Kariza frygtede at føde i verdens største flygtningelejr: Jeg havde ingen til at hjælpe mig

Mange Rohingya-kvinder føder under livstruende forhold i Cox' Bazar i Bangladesh. Red Barnet advarer mod dødsfald blandt børn og mødre.

Den 30-årige Kortiza har født sit fjerde barn på en klinik i Cox' Bazar.

Da 30-årige Kortiza gik i fødsel, var hun alene. Og i alvorlige smerter.

- Der kom voldsomme smerter hver anden-tredje time, men jeg kunne ikke presse. Jeg var bange, fordi jeg var alene, og jeg havde ingen til at hjælpe mig med fødslen.

Det var den unge kvindes fjerde barn. De foregående fødsler var foregået i hjemmet.

I det, der kaldes verdens største flygtningelejr: Cox's Bazar i det sydlige Bangladesh, hvor over 910.000 rohingya-muslimer befinder sig. Flygtet fra deres hjem i Myanmar.

(Foto: (C) DR Nyheder)

Det lykkedes Kortiza at gå de 40 minutter til en klinik, hvor hun kunne få hjælp, og hun har planer om at få sit barn undersøgt og vaccineret. Men det er langt fra alle forundt.

Data fra FN's Befolkningsfond viser, at for hver 100.000 fødsel omkommer 179 kvinder af årsager, som opstår i forbindelse med graviditet og fødsler, men som normalt kan forebygges.

Og ifølge en opgørelse fra organisationen Red Barnet foregår omkring 75 procent af alle fødsler i Cox' Bazar under kummerlige og uhygiejniske forhold - med risiko for at både mor og barn omkommer.

En opgørelse fra juli 2018 til april 2019 viser, at ud af omkring 400 fødsler foregik kun 119 i sikre og sundhedsmæssigt omgivelser, mens resten fandt sted i de bambushytter, der udgør hjem for de mange flygtninge.

Frygter dødsfald blandt mødre og børn

I Red Barnet frygter man, at flere hundrede mødre og børn risikerer at dø, hvis ikke de får den nødvendige hjælp.

- Vi hører fra mødre, at de føder alene, og det kan få den katastrofale følge, at de omkommer, fordi de ikke får den støtte, den fagtekniske og lægelige bistand, de har behov for, siger katastrofechef for Red Barnet, Kristine Mærkedahl Jensen.

DR's Asien-korrespondent Philip Khokhar besøgte Cox' Bazar i efteråret:

Det er blandt andet manglende evne til at identificere selv almindeligt forekommende tilstande som højt blodtryk, diabetes eller fejlernæring, der kan være afgørende for, om mor og barn kan overleve fødslen.

Derfor er det af stor betydning at nå kvinderne og gøre dem opmærksomme på, at de kan få den nødvendige lægehjælp på klinikkerne.

Men selv hvis rohingya-kvinderne har kendskab til klinikkerne, er det langt fra alle, som møder op, når de skal føde. Med fra Myanmar er nemlig frygten for sterilisering og sikkerheden for deres nyfødte barn.

Derfor forsøger man ifølge katastrofechefen også at få kvinder, som har haft positive oplevelser, til ændre kulturen i flygtningelejren.

- Red Barnet sætter ind med folk, som rækker ud til de gravide kvinder og kvinder med børn og henviser dem til de steder, de kan få den nødvendige hjælp, så vi kan redde dem, så de ikke omkommer i barselssengen, siger hun og fortsætter.

Flygtningelejr er et skrøbeligt setup

For Kortiza er der ingen tvivl om, at hun vil takke ja til den hjælp, hun kan få. Og anbefale andre kvinder det samme:

- Da jeg fødte hjemme, var der ingen jordemoder, ingen instrumenter, ingen til at klippe navlestregen og ingen til at rydde op og rengøre efterfølgende. Nu vil jeg foreslå alle at benytte mulighederne her. Jeg vil også foreslå før-fødsel hjælp, siger hun.

Den bedste løsning for de mange tusinder rohingya-flygtninge vil være en mere langsigtet løsning, som kan skabe stabilitet og mulighed for at etablere sig mere permanent.

For udsigterne til, at de kan vende tilbage til Myanmar og være garanteret sikre forhold og rettigheder, er lange, fortæller generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte, der har arbejdet tre år i Bangladesh og været i Cox' Bazar.

- Dybest set er den eneste langsigtede løsning at lægge pres på Myanmars regering. Mange har allerede opholdt sig i lejrene i årtier, hvor de helt basale sanitære forhold er bedre. Man skal også tænke på, at der ikke er muligheder for at tage en uddannelse eller et arbejde, så der er børn, som er født og opvokset der uden udsigt til at få et normalt liv, siger han.

  • Der bor ifølge FN omkring en halv million børn i flygtningelejren i Bangladesh. (Foto: Mohammad Ponir Hossain © Scanpix)
  • Mange børn bor under kummerlige forhold i flygtningelejren Cox' Bazar. (Foto: Mohammad Ponir Hossain © Scanpix)
  • En større kampagne i Forenede Arabiske Emirater har netop indsamlet omkring 118 millioner kroner til nødhjælp til kvinder og børn i flygtningelejren. (Foto: Mohammad Ponir Hossain © Scanpix)
  • Cox' Bazar i Bangladesh bliver kaldt verdens største flygtningelejr. (Foto: Mohammad Ponir Hossain © Scanpix)
1 / 4

Flygtningelejren i Cox' Bazar er for regeringen i Bangladesh i sig selv en kæmpe udfordring, og situationen bliver kun forværret af stigende frustrationer fra lokalbefolkningen og diskussionen om at flytte flere tusinde flygtninge ud på den nærliggende ø Thengar Char, lyder det fra generalsekretæren.

- På nogle parametre, som eksempelvis uddannelses- og sundhedsområdet, er det en udfordring for regeringen i Bangladesh at yde tilbud til deres egen befolkning, og så opstår der yderligere spændinger, når lokalbefolkningen ser, hvad der er af tilbud til flygtningelejren, siger han.

Alligevel kan der stadig gøres mere fra regeringens side, lyder det fra Red Barnets katastrofechef. For Cox' Bazar er stadig et meget skrøbeligt setup.

- Vi ved, vi kan gøre en forskel. Vi har drevet hospital i Cox' Bazar i flere år, og fra vores klinikker kan vi se, at der ikke er høj børnedødelighed, så det er positivt, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat som mål at dødeligheden blandt mødre i 2030 skal være under 70 per 100.000.

Over en million rohingyaer opholder sig i det sydøstlige Bangladesh efter at være flygtet fra militæret i Myanmar, der er anklaget for at have stået bag brutale drab og overgreb på det statsløse mindretal.

Trods aftaler underskrevet af både regeringen i Bangladesh, FN og Myanmar med mål om hjemsendelse af de mange flygtninge, er forholdene i Rakhine-staten ifølge rohingyaerne stadig ikke sikre nok, og der er ikke stillet nok garantier for deres sikkerhed. Aftalen for hjemsendelser, der skulle være påbegyndt i november, er nu udsat endnu et år.

Facebook
Twitter