Karin Axelsson: Europas mægtigste mand bliver måske - en kvinde

Sideløbende med valget til Europa-Parlamentet kører en anden valgkamp: Om nøglerne til Europas magtfulde hovedkvarter.

Hvem skal efterfølge Jean-Claude Juncker på posten som formand for Europa-Kommissionen? Det er det helt store spørgsmål i EU for tiden. Og det kan få stor betydning for danskernes hverdag. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

’Den der navneleg om topposter i EU er så kedelig og uvedkommende’, lød en kommentar forleden i radioen.

Ikke desto mindre vil udfaldet af den europæiske navneleg, som lige nu er i fuld gang, på lange stræk have større konsekvenser for danskernes hverdag, end om den næste statsminister hedder Mette eller Lars.

Den største brik i kabalen er posten som ny formand for EU-Kommissionen. Formanden sammensætter selv sit hold på samme måde, som en statsminister sammensætter sin regering.

Jovist, landene vælger selv, hvilken kommissær de ønsker at sende til Bruxelles, men formanden fordeler nøje posterne efter, om det enkelte land har lyttet til de fremsatte ønsker.

Eksempelvis spillede det positivt ind i beslutningen om at tildele lille Danmark den tunge konkurrencekommissærpost, at vi sendte en erfaren kvinde - den radikale Margrethe Vestager.

Sætter linjen for lovene

Udover at sætte sit hold lægger kommissionsformanden den overordnede strategi for kommissionens arbejde de næste fem år, hvilket ikke er helt uvæsentligt, da det kun er kommissionen, der kan foreslå nye love.

Men da lovene bagefter skal vedtages af Ministerrådet - det vil sige landenes regeringer - og Europa-Parlamentet i fællesskab, er det vigtigt, at en kommissionsformand kan samarbejde tæt med de andre to institutioner.

Kommissærerne mødes typisk en gang om ugen og lægger en fælles linje i de verserende sager med formanden for bordenden. Det er med andre ord en temmelig magtfuld post at sidde for bordenden, og derfor vil vi se nogle af EU’s fremmeste politikere tørne sammen i en spidskandidat-debat i aften i Bruxelles.

Her vil kandidaterne fra de forskellige politiske partigrupper i Europa kæmpe for, at lige præcis deres gruppe får den afgørende stemme i, hvem der skal afløse Jean-Claude Juncker på formandsposten til efteråret.

Overrumplede medlemslandene

Det er Europa-Parlamentet, der er pennefører på debatten og på hele setuppet med ’spitzenkandidaten’ i et forsøg på at tage beslutningskraften fra medlemslandene.

Europa-Parlamentet skal egentlig ’blot’ godkende eller afvise medlemslandenes bud på en kommissionsformand. Men ved det seneste valg i 2014 lykkedes det parlamentet at underløbe medlemslandene ved at beslutte, at vinderen - den største gruppe efter europaparlamentsvalget - skulle have retten til at besætte posten.

Sidst blev det den konservative partigruppe, EPP, og ergo stillede parlamentet sig bag den konservative kandidat, Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Men denne gang har medlemslandene ikke tænkt at lade sig overrumple. De ønsker ikke, at denne spidskandidat-proces skal blive reglen fremover.

Derfor har de besluttet at mødes i Bruxelles 28. maj - to dage efter europaparlamentsvalget - for at diskutere topposter.

Hermed har de givet det nyvalgte parlament mindre end 48 timer til at samle sig bag én kandidat, som landene så allernådigst vil tage med i deres overvejelser - men ikke lade sig diktere af lod ministerrådsformand Donald Tusk forstå efter landendes topmøde i sidste uge.

Her kan du høre, hvorfor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er imod spidskandidatprocessen:

Ønsker ikke Merkels mand

Efter middagen 28. maj om aftenen i Bruxelles kan verden derfor godt se meget anderledes ud, end Europa-Parlamentet havde forestillet sig.

Og selvom EPP-gruppen også ser ud til at blive den største denne gang, har flere lande temmelig tydeligt signaleret, at de ikke ønsker den konservative kandidat, Manfred Weber, som ny kommissionsformand.

De vil have en stærk samlende figur, som kan gå op imod verdensledere som Trump, Putin og kinesiske Xi. Det ser de ikke i Weber.

Tværtimod har det skabt irritation, at Weber har bedyret, at han vil være ’Parlamentets mand i Kommissionen’. Det er måske nok populært i Europa-Parlamentet, men ikke noget, stats-og regeringscheferne ser som et plus.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og hans hollandske kollega, Mark Rutte, fører åbenlys kampagne i disse dage imod Weber. Selv tilhører de den liberale gruppe, som ser ud til at blive tredjestørst efter den socialdemokratiske gruppe - og endnu vigtigere, sagtens kan blive tungen på vægtskålen i parlamentet, når der skal laves lovgivning og fordeles vigtige poster.

Og den magt har de liberale tænkt sig at bruge.

Her kan du møde de spidskandiater, der skal debattere i aften:

  • Tyske Manfred Weber (CSU) er spidskandidat for det kristenkonservative parti, EPP. Han er i dag formand for partiets gruppe i Europa-Parlamentet, og han har blandt andet sin kansler, Angela Merkels, opbakning til at overtage kommissionsformandsposten. (Foto: Lisi Niesner © Scanpix)
  • Tyske Ska Keller er spidskandidat for partiet De Europæiske Grønne. Hun sidder i dag i Europa-Parlamentet. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Tjekkiske Jan Zahradil er spidskandidat for partiet Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister. Han har siddet i Europa-Parlamentet siden 2004. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Spanske Nico Cue fra er spidskandidat for partiet Det Europæiske Venstrefløjsparti, hvor danske Enhedslisten er medlem. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)
  • Hollandske Frans Timmermans er spidskandidat for partiet De Europæiske Socialdemokrater, som de danske socialdemokrater også er medlem af. Han er i dag første-næstformand i Europa-Kommissionen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Danske Margrethe Vestager, der er i dag er EU's konkurrencekommissær, er spidskandidat for det liberale parti Alde, hvor også Venstre er medlem. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
1 / 6

Den største fjende

Hvorvidt det bliver på at sikre posten til Vestager, at presse Merkel til at skubbe Weber ud til at siden og tage posten selv, eller noget helt tredje, vil vise sig i den kommende måned, hvor valgkampen til posterne strammer til.

Det nyvalgte Europa-Parlament har med andre ord mindre end 48 timer til at overbevise omverden om, at deres ’spitzenkandidat-proces’ lever, og at Weber kan samle opbakning fra de andre grupper, da det stadig spås at blive hans konservative EPP-gruppe, der bliver størst ved valget.

Men et nyvalgt Europa-Parlament forventes at se meget anderledes ud i dag, med helt andre interesser og en helt anden magtbalance – og i det lys kan regeringscheferne ende med at være det mindste af Webers onder.

Det kan vise sig langt mere udfordrende at samle opbakning i sit eget EU-parlamentsbagland – og så på mindre end to døgn.

EU's brexit-chefforhandler, Michel Barnier, bliver også nævnt som et muligt bud på en ny formand for Europa-Kommissionen. Her kan du høre, hvad han selv siger til rygterne.

Facebook
Twitter