Kina-loyalister løber med valgsejr i Hongkong - men lav valgdeltagelse er en ydmygelse for Beijing

Ny valglov har gjort det nærmest umuligt for Hongkongs opposition at deltage i valget, siger korrespondent.

Kina-loyale kandidater dominerede valglisterne ved gårsdagens parlamentvalg i Hongkong og løb også med de 20 pladser, der var på valg. Her fejrer vinderne valgresultatet. (Foto: LAM YIK © Ritzau Scanpix)

Det var kun et fåtal af indbyggerne i Hongkong, som i går valgte at afgive deres stemme ved det første parlamentsvalg i den kinesiske by, siden Kina i sommer gennemførte store ændringer i byens valgsystem.

Kun 30 procent satte et kryds.

Det er godt halvdelen af, hvor mange, der stemte ved seneste valg i 2016. Og de fleste stemmer gik til dem, der havde fået Beijings tilladelse til at stille op, og som er, ikke overraskende, Kina-loyalister.

Den lave valgdeltagelse er en ydmygelse for regeringen i Beijing, som i de senere år har arbejdet hårdt på at få Hongkong under mere direkte kinesisk styre. Det fortæller DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

- Den lave valgdeltagelse viser helt åbenlyst, at befolkningen i Hongkong ikke mener, at det her har været et ægte valg, der var værd at bruge sin søndag eftermiddag på, siger han og tilføjer, at regeringen i Beijing formentlig alligevel vil være godt tilfreds med, at valget er forløbet uden de store protester og sværdslag:

- Så valget er blevet gennemført, men man kan ikke sige, at det har været kønt at se på, og det er ikke, fordi folk har bakket op om det.

"Patriotisk" resolution udelukkede oppositionen

Kina indførte forud for valget en såkaldt "patriot-resolution", der tillod styret i Beijing at undersøge samtlige kandidater, før de kunne få deres navn på valgsedlerne.

Fortalere for resolutionen hævder, at tiltaget giver mere stabilitet, men reelt betyder det, at oppositionen ikke har en chance for at deltage i valget, fortæller Philip Khokhar.

- Alle dem, der er blevet stemt ind, er Beijing-loyalister. Det nåleøje, man skal igennem, før man overhovedet kommer på stemmesedlen, gør, at de reelle oppositionskræfter ikke har en chance for at deltage valget, selv hvis de skulle ønske det, siger han.

Antallet af pladser i parlamentet blev forud for valget udvidet til 90 fra 70, men kun 20 af forsamlingens medlemmer bliver valgt direkte. Tidligere blev halvdelen af kandidaterne valgt direkte af vælgerne.

Resten bliver udpeget af en valgkomité - eller af interesseorganisationer fra for eksempel erhvervslivet, som historisk har været loyale overfor styret i Kina.

Ifølge Philip Khokhar er det faktum, at kun 20 nu bliver valgt direkte af folket, blot endnu en ændring, der skal gøre det vanskeligt for Hongkongs opposition, demokratibevægelse, at nærme sig den reelle magt.

- Der er alle mulige små forsøg i den her nye valglov, som i virkeligheden kun har ét formål, og det er at gøre det sværere for oppositionskræfter at komme i parlamentet. Og det er simpelthen, fordi Beijing frygtede, med det distriktsvalg man havde i 2019, hvor demokratibevægelsen vandt stort, at oppositionen måske rent faktisk kunne havde fået flertal i parlamentet denne her gang.

Demonstranter på gaden i Hongkong i oktober 2019. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

Millioner protesterede mod kinesisk indflydelse

Hvor stor indflydelse Kina skal have på regering og retssystemet i Hongkong har været et voldsomt stridspunkt i byen i de senere år. Ikke mindst i 2019, hvor annonceringen af en ny sikkerhedslov sendte millioner af unge demonstranter på gaden i protest.

Sikkerhedsloven, som trådte i kraft i sommeren 2020, betyder blandt andet, at oprør, terrorhandlinger eller forsøg på løsrivelse fremover giver fængsel på op til livstid i Hongkong.

Loven overtrumfer områdets eksisterende lovgivning, og det kinesiske styre i Beijing overtager ansvaret for at føre juridisk kontrol af "komplekse" sager, som truer rigets sikkerhed.

Mange oppositionspolitikere er siden loven trådte i kraft blevet fængslet, ligesom også flere oppositionsmedier har måttet dreje nøglen om i frygt for retsforfølgelse.

Ser bort fra opinionen

Selvom den folkelige modstand er blevet betydeligt sværere at få øje på, siden sikkerhedsloven trådte i kraft, så er modviljen blandt en stor del af befolkningen ikke, forsvundet, fortæller Philip Khokhar.

Men regeringen - både i Hongkong og i Beijing - har helt grundlæggende valgt at se bort fra den, fortæller han. Modstanden mod det kinesiske overherredømme er stadig ikke populært hos en stor del af befolkningen.

- I virkeligheden ignorerer man opinionen, man ignorer den måde, som et flertal Hongkong-befolkningen formentligt ser på dem. Det vigtigste er, at regeringen i Beijing er tilfreds, og det handler om den politiske ledelse i Beijing anført af præsident Xi Jinping. I Hongkong går man ikke længere op i, hvad den almindelige borger tænker.

Og den prioritering er man kommet ganske godt igennem med, ikke mindst de seneste par år, hvor Hongkongs befolkning ligesom resten af verden har været sat under hårdt pres af den verserende corona-pandemi, fortælle Asien-korrespondenten.

- Folk har ikke kræfterne til at gå på gaden og mobilisere stor modstand. Du ser ikke millioner af hongkong-borgere på gaden for demonstrere, som man eksempelvis gjorde i 2019, men de er jo også tvunget i knæ af mange omstændigheder, det er jo ikke kun i Vesten og i Danmark, man oplever det. Men det er ikke ensbetydende med, at utilfredsheden ikke er der, siger han og fortsætter:

- Når jeg taler med folk i Hongkong, så er folk dybt frustrerede og ulykkelige over, hvad der er sket med deres by på ganske få år. Men de har rent ud sagt ikke kræfterne til at stå imod lige nu.

De unge, veluddannede flytter væk

De seneste års udvikling har gjort, at mange unge og veluddannede i Hongkong har valgt at flytte, ikke mindst til Storbritannien, som har åbnet dørene for veluddannede Hongkong-borgere.

Og selvom byen formentlig vil fortsætte med at være en af Kinas og Asiens vigtigste og mest velhavende byer, ikke mindst takket været store kinesiske investeringer, så vil den på sigt miste det særpræg, siger Philip Khokhar.

- Hongkong er ikke længere den åbne, internationale, frie bye, som det var før, og som også var dets unikke karakteristika for blot får år siden, siger han og tilføjer, at byen førhen var en oase på den kinesiske vestkyst, der i visse henseender føltes mere som Vesten end som Kina.

- Der var en anden måde at tænke på, der var højt til loftet, der var frie domstole, du vidste, at hvis du kom i problemer, så ville du blive behandlet ordentligt af myndighederne. Sådan er det ikke længere. I dag er det på mange måder mere en almindelig kinesisk by, siger han.