Kasakhstans jernmand vil have syv år mere – men han vil ikke længere være Putins lakaj

Det centralasiatiske land forsøger i stigende grad at gøre sig uafhængig af den store nabo mod nord.

Den kasakhiske præsident, Kassym-Jomart Tokajev, har tidligere fået assistance fra præsident Putin. Men nu tager han mere afstand til Moskva. (Foto: © SPUTNIK, Ritzau Scanpix)

I dag er der præsidentvalg i det centralasiatiske land Kasakhstan.

Her forventes landets autokratiske leder, Kassym-Jomart Tokajev, at cementere sin magt.

Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvor meget af et valg der er tale om, da Tokajevs modkandidater er nærmest ukendte for befolkningen, fordi ingen af de fremtrædende oppositionsfolk har fået lov til at stille op.

Af den grund forventes en klar sejr til præsidenten, som kom til magten i 2019 med 70 procent af stemmerne og med opbakning fra den tidligere præsident Nursultan Nazarbajev, der endelig gik af efter 29 år på posten.

Flere demonstranter er blevet tilbageholdt i Kasakhstans største by, Almaty, i løbet af i dag. Og i torsdags blev syv oppositionstilhængere anholdt og anklaget for at ville udføre et kup, beretter Ritzau. (Foto: © RUSLAN PRYANIKOV, Ritzau Scanpix)

Men selvom der ikke er spænding om valgresultatet, så følger omverdenen med voksende interesse udviklingen i Kasakhstan, som deler en 7.600 kilometer lang grænse med Rusland.

For mens Tokajev tidligere har været kendt som en Putin-tro allieret, så har han nu sat en kurs for Kasakhstan, der skal få landet væk fra russisk dominans.

Putin og Ukraine spøger

Den tidligere sovjetrepublik har i årtier været tæt allieret af Rusland, og da der opstod voldsomme uroligheder i landet tilbage i januar som følge af vrede mod et prishop på brændstof, så fik Tokajev hjælp fra tusinder af russiske soldater til at bevare kontrollen.

Urolighederne - og særligt de kasakhiske sikkerhedsstyrkers nedkæmpning af dem - er formentligt Kasakhstans største nationale traume, siger Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent.

Sikkerhedsstyrker skød blandt andet mod demonstranter i Kasakhstans største by, Almaty, den 6. januar i år:

Hun peger på, at 238 mennesker blev dræbt og flere tusinde blev såret – herunder mange af skud.

- Så det var et kæmpe traume og et tillidsbrud i forhold til styret. Og her kunne mange kasakhere ikke tilgive Tokajev for, at han lukkede Putin og hans tropper ind, siger Matilde Kimer.

  • Præsident Tokajev henvendte sig i starten af januar til den regionale sikkerhedsalliance CSTO, som foruden Rusland og Kasakhstan består af Armenien, Belarus, Kirgisistan og Tajikistan, for igen at få kontrol over situationen i landet. (Foto: © DEFENCE MINISTRY OF RUSSIA, Ritzau Scanpix)
  • Det betød, at der blev sendt over 2.000 russiske soldater til landet. (Foto: © DEFENCE MINISTRY OF RUSSIA, Ritzau Scanpix)
1 / 2

- Rigtig mange kasakhere mente, at det var afgivelse af suverænitet – og bare en måned senere, invaderede Rusland så Ukraine.

- Det sendte rystelser gennem hele Centralasien, men i særdeleshed i Kasakhstan, der deler en lang grænse med Rusland, siger Matilde Kimer.

- Det er formentlig grunden til, at Tokajev har haft travlt med udadtil at lægge afstand til Putin, og at han har gjort det meget klart, at man ikke har tænkt sig at anerkende Ruslands ambitioner eller politik, hvad angår Ukraine.

Det blev tydeligt under et møde i Sankt Petersborg i juni, hvor præsident Tokajev ifølge Ritzau sagde, at Ruslands skridt mod at anerkende ukrainske separatistregioner ville "føre til kaos".

Rusland har lidt et prestigetab

Ruslands invasion af Ukraine har altså fået den kasakhiske jernmand til at lægge afstand til sin tidligere allierede, og det er han ikke alene om.

Den seneste tid har utallige af de kasakhere, der har russisk som modersmål, strømmet ind på sprogskoler for at lære kasakhisk, fortæller Matilde Kimer.

- De gider ikke længere tale russisk med hinanden, siger korrespondenten, der peger på, at lignende tendenser, hvor indbyggerne søger deres egne nationale identiteter, er set i blandt andet Ukraine og Belarus.

- Man kan godt sige, at Rusland har lidt et ret stort prestigetab i Kasakhstan efter invasionen af Ukraine, siger Matilde Kimer, der fortæller, at der i Kasakhstan er en frygt for, at de kan stå for tur næste gang.

Blandt andet fordi nationalistiske kræfter i Rusland har vist interesse for det nordlige Kasakhstan, hvor der bor tre millioner etniske russere.

Russiske soldater under en ceremoni for at markere tilbagetrækningen fra Kasakhstan den 13. januar i år. (Foto: © PAVEL MIKHEYEV, Ritzau Scanpix)

Matilde Kimer vurderer ikke, at man frygter en decideret russisk invasion, men snarere at Rusland "er i gang med et længere spil" i landet, hvor Moskva menes at have gode forbindelser inden for både sikkerhedstjenesten og i forsvaret.

- Man forestiller sig ikke en tsunami, men mere en blød bølge af modstand, siger korrespondenten, der peger på, at Kasakhstan har indført en ny militærdoktrin, der - uden at nævne Rusland - italesætter, at landet skal være klar til at imødegå separatistbevægelser.

Matilde Kimer peger på, at man anser Rusland for at være svækket og derfor forsøger at udnytte tomrummet til at gøre sig mere uafhængig af den dominerende nabo - også på den økonomiske front.

  • Præsident Tokajev tildelte Kinas Xi Jinping landets højeste udmærkelse under den kinesiske præsidents besøg i Kasakhstan i september. (Foto: © KAZAKH PRESIDENTIAL PRESS SERVIC, Ritzau Scanpix)
  • I sidste måned blev Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, i stedet budt på et spil bordtennis. (Foto: © PRESS SERVICE OF THE PRESIDENT O, Ritzau Scanpix)
1 / 2

I løbet af de seneste måneder har landet blandt andet budt velkommen til Kinas Xi Jinping, Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan såvel som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

- Så det handler det om det lange spil, hvor man vil mindske russisk indflydelse. Man hverken kan eller vil kappe båndene omgående, men man søger mere mod Kina, EU og Tyrkiet.