Kina og USA: Fjendskabet forværres konstant

Coronakrise, handelskrig, Huawei og nu også Hongkong forpurrer forholdet mellem verdens største økonomier.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, giver hånd til Kinas præsident Xi Jinping under G20-topmødet i Osaka i Japan i 2019. (Foto: Kevin Lamarque)

Der bliver spist saftige burgere side om side med tykke pandekager med sirup på Lillys American Diner. Den populære restaurant ligger dog ikke i USA, men i den kinesiske hovedstad Beijing, hvor den amerikanske præsidents kritik af landet er knap så velkommen som de tykke pomfritter.

- Trumps seneste udtalelser vil få amerikanere til at misforstå Kina. Men jeg vil stadig gerne besøge USA for at lære det bedre at kende, siger den unge kvinde Renee Zhang.

På restaurantens væg viser storskærmen en amerikansk wrestling-kamp, hvor to mænd i sværvægtsklassen udkæmper en smertefuld duel, lidt ligesom det amerikansk-kinesiske forhold anno 2020.

En kinesisk aktivist holder en figur af Donald Trump under en demonstration udenfor det amerikanske konsulat i Hongkong, efter den amerikanske præsident annoncerede, at han ville fjerne Hongkongs særlige status. (Foto: Isaac Lawrence © AFP or licensors)

Voldsomme angreb fra Trump

Allerede før corona-udbruddet var forholdet mellem verdens to største økonomier skrantende.

Handelskrigen
, striden om telegiganten Huawei, og spændinger om den tidligere britiske koloni Hongkong har længe forpurret forholdet mellem præsidenterne Xi og Trump. Men i begyndelsen af virusudbruddet roste Trump arvefjenden.

- Kina har arbejdet meget hårdt på at inddæmme coronavirusset. USA sætter stor pris på deres indsats og gennemsigtighed. Det vil ende godt alt sammen. På vegne af det amerikanske folk vil jeg især takke præsident Xi, skrev Donald Trump på Twitter den 24. januar.

Men de formildende toner blev i de kommende måneder erstattet af harsk kritik.

- Vi er ikke glade for Kina. Vi er ikke tilfredse med hele situationen. Vi mener, at det kunne være blevet stoppet ved kilden. Det kunne været stoppet hurtigt og ville ikke have spredt sig over hele verden, lød det nu fra Det Hvide Hus.

Lego-video angriber USA

Kinesiske topledere som præsident Xi Jinping og

premierminister
Li Keqiang udtaler sig aldrig på samme løsslupne facon som Trump. Bortset fra få faste og yderst formelle taler, hører man sjældent fra dem og aldrig i improviseret form eller i ’soundbites’ som USA’s præsident triumferer i.

Kun den knap så magtfulde udenrigsminister Wang Yi og

talsmænd
fra det kinesiske udenrigsministerium udtaler sig regelmæssigt. I løbet af coronakrisen er en del kinesiske
diplomater
rundt omkring i verden også blevet mere aggressive i tonen. Men når den øverste politiske elite er for fin til brutale eller latterliggørende angreb, bliver de typisk overladt til statsmedier, der er blevet frækkere i kommunikationen.

Nok mest opsigtvækkende er en animationsfilm fra det statslige nyhedsbureau

Xinhua
, hvor det ellers normalt knastørre nyhedsbureau laver grin med USA's leder i form af legofigurer.

I videoen

hævder
Xinhua
, at Kina gav USA alle informationer om virusudbruddet, men at amerikanerne sov i timen.

Strid i Hongkong blusser op

Netop som de fleste ikke troede forholdet kunne blive værre, annoncerede den årlige kinesiske Folkekongres i slutningen af maj en ny sikkerhedslov for byen Hongkong, der siden 1997 har været en del af Kina, men har haft

selvstyre
under mottoet ’et land – to systemer’. Beijing bedyrer, at den nye lovgivning er et spørgsmål om at få Hongkongs jura på plads.

Kritikere frygter, at det egentlige formål er at

begrænse
ytringsfriheden
, blandt andet op til Hongkongs kommende
parlamentsvalg
til september.

Selvom lovens præcise indhold endnu er ukendt, er det sandsynligt, at den vil diskvalificere Beijings mest aggressive modstandere, da de går ind for uafhængighed for Hongkong, hvilket fremover vil være en forbrydelse at kræve.

Kinas overraskende træk fik USA’s regering til at handle hurtigt, da udenrigsminister Mike Pompeo efterfølgende konkluderede, at Hongkong ikke længere er uafhængigt af Kina. USA’s definition af Hongkongs autonomi har betydning, da der i dag gælder friere forhold for handel og finansielle

transaktioner
mellem USA og Hongkong end mellem USA og Kina.

Efter udenrigsministerens nye melding, meddelte Donald Trump fornylig, at han fjerner Hongkongs særlige status. Det kan medføre straftold mod varer fra Hongkong, ligesom byens vigtige finansielle sektor kan blive underlagt skrappere

restriktioner
fra USA.

Beijing: Amerikansk valgflæsk

Måske skal man dog ikke bekymre sig så meget over forholdet mellem verdens to giganter, mener den udenrigspolitiske kommentator Henry Huiyao Wang fra

tænketanken
Center for China & Globalization i Beijing, der ikke lægger skjul på, at den støtter kommunistpartiet.

- Det er altid en god strategi at skælde Kina ud i et valgår for at få populisterne og nationalisternes støtte.

Han erkender dog, at det amerikanske-kinesiske forhold er usædvanligt anstrengt, men mener, at relationen vil forbedres efter det amerikanske præsidentvalg.

Tilbage i frokostpausen på Lillys American Diner mener en ung kvindelig gæst heller ikke, at de to landes befolkninger kan undvære hinanden.

- Amerikanere kan ikke leve uden ’Made in China-produkter’. Alt deres tøj kommer fra Kina. Omvendt er amerikansk kultur vokset ind i den unge kinesiske generation, siger restaurantgæsten Cici.

Facebook
Twitter