Kenya har netop været igennem den værste tørke i 40 år.

Det er gået hårdt ud over Raphael Lolkiningo og hans familie, der lever af deres geder, køer og kameler.

Men det blivere mere og mere vanskeligt for Raphael at brødføde sin familie, fortæller han til DR.

- Tørken slog alle dyrene ihjel, og også nogle mennesker. Det gav også konflikt med nogle andre stammer. Folk blev dræbt i kampen for græsningsarealer og vand.

- Der har aldrig været en tørke som den her, lyder det fra Raphael.

En tørke, der ifølge eksperter bliver værre på grund af klimaforandringer.

Nu kæmper Raphael - og mange andre kenyanere - med at få genoprettet det, som tørken og klimaforandringerne har ødelagt. Og det er selvom dem, der bor i området, er nogle af dem, der forurener mindst.

Klimaforandringer forstærker tørken

Det er i sig selv ikke nyt, at et land som Kenya bliver ramt af tørke.

Men det er intensiteten af tørken, der forandrer sig, forklarer Adrian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning i DMI.

- Klimaforandringer forstærker de tendenser, der allerede er. Så sådan et tørt område som det nordlige Kenya bliver endnu tørrere med klimaforandringer.

Raphael og andre kenyanerne har de seneste fem sæsoner oplevet, at mængden af nedbør har været mindre end normalt.

- Samtidig er der en baggrundstemperatur, vi får fra den globale opvarmning, som får det tørre jord og planterne til at fordampe endnu mere, som så tørrer ud, siger Adrian Lema og tilføjer:

- Det, de oplever lige nu, ville stort set ikke have været muligt, hvis det ikke havde været for klimaforandringerne.

Her kan du møde Raphael og hans familie:

Afrika er hårdere ramt af klimaforandringer

Tørken i Kenya er bare et eksempel på, hvordan klimaforandringer plager det afrikanske kontinent i år.

Lige nu kæmper Libyen stadig med konsekvenserne af voldsomme oversvømmelser, der tidligere på måneden lagde store dele af havnebyen Derna i ruiner, og som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Her blev det efterfølgende slået fast, at klimaforandringer har gjort oversvømmelser i Libyen 50 gange mere sandsynligt.

Det afrikanske kontinent er også hårdere ramt af klimaforandringer end andre steder på kloden, fortæller Adrian Lema.

- Afrika opvarmer hurtigere end det globale gennemsnit. Når kloden er opvarmet med cirka 1,2 grader, så bliver Afrika altså varmere end det gennemsnit. Så de bliver hårdere ramt på den måde.

- Men det er også, fordi de betingelser de har fra naturens side, altså tørke, oversvømmelser og så videre bliver forstærket.

Udleder mindre, betaler mere

En kenyaner, som Raphael, har et klimaaftryk, der blot er en tiendedel af en danskers.

Alligevel betaler han en høj pris for konsekvenserne af klimaforandringerne.

Han har mistet 37 kvæg i den seneste tørke, men der er ingen erstatning at hente for de døde kvæg, og derfor er det hans eget ansvar at kæmpe sig tilbage efter tørken.

- Afrika står historisk set for cirka syv procent af de globale drivhusgasudledninger. Det er en ret lille del taget i betragtning, hvor mange konsekvenser de oplever ved det, lyder det fra Adrian Lema.

Det er kun ganske få uger siden, at afrikanske ledere var samlet til det første klimatopmøde i afrikansk historie. Her foreslog lederne globale CO2-skatter, der blandt andet skal sørge for, at store CO2-udledere giver flere ressourcer til klimaomstilling i fattigere lande.

Samtidig med topmødet udgav organisationen Oxfam Danmark, der bekæmper global ulighed, en rapport om netop den økonomiske hjælp til Afrika. Den konkluderer, at de rige lande kun har leveret fem procent af den klimafinansering til Østafrika, som de rige lande ellers havde lovet.

Selvom, der bliver lavet en række forskellige tiltag i det østlige Afrika på initiativ fra vestlige lande, er det på bundlinjen stadig ikke nok, mener Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.

- I løbet af de seneste år er syv millioner kvæg døde i det her område. Det er folk, der mister deres livsgrundlag. Det er os, der har drevet den krise og skabt klimaforandringerne. Derfor har vi en forbandet forpligtigelse til at tage vores ansvar og hjælpe de her mennesker.

Skal Vesten tage mere ansvar?

Hvem, der bærer ansvaret for klimaforandringernes konsekvenser, er et spørgsmål, der bliver mere og mere relevant i takt med, at vi ifølge eksperter ser voldsommere vejrfænomener på grund af netop klimaforandringer.

Og så er det er et spørgsmål, der splitter vandene.

Ifølge Anders Vistisen, der er medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti, har vestlige lande - heriblandt Danmark - principelt ikke noget ansvar.

- Jeg mener, at man har ansvaret for at drive sine lande bedst muligt, og der er en række afrikanske lande, der ikke rigtigt er levet op til det ansvar de seneste 200 år, siger Anders Visitsen og tilføjer:

- Men det gør jo ikke, at der er et særskilt ansvar på Vesten eller Danmark til at betale en eventuel regning. Nu har vi jo givet udviklingsbistand i en hel række år. Det symptomatiske for det har været, at udviklingen ikke rigtig har hjulpet.

Det er Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti, lodret uenig i, fortæller hun.

- Jeg mener, at vi har et stort ansvar. Hvis man sviner, så rydder man også op efter sig selv.

- Det er egentlig også noget, vi frivilligt har forpligtet os til at gøre gennem klimabistanden. At vi så ikke gør det, det synes jeg også er et politisk svigt af de her lande.

Du kan høre mere fra debatten mellem de to EU-politikere i dagens udgave af P1 Morgen: