Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne

Flere lande markerer 30-års dagen for statsmassakren i 1989. I Kina er der mange, der ikke kender til den.

- Mit indtryk er... Det ligner en militærparade?

Sådan reagerer en ung kineser på billedet af "Tankmanden", der i 1989 blokerede en række kampvogne på vej mod en stor fredelig demonstration i Beijing.

Han er verden over blevet symbol på den sidste folkelige opstand mod Kinas kommunistiske styre.

Den ukendte mand på billedet blev verden over kendt som "tank man", efter han stillede sig op og blokerede en række kampvogne, der blev sendt ind for at bryde demonstrationerne mod regeringen i Beijing op.

En opstand, der endte blodigt, da flere demonstranter blev skudt eller kørt ned af det kinesiske militær.

Begivenheden, der af mange ses som en cementering af Kinas diktatoriske magt, blev internationalt fordømt, og i dag markerer man flere steder i verden 30-års dagen for de blodige hændelser, hvor flere tusinde menes at have mistet livet.

Men spørger du kineserne på gaden om demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads, er der god sandsynlighed for, at de ikke aner, hvad du taler om.

Regeringen sletter historien

- Hændelserne den 4. juni? Nej, det kender jeg ikke noget til, siger den 23-årige studerende Ted til en reporter fra nyhedsbureauet AP.

Ligesom flere unge kinesere, reporteren viste det ikoniske billede, havde han aldrig set det før.

Og det er ikke så underligt, siger DR's Asien-korrespondent Phillip Khokhar. Regeringen i Kina har nemlig gjort alt for at slette begivenhederne 4. juni 1989 fra historien.

- Det er ikke en del af undervisningen i skolen, og der findes hverken billeder eller dokumentarfilm om det. Det er en af de ting, som den kinesiske regering meget gerne vil ignorere, siger Phillip Khokhar, der vurderer, at de færreste under 30 er bekendt med hændelserne.

- Jeg har selv en god kinesisk ven i slut 30'erne, der fortalte mig, at han først hørte om massakren som voksen, da han var på ferie i Europa.

I stedet er det pårørende til de dræbte og systemkritikere fra den ældre generation, der offentligt forsøger at holde liv i mindet, og dem holder regeringen et vågent øje med, fortæller han.

  • Manden på billedet stillede sig op foran tankvognene ved demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads for 30 år siden. Man ved ikke, hvor han befinder sig i dag, eller om han stadig lever.
  • I Taipei i Taiwan markerede man massakren for 30 år siden med en ballon-kampvogn til hyldest for "tankmanden", der blokerede de kinesiske kampvogne under demonstrationerne i 1989. (Foto: RITCHIE B. TONGO © Scanpix)
  • Hong Kong har særlig status i Kina som den eneste by, hvor indbyggerne stadig har frihed til at samles offentligt. Her var tusindvis samlet for at tænde stearinlys og markere 30-års dagen for massakren i Beijing. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)
  • Kinas forsvarsminister, Wei Fenghe, mener, at det var nødvendigt at slå oprøret ned i 1989. Det har sikret stabilitet i Kina. (Foto: Wallace Woon © Scanpix)
  • I Paris hyldede man også den mand, der stillede sig op foran militærets tanks ved demonstrationerne for 30 år siden. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)
  • Sådan så Den Himmelske Freds Plads ud i 1988.
1 / 6

- Mange af dem bliver sat på en bus, der kører dem ud på landet med en besked om, at de ikke er velkomne i Kinas storbyer op til mærkedagen.

Regeringen frygter nemlig, at de skal give interviews til udenlandske journalister eller forsøge at samle sig og markere dagen, siger han.

The Great Firewall styrkes

Selv de, der ikke har 1989-massakren i deres bevidsthed, har dog i år kunnet mærke, at årsdagen har været undervejs.

Kinas regering, der i forvejen holder skarp kontrol med kinesernes internetbrug, har nemlig skruet en tand mere op for censuren i dagene op til den 4. juni, og flere klager i øjeblikket over, at internethastighederne er droslet markant ned, skriver Bloomberg.

Også i Paris hylder man tankmanden i forbindelse med 30-års dagen for massakren i Beijing. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)

Samtidig har flere sociale medier i Kina lukket brugeres mulighed for at ændre profilbilleder og anden personlig info, ligesom meddelelser mellem brugere i nogle tilfælde er blevet blokeret eller forsinket.

De fleste kinesiske online-medier har programmer med kunstig intelligens, der automatisk blokerer ord, som relaterer sig til demonstrationerne.

DR's korrespondent mærker også til den øgede sikkerhed i Kina.

- Det er nærmest umuligt at komme på udenlandske sider i øjeblikket. Jeg skal bruge 45 minutter bare på at logge mig ind på min VPN, hvis jeg skal på Facebook, siger Phillip Khokhar, der vurderer det som et forsøg på at skærme kineserne mod den kritiske information om 1989-hændelserne, der i disse dage florerer på nettet verden over.

Kina forsvarer massakren

International fordømmelse får dog ikke Kina til at angre.

Det demonstrerede landets forsvarsminister Wei Fenghe søndag, da en udenlandsk journalist spurgte ind til hændelserne under et pressemøde i Singapore.

Wei Fenghe blev søndag tvunget til at forholde sig til massakren i Beijing, hvilket Kinas regering ellers helst undgår. (Foto: Wallace Woon © Scanpix)

Demonstrationerne var et "politisk oprør, som den centrale statsmagt var nødt til at undertrykke, og det var den korrekte politik", sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- På grund af det har Kina haft stabilitet, og hvis du besøger Kina, vil du forstå den del af historien.

Om de kommende generationer af kinesere vil få mulighed for at forstå historien er derimod tvivlsomt, siger Phillip Khokhar, for Det Kommunistiske Parti i Kina har haft stor succes med at omskrive den over de sidste 30 år.

Facebook
Twitter