Kina efter vestlig kritik af valg: 'Hongkong er Kinas Hongkong'

Flere vestlige lande anklager Kina for at bruge ny valglov til at udelukke Hongkongs demokratibevægelse fra søndagens parlamentsvalg.

Kina har i de senere år sat Hongkongs politiske opposition under hårdt pres, og med ny valglov er den reelt blevet udelukket fra at stille op til parlamentsvalg, lyder kritikken fra flere vestlige lande. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

Vesten skal blande sig helt uden om Kinas interne affærer - også når det kommer til Hongkong.

Sådan lyder det i dag fra den kinesiske ambassade i Australien, efter flere vestlige nationer i går kom med skarp kritik af det valg, som den semiuafhængige kinesiske by Hongkong afholdt søndag.

Her var 20 pladser i parlamentet til valg, men forinden havde Kina indført ny resolution, der gjorde, at samtlige kandidater først skulle godkendes af styret i Beijing.

Med det træk har man reelt udelukket enhver politisk opposition i Hongkong, lød kritikken i går fra gruppen Five Eyes-landene, som tæller Australien, Canada, Storbritannien, New Zealand og USA.

- Siden Kinas overtagelse (af Hongkong, -red.) har kandidater med forskellige politiske overbevisninger deltaget i valgene i Hongkong. Søndagens valg har omgjort denne udvikling, lød det i går i en fælles udtalelse fra de fem landes udenrigsministre.

Kina ved bedst

Også EU og G7 udtrykte i går bekymring over valget, hvor Kina-loyale kandidater dominerede valgsedlen og også endte med at vinde samtlige pladser.

G7, som er sammenslutningen af syv af verdens rigeste nationer, opfordrede blandt andet Beijing til at "sætte en stopper for den uberettigede undertrykkelse af dem, der promoverer demokratiske værdier og forsvarer rettigheder og friheder", skriver blandt andre South China Morning Post.

Men Vesten har intet at skulle have sagt, når det kommer til Kinas interne anliggender, lyder meldingen i dag fra den kinesiske ambassade i Australien.

Ambassaden anklager Vesten for at forsøge at "vende sandheden på hovedet" og "blande sig i Hongkongs politiske liv, forstyrre Kinas interne anliggender og stille sig i vejen for Kinas udvikling". Det skriver BBC.

- Hongkong er Kinas Hongkong, og Kina ved bedst, hvordan man sikrer Hongkongs velstand og stabilitet, lød det i udtalelsen.

Ikke værd at bruge sin søndag på

Ifølge Kina var valget "fair, lige og åbent" for alle vælgere og blev støttet af alle dele af Hongkongs samfund.

Der var dog kun 30,2 procent af Hongkongs 4,2 millioner store befolkning, der rent faktisk valgte at sætte deres kryds i løbet af søndagen - halvt så mange, som der deltog ved det sidste parlamentsvalg i 2016.

Og trods Kinas insisteren på, at valget var legitimt, så siger vælgertilslutningen meget om befolkningens holdning til valget, fortalte DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar, mandag.

- Den lave valgdeltagelse viser helt åbenlyst, at befolkningen i Hongkong ikke mener, at det her har været et ægte valg, der var værd at bruge sin søndag eftermiddag på, lød det fra Philip Khokhar, som også kaldte valgdeltagelsen for en ydmygelse for Beijing.

De vindende kandidater fejrede mandag valgsejren efter søndagens valg i Hongkong. (Foto: LAM YIK © Ritzau Scanpix)

Ifølge korrespondenten er der ikke nogen tvivl om, at Kinas nye ændringer af Hongkongs valgsystem har haft ét formål - at udelukke oppositionen, Hongkongs demokratibevægelse, som ellers nyder stor opbakning i befolkningen.

- Alle dem, der er blevet stemt ind, er Beijing-loyalister. Det nåleøje, man skal igennem, før man overhovedet kommer på stemmesedlen, gør, at de reelle oppositionskræfter ikke har en chance for at deltage valget, selv hvis de skulle ønske det.

Ifølge korrespondenten skyldes det formentlig, at oppositionen ved distriktsvalget i 2019 vandt så stort, at det satte en skræk i livet hos styret i Beijing.

- Beijing frygtede simpelthen, at oppositionen måske rent faktisk kunne havde fået flertal i parlamentet denne her gang.

Sikkerhedslov udløste historiske protester

Hongkongs grad af selvstændighed har været et hedt emne i byen, siden den overgik fra britisk til kinesisk kontrol i 1997.

Hongkong har nemlig på grund af sin særlige status som semi-selvstændig nydt godt af friheder, som ikke er resten af den kinesiske befolkning forundt.

Det tæller både alt fra ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og politisk frihed til digital frihed på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram, der ellers er blokeret i Kina.

Mange Hongkong-borgere frygter, at de vil miste disse friheder og blive underlagt det mere autoritære kinesiske styre, når byen i 2047 kommer under fuld kinesisk kontrol.

Striden om Hongkongs uafhængighed er taget til de seneste år, ikke mindst på grund af den sikkerhedslov, som lokalregeringen annoncerede i 2019, og som udløste voldsomme protester blandt Hongkongs befolkning.

Loven overtrumfer områdets eksisterende lovgivning, og det kinesiske styre i Beijing overtager ansvaret for at føre juridisk kontrol af "komplekse" sager, som truer rigets sikkerhed.

Ifølge loven kan oprør, terrorhandlinger eller forsøg på løsrivelse fra Kina fremover give fængsel på op til livstid i Hongkong.

Loven, der trådte i kraft i sommeren 2020, har skabt trange kår for byens demokratibevægelse, der er i opposition til lokalregeringen og styret i Beijing. Mange er blevet fængslet som følge af brud på den nye lov, ligesom også samtlige regeringskritiske medier har måtte dreje nøglen om af frygt for retsforfølgelse.

Du kan læse mere om sikkerhedsloven i faktaboksen herunder: