Kenya: Ikke dommere nok til at udsætte valg

Højesteret i Nairobi kan ikke udsætte valget i morgen, og det har udløst demonstrationer flere steder.

Oppositionstilhængere demonstrerer efter at det er blevet klart, at omvalget i Kenya gennemføres i morgen. (Foto: Tony Karumba © Scanpix)

Chefdommeren for Kenyas højesteret, David Maraga, siger, at den ikke kan behandle en begæring om at få flyttet torsdagens præsidentvalg, fordi der ikke er dommere nok i retsbygningen.

- Dermed vil valget finde sted torsdag, siger Kenyas valgkommission.

- Sagen kan ikke afgøres denne formiddag, da kun to af syv dommere var til stede. Vicechefdommer Philomena Mwilu kunne ikke være til stede, da hendes livvagt blev skudt og alvorligt såret i nat, en dommer var syg og ude af andet, en kunne ikke få en flybillet til Nairobi og to andre 'var ikke i stand til at komme'.

Domstolens mislykkede samling forstærker spændingerne i Nairobi, og Kenyas politi har sagt, at det ikke vil tillade demonstrationer - heller ikke oppositionens planlagte møde i morgen, hvor de har bebudet en boykot af valget.

Der skal være samlet mindst fem dommere for at træffe en afgørelse.

Ved valget for to måneder siden blev oppositionsleder Raila Odinga slået af den siddende præsident, Uhuru Kenyatta.

Odinga klagede efterfølgende over, at valgsystemet var blevet hacket, og han frygter, at omvalget vil blive lige så hullet som det første valg.

Flere end 40 mennesker er blevet dræbt siden valget for over to måneder siden.

/ritzau/