Kina lancerer nye militærøvelser efter endnu et amerikansk Taiwan-besøg: Forsker ser ingen tegn på at det køler ned

Kina lancerede mandag en ny militærøvelse, efter fem amerikanske politikere søndag landede i Taiwan.

Fire af de amerikanske politikere ved ankomsten til Taiwan søndag, hvor de blev modtaget af generaldirektøren i Taiwans udenrigsministeriums afdeling for nordamerikanske affærer, Douglas Hsu. (Foto: TAIWAN MINISTRY OF FOREIGN AFFAI)

Kina lancerer mandag nye militærøvelser nær Taiwan, oplyser det kinesiske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter endnu et amerikansk besøg på øen, under to uger efter Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus i USA, besøgte Taiwan, hvilket Kina fordømte på det kraftigste og lancerede en storstilet militærøvelse, der varede tæt på to uger.

Taiwan fungerer i praksis som en selvstændig republik, men Kina betragter Taiwan som en udbryderprovins, der en dag skal genforenes med Kina.

Kineserne advarede om, at Pelosis besøg ville "true freden og stabiliteten i Taiwanstrædet" og "underminere forholdet mellem USA og Kina og have meget alvorlige konsekvenser".

Alligevel fulgte fem amerikanske politikere trop, da en delegation med den demokratiske senator Ed Markey i spidsen landede i Taiwan søndag. Her skal de møde landets præsident, Tsai Ing-wen, og diskutere øget handel mellem USA og Taiwan.

Det udløste en ny runde kinesiske militærøvelser og fordømmelser fra blandt andet det kinesiske udenrigsministerium:

- Kina opfordrer igen USA til at overholde ét-Kina-politikken, håndtere Taiwan-relaterede spørgsmål forsigtigt, samt stoppe med at gå yderligere ned ad vejen med at udhule og forvrænge ét-Kina-politikken, for at undgå yderligere skade på det kinesisk-amerikanske forhold og fred og stabilitet i Taiwanstrædet.

- Kina vil lancere stærke og resolutte foranstaltninger for at værne om den nationale suværenitet og territoriale integritet, siger Wang Wenbin, der er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

Men hvorfor bliver USA ved med at besøge Taiwan, når det provokerer kineserne så vældigt?

Fordi Taiwan er havnet som en lus mellem to negle i den større strategiske rivalisering, der udspiller sig mellem USA og Kina, fortæller Andreas Bøje Forsby, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på Kinas sikkerheds- og udenrigspolitik.

- Geostrategisk har Taiwan en central position, geoøkonomisk har Taiwan udviklet sig til en nøgleaktør i den globale økonomi, og ideologisk er Taiwan blevet en frontlinjestat i kampen mellem demokratier og autokratier, som Biden-administrationen har slået til lyd for, siger Andreas Bøje Forsby.

USA taler ikke med én stemme

En anden grund til, at amerikanerne fortsætter med at besøge Taiwan til trods for, at Kina gentager de samme advarsler og fordømmelser er, at USA's forskellige politiske grene ikke har et ensrettet syn på Taiwan.

Siden Kongressen i 1979 vedtog "Taiwan Relations Act", har den været en stærk støtte for Taiwan, påpeger Andreas Bøje Forsby. Omvendt har USA's præsident ikke altid fulgt den linje.

- Dengang sørgede Kongressen for at forpligte USA til at assistere Taiwan i sit forsvar mod Kina. Kongressen har hele tiden været en aktiv part i at holde USA på et samarbejdsspor med Taiwan og involvere USA i Taiwans skæbne.

- Det Hvide Hus har haft meget mere fokus på at opdyrke et forhold til Fastlandskina siden 1970erne. Af strategiske grunde under den Kolde Krig og sidenhen af økonomiske grunde. Derfor har præsidenten og Kongressen langt fra altid været enige om den konkrete Taiwan-politik, siger han.

Men den amerikanske præsidents linje har været meget ens med Kongressens i de senere år, påpeger Andreas Bøje Forsby.

- Siden den strategiske rivalisering mellem USA og Kina begyndte at intensiveres i 2018, så har præsidenten, først Trump og nu Biden, i stigende grad været enige om at støtte aktivt op om Taiwan, siger Andreas Bøje Forsby.

Nancy Pelosi (tv) og Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, da førstnævnte besøgte Taiwan. Pelosi var den højst rangerede amerikanske politiker, der besøgte Taiwan i 25 år. (Foto: TAIWAN PRESIDENTIAL OFFICE © Ritzau Scanpix)

Andreas Bøje Forsby siger, at Kinas militærøvelser skal ses som et stærkt signal. Især til USA, men også til andre, som måtte kigge med. Men øvelserne er også udført på en måde, så de ikke eksalerer situationen.

Han peger på, at kineserne eksempelvis kunne have igangsat militærøvelserne mens Nancy Pelosi var på besøg i Taiwan. Militærøvelserne blev igangsat dagen efter, Nancy Pelosi forlod Taiwan.

- Kinas militærøvelser var bestemt voldsommere og mere intimiderende end tidligere, men de kunne have gjort endnu mere drastiske ting.

- Det er vigtigt at få med, at Kina er gået et skridt videre. De har lagt de her militærøvelser tættere på Taiwan og med flere militære øvelseszoner og enheder involveret end tidligere. Jeg prøver ikke at sige, at kineserne ikke er gået relativt hårdt til værks, men jeg prøver at slå til lyd for, at de samtidig har gjort det på en måde, så tingene ikke risikerer at eskalere ud af kontrol, siger Andreas Bøje Forsby.

Den nuværende situation er anspændt, men Andreas Bøje Forsby ser umiddelbart ingen tegn på en deeskalering. For det ville kræve, at en af de tre parter, Kina, USA og Taiwan, ændrede sin kurs radikalt.

- Derfor tror jeg, at vi vil se masser af kriser som den nuværende i de kommende år, fordi parterne i stedet bevæger sig længere væk fra hinanden, siger han.