Vesten presser hårdt på: Nu skal Kina gøre op med sig selv, om de er med os eller ej

Ruslands invasion af Ukraine har sat Vestens forhold til Kina under fornyet pres.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har udtalt, at den russiske præsident, Vladimir Putin, er "min bedste ven og kollega.” Nu beder de vestlige lande kineserne om at tage afstand fra Ruslands invasion i Ukraine. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

Kina bliver meget snart nødt til at gøre op med sig selv, hvilken side af historien det vil stå på, når det kommer til krigen i Ukraine.

Og hvis styret i Beijing med præsident Xi Jinping i spidsen vælger den russiske side, kan det gå hen og få særdeles alvorlige økonomiske konsekvenser for kineserne.

Det var det klare budskab fra de vestlige ledere, da de i går mødtes til en række krise-topmøder i Bruxelles.

- Nato’s stats-og regeringschefer opfordrer Kina til ikke at støtte invasionen, hverken økonomisk eller militært. Kina skal i stedet bruge sin indflydelse på at stoppe krigen, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter mødet i forsvarsalliancen.

Kineserne har indtil videre afvist at tage klar afstand fra den russiske invasion af Ukraine, som de konsekvent omtaler som 'en krise' og ikke 'en krig'. Og selvom den kinesiske præsident har udtalt, at konflikten i Ukraine ikke er i nogens interesse, har de samtidig betegnet de mange vestlige sanktioner mod Rusland, der er blevet indført i de seneste uger, som "skandaløse".

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er "der ikke plads til at stille sig andre steder end det rigtige sted i krisen, nemlig på ukrainernes side og imod Rusland."

- Der har vi sendt en meget, meget klar opfordring til Kina om at placere sig på det rigtige sted, sagde hun og tilføjede, at det ellers kan gå hen og få alvorlige konsekvenser for Kina.

- Det kan eksempelvis være på handelsområdet, sagde hun uden at gå yderligere i detaljer med det.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), advarer Kina mod økonomiske konsekvenser, hvis de støtter Rusland i krisen. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

'Min bedste ven og kollega'

Blandt EU-landene er der en voksende bekymring for, at det vil tage noget af pusten ud af de vestlige sanktioner, hvis kineserne ufortrødent handler videre med russerne.

Samtidig ved de, at Kina kan komme til at spille en afgørende rolle i en eventuel fredsproces mellem Rusland og Ukraine, og derfor vil de gerne have dem så tæt på sig som muligt.

- De har meget stor gennemslagskraft, så vi venter alle, understregede den italienske premierminister, Mario Draghi, over for CNBC.

Xi Jinping har nemlig et særligt tæt politisk forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin. Siden han blev Kinas præsident i 2012, har han mødtes 38 gange med sin russiske kollega. Og under et besøg i Moskva for tre år siden, sagde Xi Jinping, at ”præsident Putin er min bedste ven og kollega.”

  • Vladimir Putin lykønsker Xi Jinping på hans 66-års fødselsdag ved et topmøde i Tadsjikistan i 2019. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)
  • Der var også sørget for kage i anledning af den kinesiske præsidents fødselsdag i 2019. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)
  • I 2018 delte den russiske præsident og hans kinesiske modpart, Xi Jinping, et måltid i forbindelse med Jinpings besøg i den russiske by Vladivostok. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
1 / 3

I forbindelse med årets vinter-OL i Beijing annoncerede de to lande et partnerskab 'uden begrænsninger', og de tog samtidig afstand fra det, som de betegner som USA's og Natos "ideologiserede koldkrigs-tilgang".

Ifølge Mette Thunø, der er lektor i Kina-studier på Aarhus Universitet, betragter de begge USA på nogenlunde samme måde.

- Begge ser nemlig USA som en aggressor, som leder en alliance med andre lande, der går ud på at holde Rusland og Kina væk fra global indflydelse, sagde hun tidligere på ugen til DR Nyheder.

Derfor ønsker Xi Jinping heller ikke at skubbe Vladimir Putin for langt fra sig.

Biden: Kina har brug for Vesten

Omvendt har Kina også brug for både USA og EU-landene. Det er nemlig kinesernes største og vigtigste handelspartnere, og derfor har de ifølge den amerikanske præsident, Joe Biden, brug for at fastholde et godt forhold til Vesten.

- Kina ved godt, at deres økonomiske fremtid er meget tættere forbundet med Vesten, end den er med Rusland, sagde præsidenten i aftes på en pressekonference.

Men forholdet mellem Kina og Vesten er i forvejen blevet noget forværret i de senere år.

USA har længe kørt en særdeles kritisk linje over for Kina, og EU-landene har også skærpet deres tone.

Hvor Kina for bare få år siden blev anset som en god handelspartner, som EU-landene skulle arbejde sammen med, bliver landet nu også anset for at være en 'systemisk rival' – altså et land, der støtter autoritære styreformer, og som ikke spiller efter de samme regler som os.

Derudover er en stor investeringsaftale mellem EU og Kina blevet lagt på is, og medlemslandene har indført sanktioner mod en håndfuld kinesere, som menes at have været med til at undertrykke det muslimske uighur-folk i Xinjiang-regionen.

Dertil vil Europa-Kommissionen slå hårdere ned over for statsejede kinesiske virksomheder, der går på storkøb i Europa og eksempelvis opkøber strategisk vigtige sektorer som store industrihavne, jernbaner og energiproduktion.

I 2019 var konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i Kina for at indgå en aftale med kineserne. Siden da er forholdet mellem EU og Kina blivet noget mere køligt. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Kina: Brug for køligt hoved

EU og Kina holder topmøde næste fredag, og der vil krigen i Ukraine utvivlsomt komme op at vende. Her vil budskabet også være, at hvis kineserne bliver ved med at støtte Rusland i en konflikt, der direkte truer Europas sikkerhed, vil forholdet kun lide yderligere skade.

Spørgsmålet er dog, om det får nogen effekt.

Skiftende talspersoner for det kinesiske udenrigsministerium bliver næsten dagligt spurgt ind til Kinas neutralitet. Da talsperson Wang Wenbin blev spurgt ind til Nato-generalsekretærens kritik af Kinas manglende stillingtagen og potentielle våbensalg til Rusland, svarede han:

- Tiden vil vise, at Kina vil stå på den rigtige side af historien. Og alle grundløse beskyldninger og al mistro mod Kina er uforsvarlige, sagde han.

Kinas udenrigsministerium har meddelt, at man er villig til at bidrage til potentielle fredsforhandlinger, men at hverken Nato eller USA bidrager til, at det kan blive en realitet lige nu.

- Hvad der er brug for under sådan en krise, er et køligt hoved og en rationel tilgang. Ikke mere brændsel på bålet, lød det fra Beijing.