Kim Bildsøe: Uklart om der er flertal for noget som helst i britisk parlament

Storbritannien vil nu søge om brexit-udsættelse, men planen er uklar.

Storbritanniens premierminister Theresa May (i midten nederst) skal nu mod sin vilje bede EU om brexit-udsættelse. (Foto: handout © Scanpix)

Torsdag aften vedtog det britiske parlament, at premierminister Theresa May i næste uge skal bede sine kolleger i EU om en udsættelse af brexit, så separationsperioden ikke som planlagt begynder 29. marts.

Dermed blev May meget mod sin vilje tvunget til at opgive sin hidtidige plan om at få en skilsmisse-aftale på plads, så den oprindelige brexitdato kunne overholdes.

- Derudover var det væsentligste i virkeligheden, at parlamentet sagde nej til en række ting. De stemte massivt nej til en ny folkeafstemning, og de stemte også nej til en blødere form for brexit, siger DR's korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen.

Til gengæld står det stadig ikke klart, hvordan politikerne vil komme i mål med at få Storbritannien ud af EU.

- Så endnu en gang var der en situation, hvor parlamentet gjorde det meget klart, hvad det ikke ønsker. Tilbage står bare spørgsmålet: Hvad er det så, man vil?

Dramatisk uge i Underhuset

Det har været en dramatisk uge, hvor parlamentet tirsdag stemte Mays skilsmisseplan med EU ned for anden gang.

Onsdag stemte det mod en såkaldt "no deal"-brexit - ikke kun 29. marts, men i det hele taget. Det hindrer dog på ingen måde, at det kan ende med "no deal" alligevel før eller siden.

Torsdag blev det så vedtaget, at der skal søges om brexit-udsættelse. Og nu ser alle frem mod næste uge, sandsynligvis onsdag, hvor Theresa May igen vil sende sin EU-skilsmisseaftale til afstemning.

Vedtages den, vil hun søge EU-kollegerne om en kort udsættelse for at blive klar til brexit, sandsynligvis til sidst i juni.

Bliver den ikke vedtaget, skal brexit tænkes forfra, og hun vil i stedet søge EU om en lang udsættelse, som kan vare flere år.

- Kommer aftalen ikke igennem, hvad sker der så? Hvad skal man så bruge den her lange periode til? Det er stadigvæk fuldstændigt uklart. Og det er uklart, om der overhovedet er flertal for noget som helst i parlamentet, siger Kim Bildsøe Lassen.

May kan sætte sin stilling på højkant

Storbritannien-korrespondenten fortæller også, at der er snak om, at May vil forsøge at komme kritikerne i møde, når hun fremsætter skilsmisseaftalen igen.

Det kan være ved hjælp af nogle beføjelser til nordirerne, som er på frontlinjen af den såkaldte backstop-problematik om, hvordan en hård grænse mellem dem og Irland undgås, uden at Nordirland får særstatus i Storbritannien.

De konservatives nordirske parlamentariske grundlag, DUP, har hidtil stemt imod skilsmisseaftalen.

Måske forsøger May også at komme i mål ved at stille sin egen stilling på højkant.

Mange af Underhusets politikere, deriblandt nogle af hendes konservative fæller, mener nemlig ikke længere, at hun er den rette til at bære brexit igennem.

De kan måske være klar til at sige god for aftalen, hvis de kan være sikre på, at det ikke også bliver Theresa May, som efterfølgende skal forhandle Storbritanniens fremtidige forhold til EU.

- Noget af det, som diskuteres, er, om det kan få nogle af kritikerne i hendes parti til at stemme for aftalen, hvis hun nu lover at sætte en tidlig dato på sin egen afgang, siger han.

Tusk har åbnet for lang udsættelse

Et andet spørgsmål er, hvordan briternes ønske om en udsættelse vil blive modtaget af de øvrige EU-lande, som enstemmigt skal sige ja til den.

Ifølge DR's EU-korrespondent Karin Axelsson vil man sandsynligvis være imødekommende, simpelthen fordi det modsatte, en "no deal"-brexit fra den ene dag til den anden uden for eksempel en handelsaftale, vil være langt være.

Hun henviser til, at EU-præsident Donald Tusk tidligere i dag åbnede for en lang udsættelse.

- Det gør han for at give May noget hjælp. For dels skræmmer det måske alle dem, som bare vil ud af EU hurtigst muligt, til at stemme for hendes aftale. Og så er det også for at vise medgørlighed, siger hun.

Med sin melding viser Tusk også åbenhed over for en ny brexitstrategi, for eksempel en ny afstemning.

- Alle landene er dødtrætte af, at det her fortsætter og fortsætter. Så man vil hellere have det overstået, hvis bare briterne vidste, hvad de ville. Men der er ikke rigtig udsigt til andet end et hårdt og kaotisk brexit, og det er det værste scenarie for alle, siger Karin Axelsson.

Skal komme med en klar plan

Når Theresa May senest onsdag i næste uge har fået afklaret, om hun skal søge om en lang eller kort udsættelse, vil hun rejse til det EU-topmøde, som begynder torsdag.

Her vil hun, hvis det går som tidligere, fremlægge sin anmodning og argumenterne for den. Og så vil hun gå uden for døren, imens de øvrige EU-lande beslutter, om man vil komme Storbritannien i møde.

Igen i dag var der protester foran det britiske parlament, som har nu har stemt om brexit tre dage i træk. (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)

Beslutningen skal være enstemmig, men det er usandsynligt, at noget enkeltland vil blokere en konsensus, vurderer Karin Axelsson.

Til gengæld skal May ikke regne med at få det fuldstændig, som hun vil have det. Og hun skal have en klar plan, særligt hvis det er den lange udsættelse, hun går efter.

- Hvis hun nu kommer og siger, at nu vil hun lige bruge et år mere på at overbevise parlamentet om hendes plan, bliver det et klart nej. Men kommer hun og siger, at nu har vi tænkt os om, og vi vil holde en ny folkeafstemning eller har fundet et nyt nationalt kompromis, som kræver lidt tid at få på plads, så vil man være åben, siger hun.

- Men det kræver nogle nye signaler og meldinger end det, vi har hørt indtil nu, siger Karin Axelsson.

Facebook
Twitter