Kim Jong-un afviser 'Libyen-modellen': Nægter at ende som Gaddafi

Nordkorea har gode grunde til at reagere med vrede, når USA sammenligner landet med Libyen.

Storbritanniens premierminister Tony Blair (tv) var med til at sikre den aftale, som fik Muammar Gaddafi (th) til at aflevere Libyens masseødelæggelsesvåben. (Foto: pool © Scanpix)

I oktober 2011 blev Libyens leder, Muammar Gaddafi, trukket ud af et kloakrør uden for sin hjemby, Sirte, hvor han havde gemt sig under en flugt fra oprørere i landet.

Gaddafi fik tæsk og blev ydmyget seksuelt, inden han døde af skud i hovedet og maven.

På den baggrund er det måske forståeligt, at Nordkorea bliver provokeret, når USA i disse dage taler om at lave en "Libyen-model" under det planlagte topmøde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og Nordkoreas diktator, Kim Jong-un.

Nordkorea har truet med at aflyse topmødet, hvis USA insisterer på, at nordkoreanerne ensidigt skal opgive landets atomvåben.

I en vred udtalelse siger den nordkoreanske viceudenrigsminister, Kim Kye-gwan, at det er "skumle tiltag" for at påtvinge Nordkorea samme skæbne som Libyen og Irak, som "kollapsede, da de overgav deres landes enhed til stormagter".

Viceudenrigsministeren siger i samme åndedrag, at Nordkorea ikke lægger skjul på sin uvilje mod USA's nye nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton.

Her følger en forklaring på udfaldet, der kommer efter flere måneders tøbrud mellem USA og Nordkorea:

Hvorfor er Nordkorea vred på John Bolton?

I flere interview har den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, tilkendegivet, at når det gælder forhandlingerne med Nordkorea, så har USA kig på den aftale fra 2003-2004, som fik Muammar Gaddafi til at aflevere Libyens masseødelæggelsesvåben.

John Bolton erkender, at der er oplagte forskelle på Libyen i begyndelsen af 00'erne og Nordkorea i dag, men han mener alligevel, at der er erfaringer og elementer i Libyen-aftalen, som kan genbruges.

Men når Nordkorea hører Libyen nævnt, tænker de mest på, hvordan det senere gik Gaddafi, skriver New York Times.

Gaddafi endte nemlig med - under det arabiske forår i 2011 - at blive angrebet militært af de samme lande, som indgik i aftalen om de libyske masseødelæggelsesvåben.

Derudover handler Nordkoreas reaktion i høj grad om manden, der drog sammenligningen med Libyen. Nordkoreanerne har nemlig på ingen måde glemt, hvad John Bolton, der bestred flere poster under præsident George W. Bush, tidligere har sagt og skrevet om Nordkorea.

Så sent som i februar i år - før han blev udnævnt til national sikkerhedsrådgiver - argumenterede Bolton for, at USA skulle angribe Nordkorea, før amerikanerne selv blev angrebet.

- Boltons udtalelse afspejler hans syn på, hvad USA kan, vil og har magt til at gøre, forklarer international korrespondent i DR Nyheder Steffen Gram:

- Han mener, at det er amerikanerne, som bestemmer. Og hvis ikke amerikanerne får det på deres måde, så kan det få konsekvenser - for eksempel, at der ikke kommer noget topmøde. Bolton mener, at Kim Jong-un burde være stolt over, at han overhovedet får lov til at møde en amerikansk præsident.

Sådan ser Nordkorea tydeligvis ikke på situationen.

Hvad gik aftalen med Libyen ud på?

Da USA invaderede Irak i 2003, havde det tilsyneladende en opdragende effekt på Libyens stærke mand, Muammar Gaddafi.

Libyen havde godt nok nogle år forinden forsøgt at bryde ud af den isolation, som blandt andet landets støtte til terrorisme havde medført.

Men først da Gaddafi så de amerikanske soldater strømme ind i Irak for at vælte en anden despot - Saddam Hussein - gik Libyen med til amerikanernes ultimative krav om at opgive landets masseødelæggelsesvåben.

- Aftalen gik ud på, at man lovede at integrere Libyen i den internationale økonomi, og man lovede at løse Gaddafi fra hans paria-status mod, at han opgav sit atomvåbenprogram og åbnede alle anlæg for amerikanske og britiske inspektører, fortæller Steffen Gram.

Muammar Gaddafi var ikke blind for risikoen ved at give afkald på den afskrækkende effekt, som masseødelæggelsesvåben har. Men både USA og Storbritannien forsikrede ham om, at et regimeskifte ikke indgik i deres planer.

Men det arabiske forår ændrede fuldstændig billedet, og da Gaddafi truede med at dræbe sin egen befolkning, greb vestlige magter ind. Allerede dengang tilkendegav Nordkorea, at Libyen havde begået en fatal fejl ved at give slip på sit atomvåbenprogram.

Hvad har Nordkorea lært af Libyen?

Udover Gaddafis død og John Boltons person kan der være en tredje grund til, at Nordkorea bliver provokeret af sammenligningen med Libyen.

Libyernes atomvåbenprogram var nemlig langt fra så sofistikeret som Nordkoreas er i dag.

- Libyen havde nærmest ikke et atomvåbenprogram. Det havde kasser med centrifuger, som det ikke vidste, hvad det skulle stille op med, lyder vurderingen fra en tidligere amerikansk topembedsmand.

Som kontrast har Nordkorea efter USA's egen vurdering et færdigudviklet atomsprænghoved, der potentielt kan nå amerikansk territorium.

Derfor mener nordkoreanerne, at de i modsætning til Libyen kommer til forhandlingerne med USA fra en position af styrke, skriver BBC.

Og Kim Jong-un vil gøre alt, hvad han kan for ikke at ende i et kloakrør som Gaddafi.

- Hele det nordkoreanske kernevåbenprojekt handler om at sikre Kim-dynastiets overlevelse, siger Steffen Gram.

Derfor venter der nu meget komplicerede forhandlinger, fordi en eventuel aftale skal have indbygget garantier, der sikrer og gavner regimet i Nordkorea.

- Forventningerne har langt overhalet realiteterne. Det her er kun begyndelsen på en lang proces. Trump og Kim kan højst komme ud og sige, at de har haft et hamrende godt møde, og at de nu er enige om at mødes igen, vurderer Steffen Gram.