hilfiger, hendes hår er sat, og hun er sminket, som om hver dag var en fest. Det er først ved andet blik, man bemærker, at Talina er helt speciel.

Hun er en cirkusprinsesse.

Cirkus i nød

"Circus in Not” – cirkus i nød – står der på papskiltet foran det høje bord, Talina står ved. Og som hendes røde hat ligger på.

Skiltet er oversået med fotos af et cirkusliv. Med muskuløse akrobater i fuldt firspring på trampoliner. Det er Talinas brødre, Alfred og René Scholl. Med en smilende, ældre cirkusdirektør i hvid blazer, der holder en mikrofon. Det Talinas far, Hardy Scholl. Og med en ung kvinde, der slanger sig i lange reb oppe under cirkusteltets tag. Det er Talina.

Og sådan så hendes liv ud for lidt over et år siden. Familieforetagendet ”Circus Busch” var på turné i det vestlige Tyskland. I flere byer havde cirkusteltet været fyldt fra forreste til bagerste række. Børn og voksne omkring manegen havde takket for showet med tordnende bifald. Det havde været en god tid. En indbringende tid.

Og så ramte corona.

- Fra den ene dag til den anden var publikum væk, og det samme var vores indtægter. I de første to-tre måneder klarede vi os okay, og vi håbede alle, at livet snart ville gå videre. Men så kom den ene nedlukning efter den anden, fortæller Talina.

Familien Scholl har pakket cirkussets skilt frem efter mange måneder. Til venstre i billedet ses Alfred Scholl. (Foto: Marlene Zøllner-Manly © DR Nyheder)

Strandet i Ruhr-distriktet

I det øjeblik den første nedlukning sætter livet i Tyskland på stand-by, strander en række cirkus i de byer, de er på turné i. Fordi der ikke længere er publikum og penge til at holde cirkuskaravanen kørende. Og fordi de ikke har nogen fast bopæl at vende hjem til.

Familien Scholl får lov at parkere sine beboelsesvogne bag en nedlagt møbelhandel i Ruhrdistriktet – en fattig industriregion.

Teltet og kæderne af kulørte lamper rulles sammen, manegen skilles ad, og det hele gemmes af vejen i en forfalden lagerhal. Cirkusdyrene får plads hos et andet cirkus, der også er strandet. Og så går familien i ly for smitten, mens dens opsparing hurtigt smelter og forsvinder.

Bag hegnet her har familien Scholl haft sit cirkus parkeret, siden corona-pandemien brød ud sidste forår. (Foto: Malene Zøllner-Manly © DR Nyheder)

"Tyskland er et mønsterland"

For selvom den tyske stat støtter erhvervslivet med næsten tusind milliarder kroner i løbet af pandemien, så er det kun en forsvindende lille del, der lander hos Tysklands godt 300 cirkus.

Typisk får man kun del i hjælpepakkerne, hvis man har fast bopæl og en revisor til at udfylde de komplicerede ansøgninger. Og det har de færreste cirkusfamilier.

- Tyskland er jo et mønsterland… Tyskland er et mønsterland, siger cirkusdirektør Hardy Scholl.

Han siger det to gange. Som for at forsikre sig selv om, at det er tilfældet.

- Så vi havde stor tiltro til de regerende, da de sagde, at der ville komme økonomisk hjælp til alle. At vi ikke skulle være bekymrede. Men cirkus blev overset. Det er som om, de slet ikke har tænkt på, at det er vores liv og eksistens, der står på spil.

Mens Hardy Scholl fortæller, står han bag den nedlagte møbelhandel og ser opgivende på resterne af sit foretagende. Og sit liv.

En del af familien

Circus Busch har forsørget familie og ansatte i syv generationer. Nu må de hver især klare sig med en spinkel tysk kontanthjælp. Imens fortsætter de faste omkostninger til blandt andet vedligeholdelse af cirkussets materiel og køretøjer – og til pleje og foder til dyrene.

- Vi har en syv-otte kameler, nogle bøfler, to lamaer, otte heste og fem hunde, forklarer Alfred Scholl.

Talinas 21-årige bror er akrobat, men tager sig også af cirkussets dyr. Og de udgør godt halvdelen af familien Scholls udgifter. Men selvom det koster alt for mange penge, at have dem gående under corona, vil Alfred ikke høre tale om at sælge dem. På en tur ud at fodre dyrene, forklarer han hvorfor.

- Prøv at se, hvor kælen kamelen her er, smiler Alfred mens han aer et af de store dyr.

- Den er født hos os, den kender mig, og den kommer altid hen til mig, når jeg er her. Det er præcis, som hvis man har haft en hund, fra den var hvalp. Og hvem kan få sig selv til at give et dyr bort, man er vokset op med? Det går jo ikke.

Alfred får et bestemt udtryk i øjnene, da han tilføjer:

- Hvert eneste dyr er del af familien. Hvert eneste…

Sælger ud af husvogne

Nogle af Tysklands strandede cirkusfamilier tager daglejer-lignende job for at overleve coronakrisen. Andre tager ud for at samle skrot, de kan sælge for småpenge. Familien Scholl sælger ud af sine køretøjer i tyskernes svar på DBA.

Hver uge kommer der folk og kigger på lastbiler, traktorer eller beboelsesvogne. Nogle lægger kontanter. Andre går igen. For krisen gør folk i Ruhrdistriktet ekstra påpasselige med deres udgifter.

Hardy Schulz (t.v.) forsøger - denne gang forgæves - at afsætte en af cirkussets beboelsesvogne til en lokal mand. (Foto: Malene Zøllner-Manly © DR Nyheder)

For cirkusdirektør Hardy Scholl rummer situationen et uløseligt dilemma. Hver gang han sælger et køretøj, kan hans familie klare sig en stund længere. Men hver gang sælger han også et lille stykke af det foretagende, der skal sikre familiens eksistens på længere sigt.

- Vi troede jo, at pandemien ville løje af efter nogle måneder. Vi troede, at vi kun skulle sælge et par vogne for at klare os. Men nu har krisen varet så længe, at jeg har solgt rundt regnet en fjerdedel af cirkus. Så hvordan skal vi overhovedet kunne fortsætte, når Tyskland genåbner, og vi får lov at gå på turné igen? spørger Hardy Scholl.

Det er et åbent spørgsmål.

Sommeren gav falskt håb

Spoler man tiden tilbage til sidste sommer, ser situationen anderledes lovende ud. Den tyske regering har reageret hurtigt og konsekvent på første smittebølge. En effektiv nedlukning har trykket smittetallet i bund.

Tyskland genåbner delvist, og Circus Busch kan afholde en håndfuld forestillinger under åben himmel. Selvom tyskerne er tilbageholdende for at kaste sig ud i kulturelle aktiviteter, spirer håbet om en indbringende vintersæson.

Familien Scholl genser en optagelse af deres sidste forestilling, som fandt sted i sommer - udendørs for en sikkerheds skyld. (Foto: Marlene Zøllner-Manly © DR Nyheder)

Men i efteråret spreder virus sig pludselig igen. Denne gang reagerer Tyskland tøvende – med en delvis nedlukning, der kommer sent. Først da smitten næsten løber løbsk op under jul, trækker regeringen i nødbremsen.

Folk fra underholdningsbranchen er blandt de mange trængte, der går på gaden i Tysklands storbyer for at protestere. Men forgæves. Landet lægges igen i et kunstigt koma, der kommer til at vare næsten syv måneder. Nedlukning nummer to trækkes i langdrag, ikke mindst fordi Tyskland længe vaccinerer langsomt, og teststrategien halter.

En kvart million virksomheder i fare

Imens lader støtten til en lang række erhvervsdrivende vente på sig.

På nuværende tidspunkt har 190.000 små og mellemstore virksomheder søgt om økonomisk hjælp hos den tyske stat. I alt får de godkendt, hvad der svarer til 90 milliarder kroner. Men i midten af maj måned er kun lidt over halvdelen af de lovede midler nået frem til de trængende.

Selv blandt de virksomheder, der får penge, er der mange, som kun lige akkurat kan klare sig for midlerne. Man siger, de bliver holdt kunstigt i live. Spørgsmålet er, om de kan overleve, når krisehjælpen udfases.

En undersøgelse fra universitetet i Mannheim vurderer således, at 25.000 tyske virksomheder er i fare for at dreje nøglen om på grund af corona. Et mere pessimistisk scenarie fra den store brancheorganisation Mittelstandsverband siger mellem 250.000 og 300.000.

- Tilliden er helt væk

De dystre udsigter får kritikken af Angela Merkels regering til at vokse. I de forgangne måneder var den især møntet på den famlende pandemibekæmpelse. Nu handler den i stigende grad om den udeblivende krisehjælp.

- Tilliden til regeringen er helt væk, fastslår Hardy Scholl.

Hvis flere har det som cirkusdirektøren, kan det komme til at koste regeringspartierne dyrt ved det kommende parlamentsvalg i Tyskland i efteråret.

(Foto: Malene Zøllner-Manly © DR Nyheder)

I et desperat forsøg på at holde sig oven vande har familien Scholl udsendt flere nødråb.

Den har bedt lokalbefolkningen i Ruhrdistriktet om hjælp – og har modtaget donationer i form af foder til cirkusdyrene og farve og lak til at male manege, udstyrsvogne og billetkontor.

Familien har også oprettet en side på Facebook, hvor man kan overføre penge til det trængte cirkus.

Alle må spare

Og i en ultimativ kraftanstrengelse tropper familiemedlemmerne altså op foran det lokale supermarked hver weekend – i håbet om at der ryger nogle mønter og sedler ned i den røde hat.

Men de lokale lægger stadigt færre penge.

- De bliver jo selv nødt til at spare. De ved jo heller ikke, hvor længe det her skal fortsætte. Hvad hvis de også mister deres arbejde og ender som os?, spørger Talina, mens supermarkedskunderne trækker forbi.

Men måske er der grund til forsigtig optimisme. Noget tyder på, at pandemien i Tyskland og Europa er ved at være overvundet. Og at Circus Busch igen kan slå deres telt op for vaccinerede eller testede voksne og børn.

For mange tyskere er perspektivet mere uvist end nogensinde før. Alligevel har brødrene Alfred og René genoptaget træningen på cirkus’ store trampolin. Talina slanger sig igen i rebene oppe under lagerhallens tag.

- Vi skal ud på landevejene igen, og det kommer til at ske, fastslår deres far, cirkusdirektør Hardy Scholl.

- Det her er vores liv. Vi laver jo ikke cirkus for at leve. Vi lever for at lave cirkus. Og vi giver aldrig op, slutter han – og vover et forsigtigt smil…

Du kan se meget mere om cirkusfamilien Scholls forsøg på at overleve corona-krisen i Horisont på DRTV.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk